Geneva

Din guide til smukke Genève

Fra schweizisk chokolade til høje bjergtoppe.

Foto: Unsplash
December 2023
Oplev Genève – en schweizisk perle omgivet af bjergtoppe og vand. Gå en tur langs floden, udforsk bjerglandskabet, eller smag på udsøgt schweizisk chokolade. Vi har samlet alt det, du ikke må gå glip af, når du er på besøg i Genève.

AKTIVITETER

Genève
Foto: Unsplash

Bådture

Lac Léman

Kortmarkør
Lac Léman
Genève
Vis på kort

Genève er perfekt at opleve fra vandet. Lej en båd eller book en guidet tur, og se ud over det, bogstaveligt talt, bjergtagende smukke landskab med alle bjergtoppene – og husk at nyde den friske schweiziske luft.

Chocolaterie Du Rhône
Foto: Unsplash

Schweizisk chokolade

Chocolaterie du Rhône

Kortmarkør
Rue du Rhône 118
Genève
Vis på kort

Genève har mange chokoladebutikker og bagerier, der byder på delikat schweizisk chokolade, som for eksempel Du Rhône Chocolatier, der har eksisteret i byen siden 1875. Her kan du desuden booke chokoladeworkshops, der værdsættes af hele familien.

Botanical Gardens
Foto: iStock

Botanisk have

Conservatoire et Jardin botaniques de Genève

Kortmarkør
Chem. de l’Impératrice 1
Pregny-Chambésy
Vis på kort

Conservatoire et Jardin botaniques de Genève er en stor botanisk have fra 1817 med over 12.000 forskellige planter. Ud over prægtige træer, adskillige drivhuse og smukke vandrestier finder du også et af verdens største herbarier.

RESTAURANTER

Vin fra hele verden

Yeast

Kortmarkør
Rue Ancienne 64
Carouge
Vis på kort

I Carouge i udkanten af Genève ligger Yeast, som måske først og fremmest er kendt for sit generøse udbud af vine fra hele verden – fra georgisk orangevin til australsk hvidvin. Menukortet opdateres løbende, ligesom vinkortet, og består af en spændende blanding af franske, asiatiske og nordiske smagsoplevelser.

Genèves bedste pizza

Nero’s Food Truck

Kortmarkør
Chemin de la Pralay 8
Genthod
Vis på kort

Nero’s Food Truck er ifølge mange Genèves bedste pizzasted. Her serveres veltilberedt pizza lavet med årstidens friske råvarer. Pizzadejen er noget helt særligt, og fyldet skifter alt efter sæson, hvilket skaber lækre, og nogle gange lidt uventede, smagskombinationer.

Les Bains des Pâquis
Foto: iStock

Måltid ved vandet

Les Bains des Paquis

Kortmarkør
Quai du Mont-Blanc 30
Genève
Vis på kort

På Les Bains des Pâquis kan du spise både morgenmad, frokost og aftensmad med en utrolig udsigt – og til en overkommelig pris. Her kommer både lokale og turister for at sidde ved søen og nyde den berømte ostefondue og prisvenlige øl.

ATTRAKTIONER

Mamco
Foto: Unsplash

Moderne kunst

MAMCO

Kortmarkør
Rue des Vieux-Grenadiers 10
Genève
Vis på kort

Det moderne museum MAMCO er et must for den kunstinteresserede rejsende, som vil opleve det seneste inden for moderne kunst. Museet har en unik samling af værker fra alle verdenshjørner i en enorm industriel bygning.

Jet d’eau
Foto: Unsplash

Genèves vartegn

Jet d’eau

Kortmarkør
Quai Gustave-Ador
Genève
Vis på kort

Det 140 meter høje springvand Jet d’Eau er et af byens mest berømte vartegn. Springvandet har eksisteret siden 1886 og kan ses fra næsten hele byen. Jet d’Eau opleves bedst tæt på og gerne om natten, hvor det er smukt oplyst i forskellige farver.

Geneva
Foto: Shutterstock

Det historiske kunstmuseum

Musées d’Art et d’Histoire de Genève

Kortmarkør
Rue Charles-Galland 2
Genève
Vis på kort

Musées d’Art et d’Histoire er Genèves største museum – og formodentlig et af de allersmukkeste. Værkerne, som udstilles her, indgår i en kunstsamling, som strækker sig fra middelalderen til 1990’erne og er kreeret af legender som Jean-Baptiste Camille Corot og Ferdinand Hodler for at nævne et par stykker.

Tekst af Peggy Hansson