/\

ANNONCE

SAS og Sveriges Ski Team Alpine har indgået partnerskab
SAS og Sveriges Ski Team Alpine har indgået partnerskab

Foto: Foto: Klas Rockberg

Fly

Grøn vintersport med SAS

SAS har indgået et samarbejde med Sveriges Ski Team Sweden Alpine. Som en del af samarbejdet vil SAS bruge biobrændstof for delvis at kompensere for det alpine landsholds ‘CO2 aftryk’ dvs. hver enkelts CO2-udledning. En win-win situation for begge parter – og vores planet.

At flyve er en vigtig og uundgåelig del af livet for Ski Team Sweden Alpine, hvis medlemmer tilbringer over 200 dage om året med at rejse. For SAS er det på den anden side et vigtigt mål at formindske klimaændrende CO2-udledning, så investering i biobrændstof er afgørende. På den måde betyder samarbejdet mere klimavenlig flyvning for begge parter.

“At komme hurtigt fra A til B er grundlæggende, hvis vi skal optimere vores træning og konkurrencer i hele verden. Før i tiden tænkte vi ikke så meget på miljøet, når vi rejste, men denne aftale med SAS vil påvirke, hvor meget biobrændsel der bruges på vores ture,” siger Kalle Olsson Bexell, direktør for Marketing og kommunikation hos Ski Team Sweden Alpine.

Kalle Olsson Bexell“Med dette partnerskab med SAS er vi i stand til at fortsætte vores program og at gøre det på den mest miljøvenlige måde overhovedet muligt,” tilføjer han.

Tommy Eliasson Winter, direktør for Ski Team Sweden Alpine, er enig:

“SAS er en slags hjem for de af os, der tilbringer en stor del af tiden i ‘luftfartsindustrien’, og da vi starter fra Sverige, er det også det luftselskab, der har flest valgmuligheder for os. Med vores ca. 100 holddeltagere  på farten i over 200 dage om året må vi have en samarbejdspartner, der forstår vores behov – når vi skal booke, ved check-in og med hensyn til service generelt. Her synes vi, at vi har foretaget det rigtige valg. Og de af os, der arbejder  i Sverige, bruger også SAS’ lounges, med den ekstra bonus at de er perfekte steder at arbejde.”

Ski Team Sweden Alpine begyndte at tænke seriøst på miljøet på grund af nogle diskussioner med en anden partner, det svenske energiselskab Vattenfall. Diskussionerne handlede om, hvordan gletchere der smeltede, gjorde mulighederne for at træne dårligere og dårligere, og i sidste ende var en trussel mod hele skisporten. De to partnere undersøgte derefter Ski Team Sweden Alpines aktuelle ‘carbon footprint’, og hvilket muligt råderum der var for at formindske det, baseret på Team Alpines aktiviteter, skiløbere og trænere, når de er “på arbejde”. De så på, hvordan holdmedlemmerne rejser, bor og spiser og beregnede så CO2-udledningen for hver enkelt af dem.

“Det var et wake-up call for os. I parametrene for vores aktiviteter forbruger vi næsten fire gange så meget CO2 som den gennemsnitlige svensker. Vi syntes, at vi blev nødt til at gøre noget for os selv, for vores sport og for de kommende generationer,” siger Olsson Bexell.

SAS er også glad for det nye partnerskab.

“Ski Team Alpine er en meget vigtig organisation og kunde. Sport, træning og helbred er afgørende for vores sociale udvikling,” siger Lars Andersen Resare, Head of Environment & CSR hos SAS.

Han mener, at SAS har en vigtig rolle at spille i forhold til virksomheder og organisationer, der arbejder med bæredygtighed, hvor de sammen kan finde smarte måder at formindske påvirkningen af miljøet.

“Dette partnerskab er det første af sin art for os og som sådant unikt, men vi ser frem til mange lignende samarbejder i fremtiden. Biobrændstof er utrolig vigtigt og vil hjælpe os med at formindske vores CO2-udledning betydeligt. Vi ville meget gerne have købt mere biobrændstof, hvis det var til rådighed, men prisen er meget høj i dag, og tilgængeligheden er begrænset,” siger Andersen Resare.

Tommy Eliasson Winter

Biobrændstof koster omkring tre eller fire gange så meget som fossile brændstoffer i dag, men SAS føler stadig, at der i den nærmeste fremtid vil være mulighed for at opgradere til biobrændstof for både virksomheder og privatpersoner, hvis de ønsker det.

Ud fra Ski Team Sweden Alpines rejsemønster sidste år forventer SAS at indkøbe biobrændstof svarende til ca. 400 flyvninger mellem Stockholm og Åre/Östersund, og med sommeren på vej vil meget af Ski Teams træning finde sted i Åre.

“Vi har bygget et Alpine Center of Excellence ved vores eget anlæg i Åre, hvad der betyder, at en stor del af vores træning skal ske her efter planen,” siger Eliasson Winter.

Et andet vigtigt aspekt, som skilandsholdets deltagere skal tage i betragtning i forhold til deres ‘carbon footprint’, er hvordan de pakker, når de rejser.

“At pakke er en utrolig udfordring for os, og den mest miljøvenlige løsning er altid, at jo mindre bagage jo bedre. Planlægning er nøglen til dette, så vi prøver at fokusere på at have en sund planlægning. F.eks. efterlader vi sommetider ting, som vi senere flytter rundt på korte afstande i Centraleuropa,” siger Eliasson Winter.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 5 september, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk