Udsigt over Manhattan

New Yorks 10 bedste restauranter lige nu

Madinteresserede turister i New York kan vælge og vrage.

January 2024
Udelivet i New York går mod lysere tider – nye restauranter åbner hver uge, og etablerede favoritter får en saltvandsindsprøjtning, når kunderne valfarter til New York. Madinteresserede turister kan vælge og vrage mellem alt fra et hul i væggen til luksusmiddage og få tilfredsstillet både deres smagsløg og oplevelseslyst. Her er vores 10 favoritter lige nu.

For turister er det ikke altid let at finde rundt i myldret af spisesteder. Vi guider dig til de nyåbnede, omtalte steder, du ikke må gå glip af, men også gamle favoritter, om fortsat leverer varen.

Tatiana New York
Foto: Tatiana

En rejse gennem New Yorks madkulturer

Tatiana by Kwame Onwuachi

Kortmarkør
10 Lincoln Center Plaza
New York
Vis på kort

Hos Tatiana udvælges madretterne fra New Yorks forskellige minoriteter og forfines til kulinariske mesterværker. Kwame Onwuachi er den anerkendte kok bag restauranten, kendt fra tv-serien Top Chef og udnævnt til den vigtigste kok i USA. Tatiana, som ligger i Lincoln Center, er ifølge Onwuachi et kærlighedsbrev til New York, hvor man deler retter som brown stew chicken og curried goat patties med hinanden.

Sailor Restaurant
Foto: Sailor

Foodie-favorittens tilbagevenden

Sailor

Kortmarkør
228 Dekalb Ave
Brooklyn
Vis på kort

April Bloomfield blev kendt som ”Burger Queen”, efter hun serverede hamburgere med briochebrød og roquefortost på restauranten Spotted Pig for over 10 år siden. Nu er hun tilbage ved gryderne med Sailor i Fort Greene, Brooklyn – og uden hamburgere. Sailor er blevet en favorit for madelskere, og her er det fisk, der løber som en rød tråd gennem menuen med såvel paté på fjeldørred som suppe med torsk og korianderrelish. Men kødet er også veltilberedt. Hvordan lyder sprød kalvebryst med citron og kapers eller en klassiker som en halv grillkylling?

New York
Foto: Pizza Loves Emily

Anbefalede burgere i West Village

Pizza Loves Emily

Kortmarkør
35 Downing St
New York
Vis på kort

Newyorkere – og turister – er hele tiden på jagt efter den bedste burger. Måske ender jagten her i et hyggeligt, larmende lokale, hvor alle spiser en pizza eller en ”Emmy burger”, som køkkenet ikke tager imod specielle ønsker for. Den er, som den er, med helt elementære ingredienser (american cheese, pickles, caramelized onion), men med en saftighed, som er uden modstykke. Saucen er den mest udsøgte, et stykke kød har ligget i. Brødet, deres ”pretzel bun”, bidrager også til helhedsoplevelsen, der gør, at man gerne besøger stedet igen, ja, måske flere gange. Desuden er deres "curly fries" en perfekt kombination af sprødt og blødt.

Freemans
Foto: Unsplash

Hipt og dejligt rodet

Freemans

Kortmarkør
Freeman Alley
New York
Vis på kort

Til det trendy og sprudlende Lower East Side tager de, som kender til en afsides allé eller snarere en gyde med graffitimalede vægge delvis tapetseret med avisforsider. Længst nede findes en blå dør, bag hvilken en rustik og sjov restaurant gemmer sig. Deres lange brunch tilbyder blandt andet five-cheese macaroni, og tager man herhen om aftenen lokker de med and eller spelt med svampe.

New York
Foto: Shutterstock

Fransk overdådighed

La Grande Boucherie

Kortmarkør
145 W 53rd St
New York
Vis på kort

Gemt væk blandt højhusene i Midtown finder du pludselig grønne træer og stukdekorationer – velkommen til La Grande Boucherie, hvor indretningen er så flot, at man får lyst til at kopiere stilen i sit eget hjem. Et valg, man ikke går forkert i byen med, er steak frites, eller hvorfor ikke nyde en boeuf bourguignon. Hvis det ikke lykkes for dig at bestille bord, så fortvivl ikke – gå derhen alligevel, og find en plads i baren (som er kronen på værket i denne art nouveau-perle), for her serveres lækre cocktails og mocktails. At observere de andre gæster er halvdelen af fornøjelsen. Desuden har restauranten har for nylig været med i serien And just like that.

