/\

ANNONCE

Fly

Bookingsystemernes historie

For lidt mere end 50 år siden introducerede SAS et revolutionerende nyt bookingsystem. Teknologien er løbende blevet forbedret siden da, men det har ikke altid været en dans på roser.

Den 1. februar 1965 blev SAS det første flyselskab, der indførte et elektronisk bookingsystem, som fik navnet SASCO (akronym for SAS Computer System) og dækkede hele Europa.

Det blev startskuddet til en rejse, der førte til teknologiske nyskabelser, som man aldrig kunne have forestillet sig.

Ved lanceringen var SASCO det største computersystem i Nordeuropa. Eksperter fra otte forskellige lande var med til at skabe systemet, som blev til i tæt samarbejde mellem SAS og IBM. Systemet overvågede lufttrafikken og skulle være i drift 24 timer i døgnet. Der stod et reservesystem standby som backup, og der kunne tilkobles 300 store bilbatterier og seks dieselgeneratorer i tilfælde af strømsvigt.

Thore Erik Winderen

Det tog under fire sekunder at booke en billet, og der var ingen risiko for, at ens billet blev solgt til en anden, mens man var i gang med at booke.

“Jeg begyndte at bruge systemet i 1967, og det gjorde mit daglige arbejde meget nemmere – når det ellers virkede”, fortæller Thore Erik Winderen, 72 år, som er leder af SAS Museum i Oslo. “Systemet mistede ofte forbindelsen. Så lyste alle de gule lamper på tastaturet.

Vi råbte ‘Nu har vi et juletræ’, og så måtte man starte forfra med papir og blyant, selvom man allerede havde alle dataene”.

På SAS Museum kan man få et indblik i luftfartens udvikling fra starten af 1920’erne. Museet drives af flyselskabets historiske team, hvoraf de fleste er tidligere ansatte hos SAS.

De computere, som Winderen viser os på museet, var de første af deres slags i Europa, da de blev taget i brug i København i 1958, og de var i drift lige indtil 1979. De minder lidt om et gammeldags kasseapparat.

Systemet havde en enorm kapacitet og lagrede data på en IBM 1301-disketteenhed, som kunne rumme op til 112 millioner tegn. SASCO havde en stor datacentral i Københavns lufthavn med direkte adgang til 300 computere i 21 byer i 13 lande. Systemet blev også koblet til 4.000 teleprintere over hele verden. Man ringede til datacentralen, og når der var oprettet forbindelse, kunne man sende sin besked.

Ved udgangen af 1970’erne passerede næsten 500.000 transaktioner gennem computersystemet i København. Antallet voksede hurtigt og rundede en million i 1981.

I midten af 1980’erne var det igen blevet fordoblet til to millioner.

Man nåede endnu en milepæl i 1987, da SAS, Lufthansa, Air France og Iberia lancerede Amadeus – et system til udveksling af information og reservationer mellem passagerer og rejsebureauer. Amadeus er sidenhen blevet en af branchestandarderne.

“I 1980’erne blev det endnu mere avanceret med indførelsen af NAMECHECKIN-systemet, som gav os fantastiske muligheder”, fortæller Winderen. “Det gjorde os i stand til at finde en booking ved at søge på det relevante navn, og det gav os mulighed for at yde en mere personlig service til kunden”.

Den første printer, der kunne printe komplette boardingkort, fra 1988.

Den næste maskine, som Winderen viser os, er en af de mere avancerede boardingkort-printere, som blev taget i brug i 1988.

“Det her var den første version, hvor man rent fysisk stoppede boardingkortet ind, hvorefter det kom ud med tryk. Før vi fik denne maskine, skulle man skrive kortet i hånden og sørge for at bruge det rigtige”.

Dengang kunne man se den rejsendes status på boardingkortet. Et rødt kort var første klasse, blå var business, og grønt var turistklasse. Der var også et separat kort til standby.

“Her er en nyere bagagemærkeprinter fra 1990”, fortæller Winderen. “Før i tiden skulle de skrives manuelt. På det område kom automatikken sent ind i billedet. Hvis en passager skulle rejse langt og skifte fly undervejs, skulle man udfylde et langt bagagemærke. Hvis vi havde en bagageaftale, hvilket var ganske normalt, kunne vi udfylde mærket hele vejen til slutdestinationen”.

I dag tjekker de rejsende selv ind online, de har deres boardingkort på deres smartphone, indtaster en kode i bagageautomaten for at udskrive bagagemærker og scanner og afleverer selv deres bagage. Det meste af informationen ligger i deres smartphone eller i SAS-appen.

Ring, som indeholder personlige passageroplysninger.

“I dag er automatik noget helt andet”, siger Winderen. “Der er meget mere at forlade sig på, meget mere information. Hvis vi havde en passager, der skulle rejse langt, skulle vi rent fysisk tjekke visum, tolddeklarering, vaccinationer og så videre i en bog”.

Information og muligheder er fremtidens nøgleord ifølge Massimo Pascotto. Han er chef for SAS Labs, som er en innovationsenhed, der arbejder på at kunne forudse og forme fremtidens rejsemønstre. Laboratoriet står bag nyskabelser såsom den populære SAS-app, der giver adgang til alt fra check-in til valg af sæde – man kan sågar foretage en booking.

“Hvorfor kan du godt lide Google?” spørger Pascotto. “Fordi de kender dig. Brugerne har en positiv indstilling til at dele informationer, hvis de bare får noget til gengæld.

I fremtiden vil man kunne dele på tværs af tjenester. Hvis jeg flyver til London, kan jeg dele data, som kan sætte mig i forbindelse med andre rejsende, som vil dele en taxa, eller jeg kan få information om trafikken til og fra lufthavnen”.

Abonnementsløsninger er også noget, der kan blive en realitet i fremtiden.

“Det bliver mere og mere udbredt inden for e-handel. Folk abonnerer på Netflix og Spotify, så måske vil de også kunne abonnere på at få adgang til loungen eller fast track, måske på et bestemt antal rejser”.

Massimo Pascotto

I dag kan man checke ind stort set hvor som helst, men man skal stadig printe bagagemærker ud på en maskine. Det vil måske ikke være nødvendigt i fremtiden. Laboratoriet undersøger muligheden for at anvende et permanent elektronisk bagagemærke, som kan genbruges og opdateres, hver gang man rejser. Mere avanceret teknologi vil gøre livet lettere for brugerne.

“Vi ser allerede, at der er begyndt at dukke chatbots op”, siger Pascotto. “Forestil dig en ‘assistent’, som du kan kommunikere med på dit eget sprog. Den kan genkende din stemme, kender dine rejsevaner og lader dig tale ud, før den giver dig et resultat i den givne kontekst”.

“Vi får nye betalings- og identifikationsmuligheder – måske Bitcoin eller en anden digital valuta. Allerede i dag er der mange, der bruger stregkoder og biometrisk genkendelse. I fremtiden behøver du måske ikke andet end din tommelfinger for at checke ind, spore din bagage og betale for mad om bord”, fortsætter han.

Den komplekse infrastruktur indebærer, at der kan gå noget tid, før ny teknologi kan tages i brug. Pascotto er også godt klar over, at vi ikke må lade os forblænde af mulighederne.

“Det er vigtigt, at vi ikke kun bruger informationen til at sælge, men til at skabe en bedre oplevelse for de rejsende”, siger han.

Tekst: Øystein Tronstad

Sidst ændret: 11 august, 2016

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk