Madrid

48 timer i Madrid

Fra kunstgallerier til tapasbarer.

Foto: Unsplash
May 2024
Oplev spanske specialiteter, små gallerier, livlige pladser og smukke, grønne områder i den pulserende by Madrid. Vi guider dig til, hvordan du bedst tilbringer en weekend i den spanske hovedstad.

FREDAG

Check ind på One Shot

Madrid er en storby, der har det hele, og med et par travle dage foran dig er det vigtigt at bo godt. Byen har mange gode hoteller, for eksempel de stilfulde og moderne indrettede boutiquehoteller One Shot, hvor væggene er fyldt med kunst og smukke fotografier. Check ind på One Shot Prado 23 i Las Letras eller One Shot Recolatos 04 i det populære Salamanca-område, hvor du er tæt på flere af byens største attraktioner.

One shot
Foto: Unsplash

Oplev Madrids kunstscene

Mange rejser til Madrid for at nyde byens mange kulturtilbud. Byen er en sand skatkiste for kunstelskere med mange gallerier lige fra det moderne Travesía Cuatro til det charmerende Elba Benitez, der begge ligger i det pulserende område Malasaña.

Elba
Foto: Luis Asin

Kaffe på Toma

Fortsæt slentreturen ad de livlige gader i Malasaña, og nyd den spanske arkitektur. Når det er tid til at få tilført lidt energi, kan du stoppe ved det populære kaffeparadis Toma 1 på Calle La Palma. Hvis du forelsker dig i kaffen (det er nemlig meget muligt!), kan du også købe en pose kaffebønner med hjem.

Toma
Foto: Unsplash

Tapas på Sala de Despiece

Sala de Despiece er virkelig et besøg værd. Restauranten ligner et lille hul i væggen – men når du træder indenfor, møder du et kulinarisk paradis. Her får du serveret eksklusive tapas i et miljø med rå indretningsdetaljer, der minder om et slagteri. Du kan enten bestille bord i restauranten eller spise stående i det livlige miljø, mens du får serveret små spanske specialiteter, som præsenteres af det kyndige personale.

Sala de Despiece
Foto: Sala de Despiece

LØRDAG

Besøg Thyssen-Bornemisza Museum

Hvis du vil besøge et museum i Madrid, bør Thyssen-Bornemisza Museum, et af verdens førende kunstmuseer, stå øverst på listen. Her finder du en samling værker, der spænder over flere århundreder, af prominente kunstnere som Holbein, Caravaggio og Paul Cézanne. Selve bygningen er også en oplevelse værd med elegant arkitektur, der emmer af både historie og kultur.

Thyssen
Foto: Shutterstock

Tæt på naturen i El Retiro Park

Madrid er stor, og der er flere smukke, grønne områder at gå på opdagelse i. En af byens største og mest elskede parker er El Retiro, som kun ligger ti minutters gang fra Thyssen. Parken strækker sig over hele 125 hektar og kombinerer haver, smukke stier, springvand og søer. I weekenderne er der ofte kulturelle arrangementer og spændende familieaktiviteter. Sørg for at leje en robåd, mens du er her, og tag en tur på parkens største sø, Estanque del Retiro.

El Retiro
Foto: Unsplash

Autentisk madmarked

I närheten av Plaza Mayor hittar du Mercado San Miguel med ett enormt utbud av spanska delikatesser, tapas, färsk fisk, ostar och viner. Marknaden är en populär destination både för lokala invånare och turister som vill upptäcka den spanska matkulturen. Marknaden ligger i en stor byggnad med järnstruktur och stora fönsterpartier, vilket gör det till en destination som tilltalar både smaklökarna och ögonen.

Mercado san miguel
Foto: Unsplash

SØNDAG

Brunch på Ojalá

Afslut dit ophold i Madrid med en festlig brunch på populære Ojalá. Restauranten er det perfekte sted til søndagsbrunch (men er lige så god til en eftermiddagsdrink eller middag). Her finder du forfriskende drinks, gode brunchretter og tapas på menukortet. Hvis du er heldig, får du et bord i kælderen, hvor du spiser, som om du var på stranden, siddende ved små, lave borde omgivet af sand og dæmpede, rosa neonlys.

Ojala
Foto: Unsplash

Adresser:

One Shot Prado 23
C. del Prado, 23

Hotel One Shot Recoletos 04
C. de Salustiano Olózaga, 4

Elba Benitez
C. de San Lorenzo, 11

Travesía Cuatro
C. de San Mateo, 16

Toma 1
C. de la Palma, 49

Sala De Despiece
C/ de Ponzano, 11

Thyssen-Bornemisza Museum
P.º del Prado, 8

Mercado San Miguel
Pl. de San Miguel

Ojalá
Calle de San Andrés, 1


Tekst af Peggy Hansson