Le Bernardin
Foto: Nigel Perry

Luksus kæresteaften

Le Bernardin

Kortmarkør
55 W 51st St
New York
Vis på kort

På Le Bernardin tager du hen, når der ikke skal spares på noget som fx på en luksus kæresteaften, eller når noget særligt skal fejres. Restauranten har tre Michelinstjerner og er orienteret mod fisk, men udover den klassiske prøvesmagningsmenu (som koster 468 dollars pr. person, vin inkluderet) findes nu også en vegetarisk variant, og gulerødder og selleri bliver sjældent tilbedt med så meget omhu som her. Le Bernardine har et samarbejde med den kendte kok Éric Ripert, og restauranten har fået masser af gode anmeldelser.

Mari
Foto: Unsplash

Trendy koreansk

Mari

Kortmarkør
679 9th Ave
New York
Vis på kort

På nyåbnede Mari I Hell’s Kitchen kan det være svært at få bord i weekenden, for det er her, newyorkerne holder til lige nu. Her kan du se kokkene lave håndlavede koreanske rolls, som er street food-inspireret, men i denne eksklusive version signalerer klasse. Her skal du tage en prøvesmagningsmenu med 13 forskellige varianter af rolls lavet med alt fra tunfisk til aubergine. Indretningen er enkel og stilren, hvilket går igen i maden og hele oplevelsen.

Zou Zou
Foto: Noah Fecks

Fotovenligt og dejligt

Zou Zou’s

Kortmarkør
285 Ninth Avenue, Suite 85
New York
Vis på kort

Det seneste skud på stammen i New Yorks restaurantverden er Zou Zou’s. Forestil dig, at The Great Gatsby møder Den lille havfrue – indretningen er bare så flot, med velkomponerede farver og former, men uden at det føles stift eller tilrettelagt. Dit Instagram-billede er reddet! Og middelhavsretterne får mundvandet til at løbe: Tyrkisk brød, libanesisk salat, humus, lam ... Bestil forskellige retter, og del dem. Her er noget, alle kan lide. Især restaurantens ”duck borek” med pistacie har skabt en del furore blandt madelskere.

The Standard Grill
Foto: Unsplash

Go-to sted med lidt ekstra

The Standard Grill

Kortmarkør
848 Washington St
New York
Vis på kort

Det her er en restaurant, man vender tilbage til – atmosfæren signalerer både hjemlig hygge og fint klædt på om fredagen og byder på noget for ethvert budget. Vær med på en ”afternoon fling”, og drik martini til noget charcuteri, eller gå all in med en middag af ”million dollar chicken” eller pork chops. Mange bemærker ikke, at The Standard Grill også serverer en særdeles god burger. Der gøres altid lidt ekstra ud af serveringen, for eksempel hvis man fejrer noget særligt. Efter et besøg her er man tæt på Le Bain og The Standard Rooftop, hotellets to barer, der har nogle fantastiske udsigter.

Veselka
Foto: Shutterstock

Solidt og ægte fra Østeuropa

Veselka

Kortmarkør
144 2nd Ave
New York
Vis på kort

Ukrainske Veselka har ligget på det samme sted i East Village siden 1954 og er nu noget af en institution. Og det er ikke uden grund, at netop denne restaurant har overlevet i så lang tid. Den generøse – og budgetvenlige – menu tilbyder velduftende varme retter som piroger, gullasch og borsjtj, og stedet har en folkelig og venlig stemning. Her kan du tage hen alene eller sammen med et stort selskab for at slappe af. Veselka er desuden en af de ganske få restauranter, hvor man spontant kan tage hen, da de ikke tager imod bestillinger.

Tekst af Adrianna Pavlica