/\

ANNONCE

Der serveres snacks ombord i et SAS-fly.
Der serveres snacks ombord i et SAS-fly.

Fly

1950’erne: Den store sandwich-krig

Da SAS fik modstand fra andre flyselskaber på grund af maden på økonomi-klassen, fandt flyselskabet en udvej: smørrebrød.

SAS var det første flyselskab, der i 1952 fik en turist-klasse på sine transatlantiske ruter som et forsøg på at tiltrække flere kunder. De billigere billetter virkede, og i 1958 fik man en anden prisklasse inden for branchen: økonomi. Den nye, skrabede prisklasse blev godkendt og omhyggeligt standardiseret af International Air Transport Association (IATA).

Et element på rejsen, som man kunne skære ned på i sammenligning med oplevelsen på business-klassen, havde med mad og drikke at gøre. Det var noget, som SAS altid havde været god til. For selv om det ikke var muligt at lave mad på et fly, havde SAS altid haft erfarne kokke om bord til at skære kødet ud, arrangere maden og til at hjælpe med at servere – på business-klasse.

Da der kom billigere prisklasser, hvor maden ikke længere var gratis, tilbød SAS, at man kunne købe sandwich, men de var ikke særlig populære. Faktisk var de så upopulære, at SAS måtte smide masser af sandwich ud efter turene.

I 1957 var der så møde i IATA i Paris for at fastlægge standarderne for den nye økonomi-klasse, som skulle indføres om et halvt år. Gruppen skulle blive enige om retningslinjerne for, hvad flyselskaberne måtte servere for passagererne. Den to dage lange konference endte med enighed om, at en sandwich var et acceptabelt måltid, så længe den bare var “enkel, kold og ikke for dyr.”

De amerikanske flyselskaber holdt fast i enkle sandwich, som var lukkede i den amerikanske stil. I New York Times fortalte Pan Am i marts 1958, at man ville overholde IATA’s regler og servere “friske og velsmagende” sandwich med kold roastbeef, kylling, skinke, ost, tun eller æggesalat. TWA havde det samme udvalg, men som bløde sandwich.

Sådan så smørrebrødet ombord på SAS-flyene ud.

Så hvad med SAS?

Flyselskabet besluttede at vende situationen til sin fordel. På SAS’ økonomi-klasse fik passagererne næsten en hel spis-så-meget-du-vil buffet med smørrebrød, vores åbne sandwich her i Skandinavien. SAS havde 16 forskellige slags, hvor man for at citere Times “gjorde noget ekstra ud af det ved at pynte det og måske tilføje lidt pickles og en radise.”

En SAS-talsmand blev citeret for at sige, at “eftersom brødene i Europa er lidt mindre end de amerikanske, vil vi tilbyde hver passager tre sandwich [gratis]. Selvfølgelig kan man ikke spise en åben sandwich med fingrene, så vi udleverer knive og gafler.”

Selvfølgelig elskede kunderne tanken, og selvfølgelig hadede konkurrenterne den og prøvede at skyde ideen ned. De amerikanske flyselskaber, især Trans World Airlines (TWA) og Pan Am, protesterede og påstod, at det gav SAS og de andre europæiske flyselskaber en fordel.

Det var da også en konkurrencefordel, ellers ville SAS ikke have vist reklamer, som sagde, “På vores fly er der ikke ufordøjelig gummimad pakket ind i cellofan.” Reklamerne viste fotos af de lækre sandwich ved siden af de amerikanske konkurrenters mere beskedne, og ja, cellofanindpakkede sandwich.

Det fremstød var ikke populært hos amerikanerne, som truede med at trække SAS’ flyverettigheder tilbage. TWA indbragte en officiel klage til IATA, som endte med en bøde på  20.000 dollars til SAS. Men hele denne ballade viste sig at blive så stor en PR-gevinst for SAS, at selskabet næsten betalte bøden med glæde. Og bagefter lavede de nye reklamer, som fortalte, at SAS hellere ville betale en stor bøde end at sænke sin standard for service.

Det endte med, at SAS fik lov til at fortsætte med at servere smørrebrød, men på den betingelse, at pynten ikke dækkede hele brødskiven. Der skulle være mindst 2,5 kvadratcentimeter brød synligt.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk