Luleå ifølge forfatteren Mikael Yvesand

Din bog Häng City udspiller sig i Luleå i 1999. Fortæl lidt om byens betydning i bogen.

Det føltes som den perfekte by til netop den historie, jeg gerne ville fortælle. Alt er ret fladt og lyst men med stålværket, der brummer i udkanten af byen. Jeg husker ofte somrene som ret varme. Måske var det til tider lidt overskyet. For mig er de forskellige kvarterer i Luleå meget forskellige, på trods af at byen er forholdsvis lille – men det er nok noget, som alle synes om deres hjemby, mens det måske ikke er så tydeligt for dem, der kommer udefra.

Hvordan har Luleå forandret sig siden 1999?

Hver gang jeg besøger byen, synes jeg, der er kommet noget nyt til, og at meget er forsvundet. Alle de steder, jeg husker, såsom gamle skoler og sådan noget, er skrumpet. Det er et mærkeligt fænomen, der trodser naturlovene, og som bør undersøges.

Hvilke restauranter må man ikke gå glip af?

Måske restauranten på Örnäset (inspirationen til bogens “Mat City”). Jeg er dog veganer og ved ikke, om de serverer så meget, som jeg kan spise. Mange af de steder, der er nævnt i bogen, f.eks. Pizzeria Izmir på Björkskatan og grillen i centrum af Hertsö, findes desværre ikke længere. Min far og hans kone er store fans af Pastabacken.

Hvor drikker man vin og øl eller får kaffe?

I min ungdom var det som regel hjemme i nogens kælder. Når jeg kommer på besøg nu, tager folk mig som regel med på The Bishop’s Arms, hvilket er et dejligt sted med et godt udvalg af øl, som f.eks. Budvar på fad.

Findes der en lokal specialitet, og hvor finder man den?

Det er rart at sidde på tribunerne ved teatret og den lille glasscene om sommeren og se ud på vandet. Du kan også tage med Laponia. Jeg har aldrig selv gjort det, men det er garanteret en fed oplevelse. Gültzauudden og Svartöstaden er nogle ret specielle områder, som er hyggelige bare at gå rundt i. Shopping er et cool indkøbscenter, endda verdens første indendørs indkøbscenter, har jeg fået at vide (men det kan selvfølgelig være noget, som Shopping Holdings Ltd. finder på).

Hvilken kulturoplevelse er din favorit?

Jeg var til en udendørs livekoncert en vinter tilbage i år 2000, hvor Håkan Hellström spillede for 50 tilskuere. Man kan også tage på Norrbottens museum og prøve en gammel hat. Det er ret sjovt. Min ven Jocke har et studie i byen, hvor man kan drikke øl og høre ham indspille lydspor på guitar til sit band Huggorm. Send en besked til ham, og så skal du nok nå at opleve det. Der kommer ekstremt meget god musik fra Luleå. Her er nogle sangforslag (og jeg kunne komme med endnu flere, for Luleå er en by, hvor tusindvis af fantastiske musiknumre er blevet produceret):

Er der nogle vandreruter eller udflugter i naturen, som du er særligt glad for?

Vi plejede at køre i bil ud til de gamle pakhuse i Karlsvik og kaste sten i vandet. Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Ormberget var spændende at gå rundt på som barn. Nogle gange kunne man opleve, at den stenklippe, man gik på, pludselig buede nedad under fødderne på en, og så viste det sig at være en slags militærdepot. Jeg håber ikke, jeg afslører statshemmeligheder nu. I så fald henviser jeg til Scandinavian Travelers redaktør.

Andre personlige favoritter?

Teknikkens Hus var en klassiker. Folk stod og råbte grimme ord til hinanden i parabolantennerne. Jeg lavede også mit eget papir (som altid var så dårligt, at jeg hermed sætter spørgsmålstegn ved Teknikkens Hus’ definition på “papir”). Vi sejlede ind i hinanden med radiostyrede både, og så stirrede vi tomt ud i ingenting og tænkte på, hvor langt livet var.

Tekst af Daniel Björk