SAS-uniformer gennem årene
Den elegante SAS-uniform har altid fulgt med tiden.
1948: New Look
Her ser vi en klassisk uniform med en lang nederdel. Silhuetten med den bredflippede skjortebluse og den figursyede jakke er et udtryk for Christian Diors “New Look” fra 1947, som revolutionerede modeverdenen. Uniformen er smuk, feminin og helt i tråd med tidsånden. Den nydelige lille hat giver det klassiske look et strejf af frisk humør.
1949: Bred skuldre
Denne overraskende lyse uniform med brede skuldre og lang nederdel er typisk for perioden. Uniformen var designet til stewardesser med base i Rom, som fløj til Mellemøsten. Den runde hat giver uniformen et ekstra løft.
1965: Sporty elegance
Denne uniform er designet af det franske couture-hus Carven og har et sporty look, som oser af 60’er-stil. Brugen af den marineblå farve gør uniformen mere konservativ, men den kortere jakke og tilføjelsen af hat og hvide handsker gør uniformen sjov og chic.
1967: 60'ere med swing
Denne søde sommeruniform i sjove farver og med en lidt mere stram silhuet er typisk for den ikoniske designer Carvens arbejde i denne periode. Det er den mest populære uniform i SAS’ historie – både blandt kabinepersonalet og de rejsende.
1971: Ren luksus
Denne Christian Dior vinteruniform i en turkis nuance emmer af fransk elegance. Selvom hatten minder lidt om den til Carvens uniform fra 1967, er det alt i alt en klassisk Dior.
1983: Enkel elegance
1980’erne stod i volumenens tegn, og dengang ville denne uniform have fejet samtlige konkurrenter af banen. Den er enkel og tidssvarende og samtidig behagelig at have på. Uniformen repræsenterer både SAS og designeren Calvin Kleins minimalisme. Med andre ord: et vellykket samarbejde.
Kollektion udlånt af Reidun Boethius.
Tekst af Eirik Mogseth