/\

ANNONCE

SAS-stewardessen Birgitta Lindman holder et eksemplar af septembernummeret af Life, hvor hun selv er på forsiden, i 1958. Trykt i “Dröm och verklighet. Ett yrke i det blå”, 2006.
SAS-stewardessen Birgitta Lindman holder et eksemplar af septembernummeret af Life, hvor hun selv er på forsiden, i 1958. Trykt i “Dröm och verklighet. Ett yrke i det blå”, 2006.

Fly

1950’erne: Stewardesser er stjerner på himlen

Modeopvisninger i luften. En SAS-stewardesse stillede op til Miss Airways-konkurrencen, og en anden havde en kunstudstilling i Rio de Janeiro. Verden blev mindre, og alt var muligt.

At sige, at SAS var en arbejdsplads, hvor der skete noget, er nok lidt af en underdrivelse. Selskabet åbnede ikke bare nye ruter til højre og venstre, eller rettere til øst og til vest, men det var simpelthen cool at arbejde i SAS.

Det var så cool, at en mand klædte sig ud som pilot i håb om at få en gratis tur til Gotland. Og det kunne være lykkedes, hvis han ikke havde insisteret på, at han som pilot kunne stå op hele vejen til Visby. Politiet konfiskerede pilotens uniform, som han havde lånt til en teaterrolle i en amatørforestilling.

Piloter kunne klare det hele – de var som Superman på et tidspunkt, hvor tegneseriefiguren kun var 15 år gammel. Og stewardesserne … de var næsten kendisser.

Med andre ord havde flyselskabet stil.

I 1950 fejrede BeKå – Sveriges førende modebrand på det tidspunkt (som senere blev opkøbt af H&M) – sin 25-års-fødselsdag med stil ved at holde en modeopvisning i luften på et SAS DC-3 fly med “fire smukke modeller om bord”, som Aftonbladet skrev. Avisen kaldte det “den første modeopvisning over skyerne i historien”.

Begivenheden var en stor succes både i medierne og om bord. “Selv kaptajnen, Sven Forsberg, blev nødt til at forlade cockpittet et par gange for at kigge på opvisningen.”

Blot et par måneder senere mødtes de to verdner igen, da stewardessen Birthe Lund fra Danmark repræsenterede SAS i Miss Airway- skønhedskonkurrencen i London. Og selv om skønhed bestemt var en afgørende faktor – som det fremgik af navnet – så erklærede arrangørerne, at de var på udkig efter den “perfekte luftrejse-pige.”

I alt sendte 14 store luftfartsselskaber fra lande som bl.a. Brasilien, Canada, England og Holland deres repræsentanter til London, hvor Margaret Gudmundsdottir fra Icelandic Airlines blev kronet som Miss Airways.

Men selv om modeopvisninger og skønhedskonkurrencer var særlige begivenheder, så var selve det at arbejde for et flyselskab noget spændende i sig selv. Og det kunne åbne dørene til vilde eventyr.

Tag f.eks. Brita Booge, en anden stewardesse, som kom i snak med en passager, som arbejdede for et brasiliansk kunstgalleri, da de var på vej til Rio de Janeiro. Mens de sludrede om kunst, kom Booge til at nævne, at hun selv var lidt af en kunstner. Passageren bad hende sende et par eksempler på det ved lejlighed.

Booge sendte nogle af sine pasteller til Brasilien, ledelsen i galleriet syntes om dem, og i september 1950 holdt hun en kunstudstilling i Rio de Janeiro som den første skandinaviske kunstner og tilbragte derefter tre måneder i landet.

Booge havde kombineret sit arbejde og sin kunstneriske side før. I 1948 havde hun rejst i USA med en SAS-udstilling for at fejre 100-års-jubilæet for de svenske udvandreres ankomst til Amerikas Midtvest i det, som blev kaldt et “Pioneer Year.” Hun besøgte både de svenske udvandreres byer og byer i Illinois som Chicago, Rockford, Waukegan og Moline, og blev også interviewet i radioen om emnet.

Vestkusten, en svensksproget avis i Californien, skrev om Booges oplevelser, hendes begejstring for flyrejser og hendes forklaring om, at det var den hurtigste måde for svensk-amerikanere at komme tilbage til Skandinavien.

I Rockford ville en entusiastisk fan skænke 20 kg kaffe til SAS.

“Da Miss Booge foreslog, at gaven skulle sendes videre til Europahjælpen [en organisation, som skaffede penge til underernærede børn i Tyskland efter krigen], fordoblede herren sin gave. Det rygtedes, og Europahjælpen kan nu forvente en donation på omkring 800 til 1.000 kg kaffe fra svenskerne i Rockford,” skrev Vestkusten.

Det var intet under, at Brita Booge elskede sit arbejde så meget. Hun sagde til Dagens Nyheter, at på trods af succesen i kunstverdenen – hun havde modtaget tilbud fra gallerier i Paris og Stockholm – så var det at male fortsat “bare en hobby.”  Hun ville ikke forlade sit job i SAS.

Intet kunne slå det.

Brita Booge (nummer to fra højre) ved en flaghejsningsceremoni ved Gander Lufthavn i Canada i 1946. Foto: med tilladelse fra Robert Pelley ved bobsganderhistory.com

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk