Marcus & Martinus

“The biggest pop act in the Nordic region”. Det er det første, du ser, når du besøger Marcus & Martinus’ hjemmeside. Det er en stor påstand at komme med om de to unge teenagedrenge.  Men så igen, den norske popduos karriere har været på en helt utrolig opadgående kurs, siden de vandt den norske TV-sangkonkurrence “Melodi Grand Prix Junior” i 2012. Først fik de øjeblikkelig popstjernestatus i deres hjemland med sange, der toppede hitlisterne. Så blev de et stort navn i nabolandet Sverige med udsolgte koncerter og hysteri. Marcus & Martinus-feberen har nået Europa. Nu venter resten af verden.

Det er en lørdag morgen, og gaderne uden for Bagpipe studios i det sydlige Stockholm er overraskende tomme, når man tænker på, at Marcus og Martinus er indenfor. “Jeg forstår ikke vores fans adfærd – de synes at være overalt. De venter på os i lufthavne, ved hoteller og lydstudier”, siger Martinus. “Men vores fans har været en virkelig stor hjælp for os. Vi ville ikke sidde her i dag uden dem”.

Marcus og Martinus er tvillinger, og til at begynde med er det svært at kende forskel på dem. Men det tager ikke lang tid at se, hvem der er hvem og ikke kun på grund af deres forskellige frisurer. Martinus er lidt mere reserveret. Marcus, der er 15 minutter ældre, er den af dem, der normalt taler først. Når man ser dem sammen, får man det indtryk, at de er to typiske teenagedrenge, åbne, glade og lidt spøgefulde. Men under overfladen virker de fokuserede.

“Vi vil gerne finde vores egen lyd.”

Marcus og Martinus er på et lynvisit i Sverige. De flyver hjem til Norge i morgen for at koncentrere sig om deres sidste 9. klasses-eksamener. Deres far, Kjell-Erik Gunnarsen, sidder i en lænestol ved sofabordet. Han har været manager på fuld tid for sine sønner det sidste års tid. Som tidligere lærer hjælper han tvillingerne med deres skolearbejde, når de er på turné. Marcus og Martinus er i det legendariske Bagpipe studio, hvor stjerner som Lady Gaga, ABBA og One Direction har indspillet deres hits, for at lægge sidste hånd på deres næste album. Målet er at præsentere en mere moden popduo. Denne sommer skal de indspille et fremtidigt nummer i lydstudier i New York og Los Angeles.

“Vi vil gerne finde vores egen lyd”, siger Martinus.

“Vi skal være helt ærlige omkring, hvad vi føler, da det vil være vores musik, og det er os, der skal leve med de her sange”, tilføjer Marcus. “Naturligvis vil vi gerne beholde alle vores fans. Musikalsk set vil vi gerne holde det simpelt og samtidig producere musik, som man gerne vil danse til. Vi vil også gerne have nogle sange, man kan lytte til, når man sidder i bilen eller i lufthavnen og bare slapper af. Det handler om at finde den rette blanding, da vi har fans i alle aldre”.

“Det gælder om at finde vejen til forskellige lyde, der passer til humøret”, fortsætter Martinus. “En sønderknust lyd, en glad fredagslyd, en afslappende lyd. Ikke alt skal være muntert”.

“Vi vil gerne fortælle en slags historie”, siger Marcus. “Vi ved endnu ikke, hvordan den bliver. Men vi ved i det mindste, at den har en lykkelig slutning”.

Duoen bliver hjulpet af Tayla Parx, en amerikansk sangskriver, der har arbejdet med stjerner som Rihanna, Demi Lovato og Nicki Minaj.

“Marcus og Martinus har nogle personligheder, der fuldstændig fanger enhver, der er i samme rum som dem”, siger Tayla. “Uanset om det er i studiet eller på scenen, så får deres energi dig til at blive forelsket i deres talent hver gang. De har perfektioneret deres håndværk de seneste år, og jeg tror, at det bliver meget tydeligt, når USA og resten af verden får en smagsprøve”.

Deres evne til at kombinere en smittende entusiasme med hårdt arbejde har altid gjort dem til noget helt særligt. Deres image i medierne lader til at være godt finpudset. De præsenteres som to søde gutter med lyst pandehår. Laver du en søgning på internettet, finder du badehåndklæder, penalhuse og rejsesæt prydet med tvillingernes ansigter. Der er utallige interviews, hvor parret taler om deres fremtidige kærester, eller hvor meget de elsker deres fans, men det virker som om, at de aldrig bliver spurgt om det, det hele handler om, nemlig musikken. “Det er rigtigt”, siger Martinus. “Vi gør alt dette, fordi vi elsker musik, men hvis vi begynder at snakke om musik i interviews, handler det som regel mere om, hvilken anden slags musik vi lytter til og kan lide”.

