/\

ANNONCE

Book flybillet

I Julefly-kampagnen har grebet så meget om sig, at der ikke er plads til alle forsyningerne om bord på et enkelt fly. Derfor bliver de også sendt med lastbiler. Foto: Christian Kielberg
I Julefly-kampagnen har grebet så meget om sig, at der ikke er plads til alle forsyningerne om bord på et enkelt fly. Derfor bliver de også sendt med lastbiler. Foto: Christian Kielberg

Fly

Juleflyet bringer håb og glæde

Hver jul sender SAS' medarbejdere et fly og adskillige lastbiler med forsyninger og gaver til nogle af de dårligst stillede mennesker i Europa.

Karsten Midtun, en tidligere kaptajn hos SAS, befinder sig på Juleflyets lager i Gardermoen lufthavn i Oslo. Bag ham står paller med mad, tøj, sko og legetøj, som Midtun og hans kolleger hos SAS har indsamlet. Der er nok til at fylde adskillige lastbiler. Det hele skal sendes til Tallinn, hvor det skal deles ud til børnehjemsbørn og fattige familier. 

“Formålet med Juleflyet er at bringe håb og glæde til udsatte mennesker,” siger Karsten Midtun, som har stået i spidsen for Juleflyet i de seneste 30 år. I 2014 blev han tildelt Den Kongelige Norske Fortjensmedalje. Foto: Christian KielbergEt af de områder i Tallinn, der har mest brug for hjælp, er bydelen Kopli. Her boede der russere under sovjettiden. Efter Berlinmurens fald i 1989 mistede indbyggerne i Kopli deres statsborgerskab i både Rusland og Estland. Jobmuligheder og sundhedsvæsen forsvandt, og området har udviklet sig til et slumkvarter. I dag er det kun de allerfattigste, der bor her.

“Vi får ingen støtte fra regeringen,” fortæller Sinisaas. “Uden disse forsendelser ville vi ikke kunne drive børnehjemmet. Når børnene ser, at det er muligt at leve et andet liv, bliver de motiverede til at gå i skole og skabe sig en fremtid.”

Om SAS Julefly

Hjælepaktionen drives af SAS-ansatte. Gennem året har ansatte hos SAS indsamlet varer og penge fra firmaer og privatpersoner. Familier indbydes til julefest med  underholdning, musik og julegaver. Statoil donerer benzinen, og alle lufthavnsafgifter bortfalder. Oslos lufthavn tager ingen betaling for lagerpladsen. SAS' kabinepersonale og teknikere flyver til Tallinn i deres fritid.
juleflyet.com

Read more

Midtun fik idéen til Juleflyet i 1985, da han arbejdede i det regionale norske flyselskab Norving, og dengang var det mest et PR-stunt. Projektet udviklede sig dog snart til regulær nødhjælp. Den første destination var Gdansk i Polen.

“Børn døde af ukomplicerede infektioner på hospitaler, og på børnehjemmene var børnene fejlernærede,” fortæller han. “Jeg følte en stærk trang til at hjælpe dem.” 

I december samme år landede det første fly med mad, medicin og tøj, som blev doneret til børnehjem og hospitaler. Da Midtun kom til SAS i 1987, tog han projekt Juleflyet med sig, og siden 1988 har SAS sendt et af sine egne fly, og senere også lastbiler, til nogle af Europas fattigste områder. Ud over at sende forsyninger til Gdansk i fire år har man også været i Letland. I 2003 landede Midtun i Tallinn, og i år kommer Juleflyet hertil for 12. gang. 

Det er hovedsageligt SAS' egne medarbejdere, der gør denne juledrøm til virkelighed – ved at indsamle forsyninger, flyve til Tallinn uden betaling og sørge for, at alt når frem inden jul.

“Juleflyet indgår ikke i nogen overordnet forretningsplan hos SAS,” siger Eivind Roald, som er koncerndirektør for salg og marketing hos SAS. “Projektet udspringer af et humanitært engagement hos alle de vidunderlige mennesker, der deltager. Omsorg og omtanke for andre er nogle af SAS' kerneværdier, og SAS Julefly lever i den grad op til disse værdier.”

Foto: Christian Kielberg

Omtanke smitter. Når én virksomhed har bidraget med forsyninger eller praktisk hjælp, vil venner og konkurrenter gøre det samme. Hvert år har Nestlé doneret store mængder babymad og andre produkter.

“For ni år siden blev vi spurgt, om vi ville yde et bidrag, og vi tøvede ikke med at sige ja,” siger Per Steinar Iversen fra Nestlé. “Da vi besøgte Tallinn, blev vi chokerede over de akutte behov, vi blev vidner til, og så besluttede vi os for at gøre endnu mere. Nu sender vi så meget mad til dem, at de kan klare sig, indtil næste gang vi kommer.”

Derudover har utallige enkeltpersoner bidraget.

“Jeg vil hjælpe, og jeg lærer mine børn at gøre det samme,” siger Lene Midling-Jenssen, mens hun laster de sække med tøj og legetøj, som hun selv har indsamlet. “Vi kan alle sammen gøre noget. Folk takker os, når vi kommer derned, men det er mig, der burde takke dem. Den glæde, man ser i børnenes ansigter, er den bedste gave, man kan få. Det eneste sørgelige er, at der stadig er behov for denne slags hjælp.”

Efter at have organiseret og stået i spidsen for SAS Julefly siden 1988 er det nu Karsten Midtuns tur til at få hjælp.

“Mit mål er at overtale Sverige og Danmark til også at deltage i SAS Julefly-kampagnen,” siger Finn-Jørgen Steen, som fremover vil have ansvaret for at organisere flyvningen. 

Tekst: Inga Ragnhild Holst 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk