/\

ANNONCE

SAS' første flyvning til New York stopped også i Gander. Den første flyvetur tog 25 timer.
SAS' første flyvning til New York stopped også i Gander. Den første flyvetur tog 25 timer.

Fly

Gander lufthavn: Vejen til Amerika

I 1950’erne, dvs. før jet-alderen, var Gander Airport på Newfoundland i Canada et vigtigt sted at tanke op. Selv SAS’ første fly til New York havde et stop her.

I 1935 var der ikke andet end mose og forkrøblede grantræer langs Newfoundland-jernbanen, men Gander-området i den østlige ende af øen havde fire væsentlige fordele.

For det første lå området i den del af Nordamerika, som var tættest på Europa, og for det andet lå det på et højtliggende og jævnt terræn, som var relativt fri for tåge. Samtidig var området tæt på Great Circle-ruten mellem byerne på USA’s østkyst og Europa, og jernbanen gav adgang for besætninger og udstyr. Gander var kort sagt det perfekte sted at anlægge en lufthavn.

Dengang i 1930’erne var der ikke nogen fast transatlantisk luftfart, men nu opstod ideen om at forvandle det højtliggende terræn til en flyveplads for landbaserede fly – i stedet for vandflyvemaskiner. Meningerne var delte mellem de visionære og nej-sigerne. Den sidste gruppe var bl.a. repræsenteret af Royal Air Force, som blev ved med at sende sine fly over Atlanterhavet med både til de tidlige 1940’ere.

Men til slut sejrede de visionære, og i oktober 1939 stod lufthavnen klar – til den Anden Verdenskrig. Winston Churchill, den engelske statsminister, kaldte lufthavnen for “the unsinkable aircraft carrier”, dvs. hangarskibet, som ikke kan sænkes. Lufthavnen kom under Royal Canadian Air Force’s kommando med mange tropper fra US Army Air Force og RAF Ferry Command.

Den 11. november 1940 foregik den første dristige transatlantiske levering af syv Lockheed Hudson bombefly med civile som piloter. Da krigen var ved at slutte, havde omkring 12.000 allierede fly krydset Atlanten.

Det betød, at et stort antal piloter og besætninger kendte Nordatlanten rigtig godt, og at personalet på jorden vidste, hvordan man styrede komplicerede operationer.

Det næste logiske skridt for flyselskaber som SAS ville være at sende almindelige passagerer over Atlanten, men deres fly kunne ikke klare det i et stræk – hvad der var gode nyheder for Gander, også selv om det bare var for at tanke op, og selv om kun meget få passagerer brugte Gander til at starte eller afslutte en rejse.

Men det var i Gander, at passagerer på SAS-fly fra Skandinavien satte deres første nordamerikanske forfriskninger til livs og strakte deres ben på vej til ‘the Big Apple’.

Dette udsnit fra en tidsplan viser den vigtige rolle, som Gander spillede i den tidlige transatlantiske luftfart.

I Gander boede civile efter krigen i konverterede militærbarakker. Øverst på billedet ses Ferry Command-området, hvor hangar 21 og 22 blev udgangspunkt for civile flyvninger efter krigen. I 1959 blev der bygget en ny lufthavnsterminal på den “amerikanske side”, bl.a. SAS-bygningerne, som ses her.

Fotoet ovenfor fra de tidlige 1940’ere viser en SAS DC-4 på rampen foran hangar 22, som rummede passagerernes lounge og billetskrankerne.

Dette foto fra de tidlige 1950’ere viser passagerernes lounge, som nu er opdateret med friske nye farver. SAS’ billetskranke lå for enden af rækken.

Tekst: Robert Pelley
Foto: Robert Pelley / bobsganderhistory.com

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk