Sådan trykudligner du ørerne
Reducer trykket under start og landing.
Tag en snak
At tale hjælper med at holde røret åbent. Så gå i gang, bliv venner med personen ved siden af dig! Når du bliver træt af det, så prøv at gabe (et falsk gab virker også).
Få noget at drikke
Vi har alle set, hvordan babyer falder til ro med det samme, når de får noget at drikke under start og landing. Tag en slurk væske, sut på noget slik, eller tyg tyggegummi – alle er effektive metoder mod blokerede eustakiske rør.
Brug næsespray
Brug en langtidsvirkende næsespray. Sprøjt næsen 30 minutter før afgang og 30 minutter før landing for den mest effektive virkning. Vær opmærksom på, at brug af næsespray ikke i sig selv trykudligner dine ører, men de kan hjælpe med trykudligningen.
Lav Valsalvas manøvre
Lav Valsalvas manøvre. Klem din næse, hold munden lukket og prøv at blæse luft ud gennem næsen.
Lav Toynbees manøvre
Lav derefter Toynbees manøvre. Det er godt at lette trykket i næsen, men gå videre til denne teknik for også at lette trykket i ørerne. Klem forsigtigt din næse, mens du samtidig laver synkebevægelser.
Brug ørepropper
Der findes ørepropper, der letter smerten ved opbygning af tryk i kabinen. De allergivenlige ørepropper EarPlanes er for eksempel designet til at regulere lufttrykket. Du finder dem hos velassorterede apoteker.
Brug en varm klud
Læg en varm vaskeklud eller varmepude over dit øre for at fjerne blokeringen af det eustakiske rør, hvilket vil lette trykket.
Tekst af Liv Lewitschnik