/\

ANNONCE

Stewardesser fra UTA, SAS, KLM og Swissair.
Stewardesser fra UTA, SAS, KLM og Swissair.

Fly

1960'erne: Samarbejde i luften

Den barske start på 1960'erne betød, at samarbejde med andre luftfartsselskaber virkede som en attraktiv mulighed for SAS.

Scandinavian Airlines og Swissair havde altid været tætte – omend "altid" er relativt i dette tilfælde. SAS var i sine teenageår i slutningen af 1950'erne, da de to luftfartsselskaber koordinerede deres investeringer i fly og leasede fly til hinanden i jetalderens spæde start. De samarbejdede også på den tekniske side og på visse ruter, og SAS-kontorerne repræsenterede også Swissair flere steder verden over.

I takt med, at konkurrencen blev skarpere, og jetalderens investeringer belastede SAS’ økonomi, var samarbejdet med diverse partnere med til at lette presset på alle fronter.A DC-9-32 leased from Swissair.

I januar 1961 mødtes repræsentanter fra SAS, Swissair og hollandske KLM ved et tophemmeligt møde i København for at diskutere et samarbejde mellem de tre europæiske luftfartsselskaber, især på de interkontinentale ruter. Sammen ville de blive de største i Europa med mere end 200 fly.

To måneder senere, var indholdet på mødet stadig tophemmeligt. SAS ville ikke kommentere på udviklingen, men da Swissair og SAS allerede samarbejdede på flere fronter, mente mange, at de manglende udmeldinger handlede om en tøven hos KLM i forhold til et partnerskab – især fordi der samtidig gik rygter om et muligt samarbejde mellem KLM og vesttyske Lufthansa.

"Og så længe der er en chance for, at dette kan ske, vil KLM med garanti antage en vent-og-se-strategi i forhold til det potentielle samarbejde med SAS og Swissair", skrev Svenska Dagbladet i marts 1961.

Lufthansa ventede dog ikke særlig længe. De valgte nemlig ikke at vente på KLM.

Den 10. juli 1963 indgik Lufthansa en 5-årig puljeaftale med SAS. Luftfartsselskaberne var blevet enige om at koordinere trafikken mellem Skandinavien og Vesttyskland og at repræsentere hinanden på deres respektive markeder. Med aftalen i hus havde de to luftfartsselskaber 96 fly til deres rådighed – med SAS’ Caravelle-fly og Lufthansas Boeing-modeller og Vickers Viscount-flyvemaskiner på mellemlange flyvninger og Metropolitan-fly på de lange ruter.

Det europæiske luftfartsmarked var under pres for at konsolidere sig. Lufthansa havde været medlem af den foreslåede Air Union, en sammenslutning fra 1958, som også involverede Air France, italienske Alitalia og belgiske Sabena, men partnerskabet nåede aldrig længere en memorandum-stadiet. SAS havde lignende puljeaftaler med Air France og KLM og aftalen med Swissair.

Derudover var SAS partnere med Thai Airways, hvor de leverede 30 % af kapitalen samt drifts-, ledelses- og marketingekspertise og træning.

Det var noget overraskende, at det tyske luftfartsselskab nu besluttede at samarbejde med SAS, i betragtning af at de to var benhårde konkurrenter, og at Lufthansa to år tidligere havde tvunget SAS væk fra flere tyske ruter og pådraget det skandinaviske selskab betydelige tab.

SAS leasede også to Coronado CV-990 fra Swissair mellem 1962-1966.

"Denne puljeaftale har fjernet problemerne mellem Lufthansa og SAS", sagde SAS' administrerende direktør Karl Nilsson i en udtalelse. "Forholdet mellem de to selskaber er nu rigtig godt, og når man er venner med hinanden, er det lettere at enes".

Med puljeaftalen eliminerede de to selskaber overlappende driftsområder mellem Skandinavien og Vesttyskland. De to luftfartsselskaber dækkede allerede et af Europas travleste rutenetvæk, og trafikken mellem de to markeder forventedes at vokse betydeligt hurtigere (20-25 %) end i resten af Europa (10-15 %).

"Formålet med enhver puljeaftale er at tilbyde bedre service til mere økonomiske vilkår", sagde SAS' direktør Sven-Erik Svanberg til Svenska Dagbladet. "På denne måde kan vi styrke vores bundlinje og samtidig tilbyde et stærkere udbud af afgange ved hjælp af vores fælles ressourcer".

Det var barske tider. Kun to år efter at have vendt skuden og leveret sorte tal, måtte SAS gennem endnu en reorganisering i et forsøg på at reducere omkostningerne og finde synergier.

"Vi må skære alt, der ikke er nødvendigt, væk, for at opretholde vores høje servicestandard", sagde Nilsson.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk