Fly
Nu kommer neo – et nyt fly hos SAS
A320neo er den seneste version af A320-familien og blev lanceret af Airbus i december 2010 som efterfølgeren til A320. Så hvad er der nyt i det? Brændstofforbruget.
Airbus A320neo
Længde: 37,57 m
Højde: 11,76 m
Vingebredde: 35,80 m
Kabinebredde: 3,7 m
A320neo har et forbrug af brændstof, som er ca. 15% mindre end forgængerens. Hvis man tager i betragtning, at en A320neo kan tage flere passagerer, bruger den ca. 20% mindre brændstof per sæde. Det svarer til ca. 5.000 tons brændstof sparet per fly og per år, hvad der gør A320neo til det mest effektive og miljøvenlige fly på korte og mellemlange ruter.
NEO er en forkortelse for New Engine Option, og der er to ting, som straks falder i øjnene. For det første de to store CFM Leap 1A motorer, som SAS har valgt til denne type, og for det andet de 2,4 meter lange ’sharklets’, som rejser sig fra vingespidserne. Sammen giver disse forbedringer flyet et formindsket forbrug af brændstof og en næsten 1.000 kilometer længere rækkevidde.
Inde i kabinen vil de rejsende bemærke, at de øverste skabe i kabinerne kan indeholde mere bagage end på de fleste andre SAS A320 fly. Et andet nyt element i SAS’ udgave af kabinen er placeringen af toiletterne bagest. To af toiletterne er placeret ved siden af hinanden mod skottet bagved, det ene er indrettet med bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede. Den første SAS A320neo bliver leveret i oktober 2016, og leveringerne vil fortsætte til 2019.
Publiceret: 5 september, 2018
Mest læste
Mest læste
ANNONCE