/\

ANNONCE

Fly

Opgradering til biobrændstof er nu muligt hos SAS

Rejsende med SAS kan nu frivilligt reducere de drivhusgasser, som deres SAS-flyrejser udleder, ved at købe en opgradering til biobrændstof. Det nye produkt vil støtte overgangen til øget brug af mere bæredygtigt flybrændstof (biobrændstof) i de kommende år.

Øget brug af biobrændstoffer i stedet for fossile brændstoffer er et af SAS' tre strategiske fokusområder for bæredygtighed sammen med forbedringen af brændstofeffektiviteten og tilbuddet om mere bæredygtige produkter og tjenester. Indtil for nylig har forsyningerne af biobrændstof været begrænsede, men det begynder at ændre sig, og du kan tilføje SAS' opgradering til biobrændstof som en ekstra mulighed til rejsen, når du booker dine flyrejser, eller når som helst du ønsker det under administreringen af din booking. 

“Vi har udarbejdet en model, hvor du kan købe biobrændstoffer, der erstatter fossile brændstoffer, à 20 minutters blokke for cirka 9 EUR,” siger Lars Andersen Resare, Head of Environment & CSR hos SAS. “Så hvis er du på en times flyrejse, svarer en 20 minutters blok til 33 % af dit gennemsnitlige forbrug af brændstof på en gennemsnitlig flyvetur. Hvis du ønsker biobrændstof for hele flyveturen, kan du for eksempel købe tre blokke.”

Sådan fungerer det:

1. Som SAS-rejsende kan du tilføje en biobrændstof-opradering som en ekstra mulighed til rejsen, når du booker din rejse, eller når som helst du ønsker det under administreringen af din booking.  
2.  Den mængde biobrændstof, man køber vil erstatte den tilsvarende mængde fossile brændstoffer, SAS skulle bruge på flyrejsen.
3. Så er du klar til take off!

Mængden af biobrændstof, en rejsende køber, bliver ikke nødvendigvis anvendt på præcis den flyrejse, den rejsende er på, forklarer Andersen Resare. Men det vil blive brugt til at erstatte den tilsvarende mængde af fossile brændstoffer i SAS' aktiviteter.

“Biobrændstofferme leveres hovedsagelig til vores hovedlufthavne Stockholm, Oslo og København,” siger Andersen Resare. “Så hvis vi har solgt for 1.000 tons biobrændstof gennem vores opgraderingsprodukt, vil vi erstatte 1.000 tons af fossile brændstoffer med biobrændstoffer. Biobrændstofferne, der leveres til SAS, er certificeret i henhold til de gældende bestemmelser og blandes med det fossile brændstof i brændstofsystemet i lufthavnene. Det er den mest effektive måde at gøre det på ud fra vores aktiviteters logistik.”

SAS sigter på at bruge biobrændstoffer svarende til SAS' samlede indenrigsflyvning (som er 17 % af den samlede mængde brændstof i 2018). “I 2030 vil biobrændstoffer være en naturlig del af vores drift,” siger Andersen Resare. “Men på nuværende tidspunkt skal vi finde en måde, hvorpå vi kan inddrage kunderne og gøre det muligt at dele omkostningerne til biobrændstof. I øjeblikket er forsyningen af biobrændstoffer lav og omkostningerne tre eller fire gange højere end ved fossile brændstoffer. Men vi er allerede begyndt at bruge biobrændstoffer og ønsker at give vores rejsende muligheden for frivilligt at reducere drivhusgasserne yderligere ved at købe en opgradering til biobrændstof. Det nye produkt skal fungere som en bro til brugen af grønnere brændstoffer på stor skala i de kommende år, når en kommerciel storskalaproduktion af biobrændstof i Skandinavien påbegyndes.

Forsyningen af biobrændstof er stadig meget begrænset. SAS forventer at få leveret 1.000–2.000 tons i løbet af 2019. Det vil kunne dække mellem 500 og 1.000 flyrejser à en time. Men med et norsk mandat (og et mandat forslået i Sverige), som vil træde i kraft snart, vil brugen af biobrændstoffer stige, og energileverandørerne vil øge deres leveringer til Skandinavien yderligere. 

SAS vil gøre en stor indsats for at promovere sit nye opgraderingsprodukt med biobrændstof og yderligere udvikle tilbud til sine kunderne på dette område. SAS er også i gang med at udvikle et bæredygtighedsprogram for erhvervslivet, hvor erhvervskunder kan erstatte en procent af deres årlige forbrug af fossile brændstoffer med biobrændsel på en større skala.

“Det, at vi tilbyder de rejsende hos SAS mulighed for at tilføje biobrændstof, kan være medvirkende til en reduktion af CO2-udledninger svarende til de opstillede klimamål i Paris-aftalen,” siger Andersen Resare.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk