Muslinger i Bruxelles

Her skal du spise moules-frites in Bruxelles

Her er syv gode steder at spise muslinger i Bruxelles.

Foto: Unsplash
November 2022
En dampende gryde med blåmuslinger og pommesfrites kan friste dem, der normalt ikke ser vilde med skaldyr. Det er en traditionel ret, som belgierne - med rette - er stolte af. Her er syv gode steder at spise muslinger i Bruxelles.

Få retter har så meget karakter som moules-frites. Måden den serveres på er en oplevelse i sig selv: at se muslingerne kæmpe om pladsen i en dyb skål og at få det velsmagende kød ud af skallen ved at bruge en tom skal som redskab. En portion knasende fritter, som siges at være en belgisk opfindelse (selv om franskmændene sætter spørgsmålstegn ved det), er den anden del af retten, og mayonnaise er valgfrit tilbehør. For at fuldende oplevelsen er belgisk øl selvfølgelig et must.

Hvad angår variationer i opskriften på den traditionelle belgisk ret, er Moules marinière den mest almindelige, den laves på hvidvin, skalotteløg og persille, mens den federe udgave, Moules à la crème, også er populær. Her tilsætter man lidt fløde og mel for at gøre hvidvinssuppen lidt tykkere. Og selvfølgelig er der opskrifter med øl, og nogle restauranter reklamerer også med, at de serverer suppen i dristigere varianter, hvor de f.eks. tilsætter karry, sneglesmør eller blå ost.

Nogle restauranter serverer moules-frites hele året rundt, mens andre holder sig til sæsonen – tidligt efterår til sen vinter. Som med andre skaldyr kan et enkelt dårligt eksemplar af dem få ubehagelige konsekvenser, så det er bedst kun at tage for sig af muslingerne på pålidelige restauranter med erfaring i at tilberede dem korrekt, som f.eks. de syv steder vi nævner i denne guide.

Muslinger ved Le Zinneke
Foto: Le Zinneke

Klassiker med et twist

Le Zinneke

Kortmarkør
Vaderlandsplein 26
Bruxelles
Vis på kort

Mange af byens beboere regner Le ZInneke for at være en af de bedste restauranter i byen. Le Zinneke koncentrerer sig om lokale klassikere, tilberedt af sæsonens råvarer, for det meste økologiske. Når det er sæson for muslinger, serveres de på omkring 70 forskellige måder, for moules-frites-suppen får karakter med ingredienser som Grand-Mère Bacon, safran, citrongræs, Snob champagne, cikorie, timian og Bossemans Cognac. Man kan vælge mellem Prins og Dingemanse muslinger, og du får hele 1,1 kg af dem sammen med den suppe, du vælger, foruden en portion belgiske fritter, klar til at blive dyppet i hjemmelavet mayonnaise.

Moules og mere

In’t Spinnekopke

Kortmarkør
Bloemenhofplein 1
Bruxelles
Vis på kort

In’t Spinnekopke, som ligger i en hyggelig gammel bygning på et centralt, men alligevel lidt afskærmet sted, er en klassiker på Bruxelles’ kulinariske scene. Den varierede menu er koncentreret om belgiske specialiteter, og deres moules-frites bliver tilberedt med fond baseret på Lambic-øl. For dem, der ikke er så vilde med muslinger, anbefaler vi carbonnade, en klassisk belgisk oksegryde, marineret i – du har nok allerede gættet det – øl.

Dampende muslinger i Belgien
Foto: Unsplash

Populær fiskerestaurant

La Belle Maraîchère

Kortmarkør
Pl. Sainte-Catherine 11a
Bruxelles
Vis på kort

La Belle Maraîchèreis er grundlagt i 1974 og er en afholdt maddestination, som foretrækkes af de lokale og af et stampublikum, som kommer langvejs fra. Menuen skifter efter, hvad der er til rådighed på det lokale fiskemarked lige nu, og det betyder, at muslinger tilberedt au naturel eller med hvidvin typisk kun serveres mellem tidligt efterår og sen vinter (når det er sæson). Denne intime restaurant, som drives af en familie, tager sit køkken alvorligt uden at blive højtidelig.

Hyggelig og klassisk Chez Leon

Muslinger for alle

Chez Léon

Kortmarkør
Rue des Bouchers 24
Bruxelles
Vis på kort

Chez Léons menu vrimler med moules-frites valgmuligheder. Kokkene tilbereder muslingerne på tre måder – a pot, à la plancha, eller i folie. Denne århundredgamle skaldyrsinstitution ligger i byens centrum på en af de mere turistede gader, men føles ret hyggelig for en bestemt ikke lille restaurant. På trods af stedets rummelige størrelse er der ofte travlt, men på en god måde.

Cremede muslinger i Bruxelles
Foto: Pexels

Klassisk caféstil

La Roue d’Or

Kortmarkør
Rue des Chapeliers 26
Bruxelles
Vis på kort

La Roue d’Or har en indretning i café-stil, som går tilbage til de tidlige 1900’ere, men stedet er også kendt for sine velsmagende moules-frites, tilberedt på klassisk vis med en fond baseret på vin, og hvis ønsket, hvidløg og fløde. På den omfattende menu finder du i øvrigt klassiske retter som kanin med svesker, lammetunge og salat med grisetæer, såvel som mere almindelige valgmuligheder som fiskesuppe og oksesteg.

Friske muslinger i Bruxelles
Foto: Pexels

Hjemlig stemning

Au Vieux Bruxelles

Kortmarkør
Rue Saint-Boniface 35
Bruxelles
Vis på kort

Dette gamle etablissement virker varmt og hjemligt med sine træpaneler på væggene, og det samme kan siges om den solide belgiske kost, de serverer. Der er et dusin forskellige slags moules-frites at vælge imellem; karry og blå ost giver et pift til nogle af opskrifterne, men der er også mere klassiske alternativer. Resten af menuen er meget alsidig, og der er flere desserter at runde måltidet af med, de serveres både i standard- og ministørrelse.

Moules på klassiske Noordze – Mer du Nord
Foto: Noordze – Mer du Nord

For madentusiaster

Noordze – Mer du Nord

Kortmarkør
Rue Sainte-Catherine 45
Bruxelles
Vis på kort

Hvis du vil have fremragende skaldyr, så sæt kursen mod foodie-destinationen Place Sainte-Catherine, et torv, der er kantet med fiskerestauranter, bl.a. den populære fiskehandel/afslappede spisested Noordzee – Mer du Nord. Stil dig op i køen for at få skaldyr tilberedt på stedet til fortæring pronto. De serverer kun muslinger her mellem september og december, og selv om moules-frites ikke normalt er på menuen, kan du prøve skaldyr i mange andre former.