/\

ANNONCE

Mad og drikke smager anderledes i luften. Det skyldes primært tør luft. Foto: Vincent Skoglund
Mad og drikke smager anderledes i luften. Det skyldes primært tør luft. Foto: Vincent Skoglund

Fly

Mad og drikke i luften

At spise og drikke i et fly højt oppe i atmosfæren er noget helt andet end på jorden. Den type vin, man plejer at kunne lide derhjemme, smager ikke på præcis samme måde oppe over skyerne. Den gode, behagelige vin smager pludselig grimt og bittert. Og måske smager maden af meget mindre.

Beer on board

New on board in Business class is Mikkeller’s Red Lager, a lightly sweet beer with a malty -backbone and a hoppy finish. Or try Sky-High Wit, a Belgian Wit with a Danish twist. Both are brewed exclusively for SAS.

Read more

Det fænomen skyldes især, at luften inde i kabinen er tør, og jo længere man rejser, desto mere udtørret bliver man selv.  Derfor er det så vigtigt at drikke rigeligt med vand på lange rejser. Smagsløgene bliver delvist bedøvede af den tørre luft og trykket i kabinen, og dermed smager det, man spiser og drikker, mindre og desuden anderledes.

SAS har i mange år samarbejdet med den kendte britiske vinekspert Oz Clarke vedrørende udvalget af vin, og han fortæller, at han leder efter rene, frugtagtige og friske vine på flyselskabets vegne. 

Det bliver bekræftet af Gustaf Öholm, Head of Onboard Service & Concepts, som har det overordnede ansvar for mad og vin om bord på SAS.  

 - "Vi fokuserer primært på unge, friske vine med ingen eller kun lidt lagring på fad. Det gøres for at undgå besk smag og tørhed, som vi ved forstærkes oppe i flyet.Vi søger vine med lidt garvestof i, meget frugtagtige og blide og med god smag, fortæller han. Det har medført, at vi ofte vælger vine fra de lande, der i vinsammenhænge kaldes for den nye verden, f.eks. Chile og Australien. Men vi leder konstant, og i år er vi ekstra glade for den kvalitet, vi selv har fundet i vine fra Amerikas vestkyst, Sydfrankrig og ved den spanske grænse til Italien.  Vine med lige netop det særpræg, vi efterlyser."

Han nævner shiraz og pinot noir som eksempler på nemme druer, når det gælder rødvin, og for hvidvin er det druer som sauvignon blanc, marsanne og viognier. Det er virkelig friske druer, det samme gælder chardonnay uden lagring på fad.

- "Vi undgår alt for meget lagring på fad, siger Gustaf Öholm. Det er sket, at netop smagen fra fadene forstærkes, og den kan opfattes som meget ubehagelig. Alt for meget frugtsyre og alkohol kan blive fremhævet.  Og vine, som er alt for fint afstemte og diskrete, kan blive direkte anonyme og intetsigende på en flyrejse. Balancen i vinen er alfa og omega."

På samme måde ræsonnerer Gustaf Öholm og hans kollega Peter Lawrance, Meal Planning & Execution, de har begge mange års gastronomisk erfaring med mad og drikke på flyene. Maden må aldrig vælges tilfældigt, for også her er der meget, der skal stemme overens. Ud over at den serverede mad skal have et klart skandinavisk præg, tilpasses den efter årstiden, og næringsindholdet skal være i orden, derfor fokuseres der på fin og god, velafbalanceret smag, der skal kunne opfattes af den nedsatte smagsevne. Så maden om bord kræver lidt ekstra, præcis ligesom vinene.

Nyd det, der spises og drikkes på flyveturen - der indgår mange parametre og hensyn i det hele. Og husk endelig at drikke rigeligt med vand. 

Tekst:  Gunilla Hultgren Karell

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk