/\

ANNONCE

Fly

Fortællinger fra True Travelers

SAS har været de sande rejsendes foretrukne selskab siden 1940’erne og ramme for millioner af historier. Her er nogle af dem. Og de er alle sammen sande.

Fars pige

I 1947 havde min fars virksomhed et kontor i Stockholm, og da jeg var fem år gammel, tog han mig med på en rejse fra Gøteborg til Stockholm. Hele min familie, alle mine fem brødre og mine bedsteforældre, tog med ud til Torslanda Lufthavn for at vinke farvel.

Alle var klædt i deres stiveste puds. Jeg havde en splinterny hvid baskerhue på. Min bedstemor prikkede mig på huen og sagde, at det ikke var spor farligt at flyve. Men jeg kunne se, at hun var nervøs på grund af de svedmærker, hendes fingre lavede på min baskerhue.

Jeg var ene pige blandt fem brødre, men jeg var den første af os, der fik lov til at komme ud at flyve. Næste gang jeg var i Torslanda Lufthavn var to år senere, og da var det min tur til at vinke farvel til min lillebror, som fløj til Wien sammen med min far.

Da min lærer spurgte, om nogen i klassen havde været ude at flyve, var jeg den eneste, der rakte hånden op. Dengang var det noget helt særligt. Nogle få år senere gav min far sine forældre en flyvetur med SAS til Stockholm i gave.

– Harriet Williams

_________________________

En dronning ved navn Reidar

Jeg har aldrig mødt dronningen af Sverige eller Danmark eller noget andet jordisk land for den sags skyld. Men i 1967, da jeg var 8 år, oplevede jeg et kort møde med himlens dronning.

Mit første indtryk af Reidar Viking, en DC-7C, var ikke det bedste. Det var et gammelt propelfly og så slet ikke ud som det Caravelle-jetfly, jeg havde fløjet med tidligere. Men da vi trådte om bord, bemærkede min far og jeg den stolte inskription ved døren, som markerede en verdensrekord. Flyet med indregistreringskoden LN-MOE havde fløjet nonstop fra leveringen i Santa Monica i Californien til Stockholm den 15. november 1956 på 21 timer og 41 minutter.

Indvendigt så den ud som ethvert andet fly, hvilket var en lettelse, eftersom jeg havde forestillet mig, at der ville være træbænke. Jeg rejste dog til halv pris, og dengang tog de det bogstaveligt: Jeg fik et halvt sæde og et halvt måltid, som jeg skulle dele med en anden dreng på min alder.

Da jeg kiggede ud ad vinduet på styrbords side, så jeg pludselig den yderste motor starte – der stod flammer og røg af den, og de fire store propelblade begyndte at bevæge sig. Rystelserne kunne mærkes i skroget – især da de tre andre motorer blev startet én efter én.

Jeg var fuldstændig uforberedt på følelsen af fire 18-cylindrede 3.400 hestekræfters Wright-motorer, der gjorde klar til take-off med et brøl.  Jeg skælvede og fik tårer i øjnene. En sådan øredøvende torden kunne jeg aldrig have forestillet mig. Langsomt og majestætisk steg vi op mod himlen i et adstadigt tempo over fyrretræernes toppe. Far virkede begejstret, og for at distrahere mig fortalte han mig om polarruten, og at SAS havde været de første, der fløj over Nordpolen. Netop 7C’eren var flyet, som med sin kraft og rækkevidde havde gjort det muligt, og først langt senere fandt jeg ud af, at det fly, vi havde rejst med, havde været en af disse pionerer. Som et sjovt påfund lod man Reidar Viking passere sit søsterfly, Guttorm Viking, over Nordpolen den 24. februar 1957. Og her sad jeg om bord på et stykke ægte luftfartshistorie!

Selv næsten 50 år senere kan jeg stadig høre det mægtige drøn fra Reidar Vikings motorer for mit indre øre. Jeg har fløjet hundredtusindvis af kilometer med mange forskellige fly, men for mig vil Reidar Viking altid være himlens sande dronning!

– Anders Krantz

_________________________

Har I mælk?

For mange år siden havde jeg været ti dage i Indien, og jeg følte mig lidt beskidt og træt, da jeg gik om bord på SAS’ DC-8’er i Calcutta. Jeg sad i en dejligt komfortabel stol, da en stewardesse kom og spurgte mig med et smil, om der var noget, jeg trængte til.

“Ja!” sagde jeg. “Kan jeg få et glas mælk?”

Og det kunne jeg! De havde mælk, og det smagte vidunderligt.

En anden gang fløj jeg med en sen indenrigsafgang fra Stockholm til Örnsköldsvik. Besætningen serverede en let middag og slukkede for kabinelyset, som de plejer, men denne gang var der en stewardesse med om bord, som sang vuggeviser. Det var virkelig dejligt.

– Anders Karlsson

_________________________

En rigtig herreklub

I 1980’erne rejste jeg ofte mellem Bergen i Norge og Hamborg i Tyskland, og jeg vendte ofte hjem til Bergen med den sidste SAS-afgang, som lettede fra Hamborg klokken 20 og mellemlandede i København.

Engang, da jeg rejste sammen med en kollega, bød kaptajnen os velkommen på den sidste del af turen med ordene: ”Godaften, de herrer”. Det viste sig, at samtlige passagerer var mænd, og at hele besætningen også bestod af mænd. Afgangen var mere end halvt fyldt, og alle var mænd. Jeg har aldrig oplevet noget lignende siden da, og jeg kommer nok heller aldrig til det.

– Terje Fossnes

_________________________

 

 

Sidst ændret: 9 marts, 2017

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close