“Vi lytter meget til Jason Derulo og før ham Justin Timberlake, musik, der er meget funky”, siger Marcus. “Jeg har set masser af Justin Timberlakes koncerter for at se, hvordan han gør, hvordan han har det sjovt hele tiden. Vi var til en koncert med Bruno Mars. Han er også helt fantastisk, en eventyrlig sanger og danser, der holder samspillet mellem musikere og dansere i live”.

Trods deres stjernestatus, som gør det muligt for dem at holde udsolgte koncerter i store arenaer i hele Skandinavien og andre lande, er brødrene stadig stærkt knyttet til deres familie og deres hjemby Trofors. I dette lille samfund, beliggende langs E6 i Nordnorge og med blot 800 indbyggere, er Marcus og Martinus ligesom alle andre teenagere. Når de er hjemme, trækker de sig tilbage, spiller fodbold og kan være sig selv.

“Hvis en bil kører forbi i Trofors, så vinker du, fordi du ved, hvem det er”, siger Martinus. “Vi er ikke specielle i Trofors, der er vi bare ligesom alle andre”.

De oplever også allerede nogle af ulemperne ved at være berømte. Marcus fortæller, at det var hårdt ikke at se deres mor og lillesøster Emma i næsten to måneder på grund af deres europæiske turné. Og de lader ikke til at have lyst til at forlade hjemmet.

Når de bliver spurgt, hvor de forestiller sig at bo i fremtiden, siger Marcus, at han gerne vil rive huset ved siden af deres forældre ned og bygge et nyt. “I så fald river jeg huset ned ved siden af dit og bygger mit eget hus”, siger Martinus med et grin. “Og vi kan have en tunnel under alle husene”.

“Og have studie i kælderen”, tilføjer deres far Kjell-Erik Gunnarsen, som har været involveret i alt, hvad børnene har lavet, siden de blev født.

“Drengene er ekstremt fokuserede. De var ikke tilfredse med at læne sig tilbage, efter de havde vundet Norges Spellemannpris, da de kun var 14 år gamle. Det, de har opnået, inspirerer dem til at gå videre. Målet er at opnå mere end en udsolgt turné i de nordiske lande eller Europa. De strækker altid sig selv endnu mere. Når vi rejser, og de har mange lektier, så behøver jeg ikke tvinge dem til at lave dem. Der er noget specielt over, at de har så meget drive”.

Og i løbet af kort tid har arbejdet båret frugt på spektakulær vis. Det næste skridt bliver at bygge videre på deres store succes. Pladeselskabet Sony har en veldefineret plan for drengene. “Indtil videre fokuserer vi på at opbygge deres fanskare i Europa, og som deres historie udvikler sig, og fanskaren bliver ved med at vokse, vil vi kigge mod andre regioner såsom Asien og USA”, siger Lena Midtveit, chef for pladeselskabet Sony i Norge.

“Vi er konkurrencemennesker, vi gør alt hvad vi kan for at undgå at tabe.”

Før musikken var de vilde med fodbold. Marcus forklarer, at deres far kørte dem til Rosenborg fodboldakademi to dage om ugen i to år, en tur på 4,5 time hver vej. I dokumentaren ”Tillsammans mot drömmen” fra 2017 fortæller de, at Martinus er Chelsea-fan og Marcus Manchester United supporter. Marcus åbner sin mobiltelefon for at vise et par videoklip fra en kamp, hvor han scorede et rigtig godt mål. I dokumentaren fortæller de også, at de er dårlige tabere, hvilket måske har hjulpet dem til succes i den konkurrenceprægede musikindustri.

“Vi er konkurrencemennesker, hvilket betyder, at vi gør alt, hvad vi kan for at undgå at tabe”, siger Marcus. “Vi vil gerne være de bedste. Jeg vil gerne være bedre til fodbold end Martinus, jeg vil gerne være bedre end alle de andre”.

Deres største drøm lige nu er at tage på verdensturné. “Forestil dig at tage til Asien for at optræde”, siger Marcus. “Vi får breve fra fans i Argentina og Sydkorea og Brasilien. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i fremtiden”.

Men skulle musikkarrieren gå i stå, kan de stadig blive professionelle fodboldspillere. “Måske. Det vil nok blive svært, da vi nærmer os 18 år”, siger Martinus.

“Nej Martinus, det ER muligt”, siger Marcus fast. “Vi har en stor fremtid. Vi har potentialet til at blive lige det, vi vil. Og det gælder alle”, siger han med et smil.

Tekst af Anders Dahlbom