/\

ANNONCE

SAS Inaugural flight to Calcutta, India, to Bangkok DMK, December 1949.
SAS Inaugural flight to Calcutta, India, to Bangkok DMK, December 1949.

Fly

1940'erne: Nye destinationer for det nye flyselskab

SAS åbnede sin rute til Sydamerika blot 75 dage efter den første flyvning til New York. Asien og Afrika fulgte lige efter.

Det nye transatlantiske luftfartselskab havde ikke i sinde at spilde tid på at etablere sig. Ruten til Sydamerika fulgte hurtigt efter den til New York, og da pressen blev inviteret til banket efter den første tur til New York, havde SAS-lederne allerede fastlagt deres planer for 1947, bl.a. for de nye destinationer i Asien og Afrika. 

SAS' flyflåde i 1940'erne

52 DC-3s
10 DC-4s
13 DC-6s (første fly med kabine under tryk)

Read more

Halvanden måned efter turen til New York havde SAS tilføjet en rute, som først fløj til Rio de Janeiro i Brasilien og Montevideo i Uruguay og få måneder senere til Buenos Aires i Argentina. Det lyder måske ikke som de mest oplagte topti-rejsemål i 2016, men dengang i de sene 1940’ere gav det god mening i forretningslivet, hvor europæere havde en masse handelsforbindelser med deres forhenværende kolonier. 

Den reelle flyvetid fra Stockholm til Montevideo var på omkring 40 timer, men rejsen  inkluderede også to nætter, hvad der udvidede den totale rejsetid til mere end 70 timer.

Flyet lettede fra Stockholm klokken 8 og havde stopovers i København og Paris, før man landede i Lissabon kl. 19.35. Rejsen fortsatte næste morgen med Dakar som destination, og efter et hurtigt stopover fortsatte man så mod Natal i Brasilien, hvor man landede kl. 2.45, før det gik videre til Rio med landing kl. 11.45. De passagerer, som skulle hele vejen til Montevideo fortsatte deres rejse den følgende morgen og kom til Uruguay kl. 15.20, tre dage efter at de var lettet fra Bromma. 

Men det var trods alt en forbedring i sammenligning med alternativet: at krydse Atlanten med skib kunne tage hele tre uger. 

SAS DC-4 til Brasilien den 1. oktober fra Bromma Airport.

Men det var trods alt en forbedring i sammenligning med alternativet: at krydse Atlanten med skib kunne tage hele tre uger.

Sent i oktober 1946 fortalte en af piloterne Svenska Dagbladet om rejsen fra Buenos Aires til Stockholm på en af deres prøveture uden passagerer. De tilbagelagde 26.000 kilometer og fløj over 14 lande.

“Vi spiste morgenmad i Brasilien, havde tid til en syvtimers-stop med middag i Vestindien og nåede frem til Portugal den følgende morgen,” fortalte piloten Georg Lindow, som nåede op på sin milepæl på 10.000 timer under denne rejse.

Dette var endnu en sejr for SAS, men der var en del interne konflikter, fordi den sydamerikanske rute var blevet forhandlet på plads af svenskerne og derfor blev fløjet med svenske fly og svenske besætninger.                                                         

“De svenske aviser nævner ikke engang, at norske og danske besætninger er med i planen, og rejsebureauerne i Sydamerika taler om det som et rent svensk flyselskab,” skrev danske Politiken.

De planlagte asiatiske og afrikanske destinationer var Shanghai og Johannesburg, men planerne blev ændret, og det var først i 1949, at SAS begyndte at flyve på sin rute til Fjernøsten, som blev kaldt for “Græshoppe-ruten.” Men det navn var nu ikke så mærkeligt som det lyder. Med start i København var der stop i Zürich, Rom, Damaskus, Basra i Irak, Karachi i Pakistan og Kolkata (dengang Calcutta) i Indien før den endelige landing i Bangkok.

I mellemtiden blev parterne bag SAS også enige om at slå deres europæiske ruter sammen, så det kun var indenrigstrafikken, der var uden for SAS-samarbejdet. SAS var for alvor gået i luften. 

Sidst ændret: 4 februar, 2016

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close