Sådan har street art forandret Bergen

De sidste 15 år har byens facader fået en rå og poetisk opgradering. Lige fra Danmarks Plads til Skostredet er mure og hjørner blevet udsmykket med malerier, lavet med sprayflaske, pensel og skabelon. Bergen har simpelthen fået flere attraktioner..

“Gadekunsten er blevet en signatur for Bergen", siger Petter Nord.

Han er manager for kunstnerkollektivet Bart, som samler ca. 20 af Bergens gadekunstnere. Dette miljø er indstillet på at sætte kulør på Bergen.

“Vi bringer farve til byen. Det trænger vi til i Bergen med det grå vejr, vi har. Nu har vi udsmykket børnehaver, indkøbscentre og kontorlandskaber.”

Visuel satire

Og Bergens mure snakker med folk. Kunstnerne fortolker og kommenterer verden omkring dem. Laver satire og stiller spørgsmål. En af kunstnerne er AFK, som har udsmykket flere gader med sine skarpe, visuelle kommentarer. I Skostredet hænger kunstværket «Laugh», hvor to gamle mænd, en jødisk og en muslimsk, er ved at flække af grin over Charlie Hebdo.

“Jeg tager udgangspunkt i aktuelle ting fra pressefotos. Et eksempel er «Laugh», hvor jeg forsøger at lave en inkluderende tolkning af Hebdo-sagen, skriver kunstneren AFK i en mail til Scandinaviantraveler.com.

AFK står for Away From Keyboard. Han vil være anonym, fordi han ikke vil have juridiske problemer. Flere af hans vægmalerier handler om, hvordan mennesker udplyndrer naturen på bekostning af dyr. Et af malerierne viser en sørgmodig panda, som får en sms fra en pige. På den kan der måske stå «Sorry, verden er ikke stor nok til os begge».

Men ødelægger den rå kunst ikke Bergens-idyllen? Nej, mener Barts Petter Nord.

“Inden for gadekunsten er respekten for facader stor. Man rører ikke fredede mure eller svævebanen. Kunstnerne vil hellere gå ind i miljøet og finde mure, hvor værket kan bidrage til at øge trivslen i området. Det bliver som en skulptur, der glider ind i omgivelserne, og som giver gaden identitet.”

Og gadekunsten er kommet ind i varmen. Gadekunstnerne, som før har virket om natten, anses nu for at være kunstnere og har fået deres egne mure, som de kan øve sig på. Bergen Kommune bevilger også penge til gadekunstprojekter.

“I Bergen har vi dyrket denne kunstform. Hvorfor dette så er opstået i Bergen, er vanskeligt at sige. Det kan have noget at gøre med, at vi både har været et internationalt handelscentrum, men også ligger afsondret på den anden side af fjeldet ved Oslo. Det har gjort, at vi snarere har dyrket det nære, som vi har set det med den musikalske Bergens-bølge.”

Banksy

En anden vigtig årsag til at Bergen er blevet Norges gadekunsthovedstad, er, at den nu internationalt anerkendte – og anonyme – samtidskunstner Banksy kom til Bergen i 2000. Marcus Smith Hvidsten skulle åbne en natklub i Bergen og ville dekorere den. I London havde han set Banksys graffiti. Han inviterede derfor Banksy, som dengang slet ikke var kendt, til Bergen. I Bergen lavede han otte værker for Hvidsten og hans ven. Men han efterlod sig også andre spor. Bergen Kommune spulede de signerede værker væk, for der var jo ingen, som den gang vidste, at Banksys billeder femten år senere ville blive solgt for en halv million pund på auktionshuset Sotherby’s i London. Hvidsten solgte selv en af de gamle spånplader for nogle år siden og tjente en god sjat penge.

“Ieg ringede til Banksy og spurgte, om det var okay. Han sagde, at jeg kunne gøre hvad jeg ville. Han var glad for at blive inviteret til Norge tidligt i sin karriere", sagde Marcus Smith Hvidsten i et interview med TV 2.

Pengene har Hvidsten brugt på at åbne butikken LOT 333, opkaldt efter auktionsnummeret på det første Banksy-billede, han solgte.

Tegn i tiden

Graffiti kommer fra det italienske ord graffire, som betyder at indridse. I antikken så man dem på mure i Pompeii og i Romas katakomber, ifølge leksikonet Den Store Danske. Men graffiti i alle former har man set gennem hele historien, forklarer Petter Nord.

“Graffiti er en form for kommunikation. Vagabonderne, som rejste rundt i USA på jagt efter mad og arbejde, ridsede koder på hegn og rækværk. Med tegn fortalte de, at her kunne der være en bidsk hund, eller at det var arbejde at få. Fra 1960-tallet blev den en måde for kriminelle at markere deres områder. Senere har man fået den graffiti, som man kender i dag, tekst og billeder, som lapper ind over hinanden med masser af farver, lavet med spray.”

Udøverne ser på graffitien, gadekunsten, som en kunstform. Det findes flere genrer.

“TMan har graffiti med skrift og motiver. Så er der skabelonkunsten. Det er motiver, som er udskåret, der bruges som underlag, når motivet sprayes på muren. Den genre opstod, fordi det har været forbudt at spraye på vægge. Skabelonerne betyder, at gadekunstnerne hurtigt kan udsmykke en mur.”

Og AFK bruger flere teknikker.

“I begyndelsen brugte jeg ofte skanbare QR-koder, hvor tilskueren selv kunne hente information og fordybe sig i det, som ligger bag. I dag er jeg mere optaget af, at symbolikken skal vises i selve motivet. Jeg forsøger at gøre symbolikken mere subtil, så at betragteren skal arbejde mere med at forstå billedet. De stencils, jeg bruger, er ofte mere komplekse, og jeg er blevet mere bevidst omkring balancen mellem æstetik og budskab.”

Fine art

Med kunstkollektivet Bart er gadekunsten kommet ind  i gallerierne.

 “Vi har ønsket at bringe kunstnerne sammen. Der er god næring i at samarbejde. Penselkunstnerne trækker ud i gaden, og vi blander genrer og teknikker, og ser hvad der kan ske. Mottoet er: «Bart bringer gaden ind i varmen og fine art ud i regnen.”

Samtidig er gadekunstnerne trukket ind i gallerierne.

“Vi har haft flere velgørenhedsauktioner og har fået 800.000 kroner ind for værker lavet udelukkende af gadekunstnere. De havde taget motiver fra gaden, som folk bare var gået forbi, og lavet dem på lærredet. Folk bød på alt.”

Men det handler dog grundlæggende om, at gadekunsten skabes for folket – af folket.

“Vi har en filosofi om, at kunsten skal tilhøre alle, ikke kun eliten. Det, vi laver på lærredet, skal findes på en mur, tilgængeligt for alle.”

Skal du til Bergen, bør du kigge med.

“Et af de fineste steder er Skostredet, som er blevet et smeltepunkt med sit kreative miljø. Men det kan også ske, at du går forbi gadekunst, uden at du lægger mærke til den. Opdager du et værk, bør du lægge mærke til den gennemtænkte placering, og hvordan murene snakker med hinanden.”

Tekst af Inga Ragnhild Holst