/\

ANNONCE

Velkomstceremoni ved Tokyos Hanadea Airport.
Velkomstceremoni ved Tokyos Hanadea Airport.

Fly

1950’erne: Da SAS ejede Nordpolen

De var de første vestpå, og så krydsede et SAS-fly Nordpolen på vej mod øst. De første igen!

I 1957, og på et tidspunkt hvor Giant, en storfilm med Elizabeth Taylor, Rock Hudson, og James Dean, blev vist i ugevis for fulde biografsale i Stockholm, var SAS ved at gøre sig klar til sin egen premiere: en rejse til Tokyo over Nordpolen.

SAS havde allerede udrettet, hvad intet andet selskab havde gjort, ved at flyve over den magnetiske Nordpol mod Los Angeles. Nu var det tid til at gøre det samme i den modsatte retning.

SAS havde allerede besejret den nordlige rute og havde fløjet mellem Californien og Skandinavien i to år, men det gjorde ikke den østlige rute mindre udfordrende. Flyet lettede fra Stockholm, lidt mere end en uge før ruten blev åbnet, med 12 SAS-kaptajner og 31 besætningsmedlemmer og journalister om bord. Alt var klart til afhentningen af Kejser Hirohitos bror, Prins Mikasa, prinsens hustru, Yuriko Takagi, og 41 andre særlige gæster (i øvrigt fyldte prins Mikasa 100 år i december sidste år).Prins Mikasa og hans hustru Yuriko Takagi ombord på DC-7C.

SAS overlod heller ikke noget til tilfældighederne denne gang.  Om bord var kaptajnen i Tokyo-flyet, Mikal Aschim, som havde stået for den første polarflyvning til Californien samt turen rundt om jorden i 1953, foruden den danske chefpilot Fugi Svensen. Chefnavigatøren, Einar Sverre Pedersen, var en levende legende, og leder af hele flyvningen var en anden veteran inden for polarekspeditionerne, nordmanden Knut Hagerup Svendsen, som senere blev flyselskabets administrerende direktør.

Det eneste kiks i forberedelserne – der er jo altid et eller andet – var, at en ovn i pantryet ikke virkede, og det var selvfølgelig udelukket at servere kolde måltider, for som den administrerende direktør Henning Throne-Holst formulerede det, “ville det ikke være vores super-duper service.”

Men efter en nærmere undersøgelse, som varede et kvarter, fandt en eller anden ud af, at ovnen ikke var tilsluttet på den rigtige måde. Og da Reidar Viking fløj over Nordpolen den 16. februar kl. 22.50, kunne besætningen sende en radiobesked tilbage til Luleå om, at alt var under kontrol.

Da Reidar Viking var landet i Tokyo, og propellerne var standset, blev flyet omringet af hundreder af reportere og fotografer fra hele verden. Hvad der gjorde Reidar Vikings rejse til Tokyo så speciel, selv om det ikke var en almindelig passagerflyvning, var, at det internationale geofysiske år, (IGY), skulle starte om nogle få måneder – og om bord på Reidar Viking var der netop en gruppe skandinaviske videnskabsfolk, som målte stråling i polarområdet.

IGY var et internationalt videnskabeligt projekt, som løb mellem den 1. juli 1957 og den 31. december 1958. Projektet markerede et fortsat tøbrud i relationerne mellem Sovjetunionen og Vesten i en periode, hvor det lykkedes at få Sputnik, verdens første kunstige satellit, i kredsløb om Jorden.

Professor Chiju Tsuboi, formanden for Japans nationale IGY komité, takkede videnskabsmændene for deres bidrag til rumforskningen. “En bro til himlen er åbnet mellem Europa og Asien,” udbrød han. Og denne henvisning var ikke overfladisk snak. For den flydende bro til himlen er nemlig en del af Japans skabelsesmyte.

Reidar Viking var en halv time forsinket, men det gjorde ikke noget. Flyet var i Tokyo, og det havde passeret Nordpolen. De 53.950 liter med brændstof var brugt i en god sags tjeneste.

 DC-7C Reidar Viking, kaldenavn LN-MOE.

Alt var klart til den første passagerflyvning, selv den lille metalboks, som skulle medfaldskærm ned fra Guttorm Viking – Reidars tvilling, som lettede fra København – til Nordpolen den 24. februar kl. 22.30 svensk tid. Boksen indeholdt den danske statsminister H.C. Hansens “Nordpolserklæring” og en mikrofilm med omkring 700 avisforsider fra den 1. januar i hele verden. 

Den 25. februar handlede alle forsiderne om SAS.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk