/\

ANNONCE

Preben Grønbaek, Jesper Zachariassen, Ole Kaptajn, Jette Hviid Ejsenhardt, Hanne Merete Krøll, Ann Charlotte Ragnarsson, Susan Thinggaard Hansen, Morten Johansen, Morten Bach
Preben Grønbaek, Jesper Zachariassen, Ole Kaptajn, Jette Hviid Ejsenhardt, Hanne Merete Krøll, Ann Charlotte Ragnarsson, Susan Thinggaard Hansen, Morten Johansen, Morten Bach

Foto: Christer Lundström/@sascaptain

Fly

Evakueringsflyvning

Det er ikke noget nyt, at SAS stiller op med kort varsel og løser opgaver for de skandinaviske landes regeringer i tilfælde af humanitære kriser eller andre situationer, der kræver en hurtig og målrettet indsats.

“Jeg havde selv fornøjelsen af at ringe rundt til vores piloter, for at finde frivillige, der ønskede at stille op i deres fritid til en mission, der på daværende tidspunkt ikke var endeligt planlagt, hvilket betød, at jeg ikke kunne sige noget om, hvornår man igen ville være hjemme hos sin familie. Det eneste, jeg kunne sige, var, at vi var blevet stillet en opgave af myndighederne, der drejede sig om at hjælpe mennesker i nød, og at turen som minimum ville tage 24 timer, men at den også kunne strække sig over flere dage.”

Rasmus Ilsø Olsen blev ansat som ung pilot i SAS for 23 år siden. Han har ved siden af arbejdet som pilot, også arbejdet med både træning og rekruttering af piloter. Han er i dag Chefpilot i SAS og har til dagligt ansvaret for den gruppe af piloter, der flyver Airbus 320 og er baseret i København. Han var også en del af det personale, der var involveret i den seneste mission, hvor SAS med kort varsel fløj skandinaver, der var strandet i udlandet, sikkert hjem.

Det er ikke noget nyt, at SAS stiller op med kort varsel og løser opgaver for de skandinaviske landes regeringer i tilfælde af humanitære kriser eller andre situationer, der kræver en hurtig og målrettet indsats.  Så sent som i foråret 2020 indsatte SAS med kort varsel to af vores langrutefly til Lima i Peru samt flere af vores kortrutefly til en række destinationer i Europa for at evakuere skandinaviske medborgere, som var strandet grundet den globale nedlukning af flytrafikken som følge af Covid-19. Kigger vi lidt længere tilbage i historien, deltog SAS i 2004 med adskillige fly, der på rekordtid blev ombygget til hospitalsfly, for at bistå i den akutte og livsnødvendige evakueringsoperation i Thailand som følge af den altødelæggende tsunami, der ramte den sydlige del af landet.  

Hvad er forskellen mellem disse flyvninger og de regelmæssige SAS-flyvninger?

Den afgørende forskel er helt klart den tidsramme, vi har til rådighed for at forberede en specialflyvning til en nødsituation. Det involverer at kunne sikre, at vi har både personale og materiel til rådighed for at udføre operationen med kort varsel. Vores normale operation, som før Covid-19 gennemsnitligt omfattede omkring 800 daglige flyafgange, er jo under normale omstændigheder planlagt måneder i forvejen, også selvom ganske mange mindre justeringer bliver foretaget, jo tættere vi kommer afgangstidspunktet for den enkelte flyvning.

Med specialflyvning, der skal planlægges hurtigt og jo ofte foregår til destinationer, vi ikke normalt beflyver, er der et enormt planlægningsarbejde, hvilket involverer rigtig mange forskellige afdelinger og utroligt dygtige personer i virksomheden. Normalt er der måneders arbejde bag opstarten af en ny destination, her skal det klares på dage eller timer. Jeg imponeres altid over deres fantastiske evner til at løse selv de vanskeligste opgaver.

Selve udførelsen af flyvningen adskiller sig også fra en normal ruteflyvning, da de samarbejdspartnere, vi i SAS benytter på vores normale destinationer til at løse de forskellige opgaver, der altid vil være i forbindelse med at modtage og afsende et fly, ikke nødvendigvis er til stede. Det kan for eksempel være lastning af bagage, catering, udfærdigelse af flyets lastepapirer eller teknisk vedligeholdelse, hvor man pludselig ikke kan få den support, man er vant til. Her kan piloterne løse de fleste opgaver, om end det tager lidt længere tid. Udfordringen med teknisk vedligeholdelse blev løst ved, at man hjemmefra medbragte to teknikere samt 800 kg værktøj, reservehjul og de oftest benyttede reservedele.       

Hvor meget SAS-personale var involveret i disse slags flyvninger?

Robert Conrad, Jesper Nielsen, Rasmus Ilsø Olsen, Hans Henrik Skøtt, Birgitte Buch, Maria Henningsen, Charlotte Bach Meldal, Tanja Smed, Marcus Virgin. Foto: Christer Lundström

Når man ser et SAS fly gå i luften, tænker man måske ikke umiddelbart over, at rigtig mange mennesker fra mange forskellige afdelinger i virksomheden, hver især har en funktion og et ansvar og har dermed ydet en afgørende og uundværlig indsats, for at flyet kan komme sikkert og rettidigt afsted.

Når man skal planlægge en specialflyvning bliver dette faktisk ganske tydeligt, da ikke mindre end 15 afdelinger og mange talentfulde medarbejdere, med hver sit specialområde, sammen skal planlægge, koordinere og sikre, at vores specialflyvninger udføres præcist lige så sikkert og pålideligt, som var det en ordinær ruteflyvning mellem for eksempel København og Stockholm. 

Hvordan føles det at flyve på sådanne missioner? Hvad er forskellen?

I SAS er vi glade for at kunne løse de opgaver, vi bliver pålagt i forbindelse med specialflyvninger, og det er min oplevelse, at alle i virksomheden tager imod opgaven med stor glæde, motivation og fleksibilitet, ikke mindst fordi det jo i langt de fleste tilfælde drejer sig om at hjælpe andre mennesker. Det gælder både blandt de medarbejdere, der er med til at planlægge og supporterer disse flyvninger, og ikke mindst blandt dem, der udfører dem.

Jeg havde selv fornøjelsen af at ringe rundt til mange af vores piloter for at finde frivillige, der ønskede at stille op i deres fritid til en mission, der på daværende tidspunkt ikke var endeligt planlagt, hvilket betød, at jeg ikke kunne sige noget om, hvornår man igen ville være hjemme hos sin familie. Det eneste jeg kunne sige var, at vi var blevet stillet en opgave af myndighederne, som drejede sig om at hjælpe mennesker i nød, og at turen som minimum ville tage 24 timer, men at den også kunne strække sig over flere dage. 
For mig var det ikke overaskende, men alligevel glædeligt, at langt de fleste takkede ja efter en meget kort betænkningstid. Faktisk lykkedes det os at bemande størstedelen af de 22 evakueringsfly udelukkende med besætningsmedlemmer der havde fri, men valgte at bruge deres fritid på at møde op og gøre en forskel sammen med resten af SAS. 

Jeg var selv pilot på den første evakueringsflyvning fra København til Islamabad i august for at evakuere en del af de 431 afghanere, som havde arbejdet for den danske regering. Turen var ganske lang, da vi af forskellige årsager valgte en rute ned gennem Europa, gennem Mellemøsten og derefter syd om Iran og Afghanistan, gennem det arabiske hav til Pakistan og slutteligt Islamabad. Turen tog ca. 9 timer og 25 minutter. Normalt er det ikke muligt at flyve så langt i en Airbus 320NEO, selv på trods af et lavt brændstofforbrug, da den mængde brændstof, man kan medbringe, simpelthen er for lille. Men en kombination af et næsten tomt fly med lav vægt, en valgt flyvehastighed, der var lavere end normalt og dermed mere brændstofbesparende, kunne det akkurat lige lade sig gøre.

Per Gervi Pedersen, Ami Borgarlid, Valerie Burke, Nancy Cruz, Tobias Ledig, Joakim Hillevidsson, Christer Lundström, Joakim Sivander, Thomas Erik Kvaernå

Hvordan var det at skulle lande i Islamabad, hvor du aldrig har fløjet til før? 

At lande flyet i Islamabad er ikke nødvendigvis mere vanskeligt end at lande i for eksempel Luleå eller i Paris. De kort og anflyvningsprocedurer, der benyttes, er af samme standard som i resten af verden, men der er naturligvis en lang række lokale forhold, som man skal tage højde for. Vejret kan være en udfordring. Det er lige nu regntid i Pakistan, og det kan betyde meget kraftige regnbyger, hvis størrelse vi normalt ikke ser i Europa. Nu var vejret heldigvis fint, men det gælder som altid i luftfart at identificere de mulige udfordringer og så tage sine forholdsregler. Her er forberedelse og erfaring altafgørende.

Indtrykket jeg sidder tilbage med, er en stolthed over det høje kompetenceniveau der er blandt vores personale. Det viser styrken ved SAS. Venskaber bliver altid sat på prøve, når man trænger mest til hjælp, og hos SAS har vi bevist, at vi levede op til opgaven.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk