Klassisk badhotel i Danmark

Skønne badehoteller i Danmark

Hold ferie i skærgården på et af Danmarks mest klassiske hoteller.

January 2023
De danske badehoteller leverer nostalgisk charme og feriestemning fra dengang, ingen havde mobiltelefoner og alting gik lidt langsommere. Her findes den sjældne ro, der kommer af langstrakte dage med sol, blæst, bølger og ingenting i kalenderen.

Badehotellerne begyndte deres storhedstid i slutningen af 1800-tallet, da borgerskabet begyndte at feriere på landet. Gennem årtier var sommer på badehotel mange danskeres foretrukne ferieform, indtil charterturismen kom til og rykkede strandlivet til fremmede himmelstrøg.

De seneste år har det enkle liv på badehotel fået en massiv renæssance som et afbræk fra en hektisk hverdag. Mange badehoteller har åbent året rundt, og udenfor sæsonen kan man blive blæst igennem på en gåtur ved havet eller krybe i ly med en bog ved pejsen.

Her er nogle favoritter

Skandinavisk og malerisk på Hornbæk badehotel
Foto: Hornbæk

En hundrede år gammel perle

Hornbækhus

Kortmarkør
Skovvej 7
Hornbæk
Vis på kort

Hornbækhus fra 1904 er et Nordsjællandsk klenodie, hvor samfundets spidser og skandinaviske stamgæster er kommet i mere end 100 år. Hotellet har en herlig have og værelser indrettet i lys, nordisk herregårdsstil. Det ligger tæt på Hornbæks skønne badestrand og Hornbæk Plantage med vild skov og en 8 km løbe/vandrerute.

Stammershalle Badehotel i bornholmske skærgård.
Foto: Stammershalle Badehotel

Spa med udsigt over Østersøen

Stammershalle Badehotel

Kortmarkør
Søndre Strandvej 128
Gudhjem
Vis på kort

Det skønne kurhotel fra 1911 ligger lige ud til den bornholmske skærgård. Udsigten over den frådende Østersø holder aldrig op med at være betagende, og stedet har en fantastisk restaurant, hvor prisvindende kokke får det bedste ud af bornholmske råvarer i fransk fortolkning.

Afslappet luksus

Helenekilde badehotel

Kortmarkør
Strandvejen 25
Tisvildeleje
Vis på kort

Helenekilde har duftende hybenroser, havet nedenfor og en veranda, man kunne hænge ud på hele sommeren, hvis man havde råd. Her får man afslappet luksus og autentisk badehotelstemning a la 1904 i opdateret version, krydret med københavnske kendisser og koncerter.

Skandinavisk luksus i Skagen
Foto: Ruths Hotel

En af klassikerne i det gamle Skagen

Ruths Hotel

Kortmarkør
Hans Ruths Vej 1
Skagen
Vis på kort

Ruths Hotel er en af de store klassikere i Gammel Skagen fra begyndelsen af 1900-tallet og stadig en oplevelse. Gå en tur gennem klitterne ned til havet for en frisk dukkert eller slap af i wellness-området inden du sætter dig til rette i hotellets fabelagtige restaurant.

Blandt konger og forfattere

Brøndums Hotel

Kortmarkør
Anchersvej 3
Skagen
Vis på kort

Prominente folk som H.C. Andersen, kong Christian X og Skagensmalerne har haft deres gang på legendariske Brøndums hotel, og fordums ånd og charme er intakt i den nydelige indretning i klassisk badehotelstil. Prikken over i’et er gourmetrestauranten med en menu, der går tilbage til Madam Brøndums klassiske køkken.

En rigtig vinder

Dyvig Badehotel

Kortmarkør
Dyvigvej 31
Nordborg
Vis på kort

Det imponerende, prisvindende badehotel ligner noget, der blev bygget til det bedre borgerskab for 100 år siden, men faktisk åbnede det i 2010. Beliggenheden er idyllisk lige ved vandet og med skovbrynet i baghaven. Både gourmetmad og klassisk dansk køkken. Vinder af bedste Hotel og Restaurant ved Luxury Prize i London 2016 og prænomineret til Den Danske Spiseguide 2017.

Minimalistisk skandinavisk værelse med udsigt over havet
Foto: Melsted Badehotel

For en afslappende og samtidig aktiv ferie

Melsted Badehotel

Kortmarkør
Melstedvej 27
Gudhjem
Vis på kort

Endnu en vidunderlig bornholmer, der har ligget på stedet siden 1932. Sirligt holdte, grønne plæner, hvor man kan spille cricket og golf, blåt vand og badestrand lige nedenfor terrassen. Badehotellet har nydelige værelser i lys badehotelsstil med Hästens-senge og havudsigt - og en glimrende restaurant.

Spektakulære Gilleleje Badehotel ved havet
Photo: Gilleleje Badehotel

Smagfuldt og sommerromantiskt

Gilleleje Badehotel

Kortmarkør
Hulsøvej 15
Gilleleje
Vis på kort

Prægtigt badehotel i det naturskønne Gilbjerghoved ved Gilleleje. Smagfuld og sommerromantisk indretning og fantastisk udsigt over havet. Pejs, god mad og masser af stemning i restauranten, og et lækkert wellnessområde Og glem ikke en solnedgangstur ad den lille sti langs havet, der fører ind til Gilleleje.

Et klassisk og dejligt hotel i klitterne
Foto: Henne Mølle Å Badehotel

Et stykke designhistorie

Henne Mølle Å Badehotel

Kortmarkør
Hennemølleåvej 6
Henne
Vis på kort

Manden bag dette dejlige hotel fra 1936 er ingen ringere end Poul Henningsen. Hotellet ligger i et fredet klitområde med Vesterhavets uendelige sandstrande som nabo. Indretningen er enkel og stilfuld med masser af PH-lamper, og restauranten serverer økologisk, veltillavet dansk sommermad.

Tekst af Lise Hannibal