Spørg piloten Rasmus Ilsø Olsen

Ask the pilot: Store tanker fra små flyrejsende

SAS piloter svarer på børnenes spørgsmål.

oktober 2022
Hvert år rejser børn med SAS. Flere indviklede spørgsmål og tanker kan opstå både inden og under flyturen. Piloterne hos SAS har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og tanker fra de yngste rejsende. Rasmus Ilsø Olsen, Chief Pilot Airbus 320, giver svar.

Hvor hurtigt flyver en flyvemaskine?

Airbus 320, som er et af de mest udbredte passagerfly, flyver med en hastighed på cirka 800 kilometer i timen. Det er næsten syv gange hurtigere, end en bil må køre på motorvejen. Et flys fart kan variere, alt efter om der er med- eller modvind. Det går hurtigere i medvind, og samtidig bruger det mindre brændstof. Derfor forsøger vi piloter at tilpasse flyvehøjden efter vinden, så vi bruger så lidt brændstof som muligt. På den måde begrænser vi udslippet. 

Hvor langsomt kan en flyvemaskine flyve?

En flyvemaskine flyver langsomst, lige inden det lander. Farten kan variere en hel del, alt efter hvor meget flyvemaskinen vejer. Jo tungere et fly er, desto hurtigere flyver det. Ved landing vil man flyve så langsomt som muligt, for at bremsestrækningen ikke skal blive for lang. Flyet skal jo standse helt, inden landingsbanen slutter. Under en normal landing med en Airbus 320 fuld af passagerer er hastigheden omtrent 260 kilometer i timen.

Er der et rat i cockpittet?

I mange ældre fly styrer man med noget, som kaldes en styrepind. I nyere fly som for eksempel Airbus har piloterne i stedet en sidepind. Den fungerer omtrent som en joystick, som man bruger til computerspil. Der er altid to piloter til at flyve SAS' flyvemaskiner, og begge har hver deres styrepind, fordi flyet skal kunne styres af begge piloter. For at styre flyet på jorden bruges et lille rat. Den kaldes for en rorpind (tiller) og bruges kun ved lave hastigheder, når flyet kører til og fra  start- og landingsbanen.

Hvad gør piloterne, når de skal spise og gå på toilet? Hvem styrer så flyet?

Der er specielle regler for, hvornår vi piloter må spise og gå på toilet. Når vi skal spise, folder vi et lille bord ud foran os. Det føles næsten som at spise hjemme ved køkkenbordet. Begge piloter spiser samtidig, men vi skal vente, til vi er i den rette flyvehøjde, hvor vi skal blive i længe, hvor vi ikke har så mange andre opgaver. Her benytter vi noget, som kaldes for autopilot. Det betyder, at flyet flyver automatisk, præcist som vi har programmeret det. Når flyet flyver på autopilot, er det piloternes opgave at overvåge og være klar til at tage over, hvis flyvemaskinen ikke gør, som vi har programmeret, eller hvis noget andet uventet opstår. Hvis vi skal på toilettet, er det selvfølgelig helt ok, men det er kun en af piloterne, som må forlade cockpittet ad gangen. Den anden pilot overtager så alt ansvaret, indtil begge er på plads igen. Det bedste er selvfølgelig at gå på toilet, når vi flyver på autopilot.

Hvor mange knapper er der i cockpittet?

I cockpittet på en Airbus 320 er der over 400 knapper. De fleste er der bare som sikkerhed og bruges, hvis andre systemer i flyvemaskinen ikke fungerer, som de skal. Men som pilot skal man kende funktionen på alle knapper og vide, hvad der sker, hvis man tænder eller slukker for dem. Vi har også tjeklister, som hjælper os til at sørge for, at alle knapper altid er i orden.

Er I bange, når I skal flyve?

Nej, vi er aldrig bange, når vi flyver. Det er det sikreste transportmiddel, som findes, meget sikrere end en bil for eksempel. Men alle, der arbejder på en flyvemaskine, er altid opmærksomme og vagtsomme, når de flyver, så alle passagerer på flyet får en tryg og sikker flyvetur.

Rasmus Ilsø Olsen
Chief Pilot


Rasmus Ilsø Olsen

Stilling: Chief Pilot
År på SAS: 23
Bopæl: København
Flyver: Airbus A320
Flyvetimer: 11.000
Yndlingslufthavn: København