Hvor meget flyver autopiloten egentlig?
For det første bliver den aldrig brugt til at lette med.
Autopiloten er et fremragende værktøj, som kan programmeres til at styre flyets nedstigning eller holde flyet i en forudbestemt højde, mens den følger en fastlagt flyvevej. Men autopilotsystemet kræver jævnlige input og skal hele tiden overvåges af piloterne.
Flyets hastighed eller konfiguration (brug af slats/flaps og landingsstel op/ned) bestemmes altid af piloten på baggrund af vejrforhold, afstand eller brændstofforbrug. Moderne fly har en Flight Management Computer, som hjælper piloten med at træffe nogle af disse beslutninger.
Autopiloten anvendes aldrig til at lette med. Det gør piloten stadig manuelt. Airbus 380 har dog en funktion, som gør det muligt at aktivere autopiloten inden start. De fleste fly har en minimumhøjde, der dikterer, hvornår autopiloten kan aktiveres. Det er som regel efter et par hundrede fods opstigning. Flyet styres normalt manuelt, indtil man når en højde på et par tusind fod, og flyet er ”clean” (dvs. at alle slats og flaps er trukket ind).
I denne højde aktiveres autopiloten som regel. Det mindsker arbejdspresset for piloterne og er en stor hjælp, når man flyver i nærheden af travle lufthavne og kraftigt trafikerede luftrum, da det giver piloterne mulighed for at koncentrere sig om radiokommunikationen og holde øje med den øvrige flytrafik. Autopiloten kan også hjælpe med komplicerede opstigninger (fx over kuperet terræn), særlige støjreducerende procedurer eller at plane ud i lav højde.
I 99 % af alle tilfælde foretager piloten en manuel landing
Autopiloten anvendes også under hele indflyvningen til landingsbanen, men den slås som regel fra, så snart flyet er konfigureret til landing og bragt på linje med landingsbanen.
Når der er meget dårlig sigt, kan autopiloten lande flyet automatisk, men det sker meget sjældent og kræver særlige lufthavnsfaciliteter og specialuddannelse, og flyet skal have visse egenskaber. Autolandingsfunktionen gør det muligt at lande flyet sikkert, når der er så dårlig sigt, at passagererne vil have svært ved at finde hen til terminalen, når de kommer ud af flyet. Muligheden for at anvende autolandingsfunktionen forringes dog, hvis der er kraftig