Flyskræk hero

Sådan får du bugt med flyskræk

Mød Henrik Nystedt, pilot og psykolog ved AGL-Psykologi.

oktober 2022
Stirrende blik og hvide knoer, der knuger om armlænet? Personen ved siden af dig lider højst sandsynligt af flyskræk. Psykolog og pilot Henrik Nystedt forklarer, hvorfor det ikke er nogen god idé at servere et stort glas whisky. Tal med vedkommende istedet.

Flyskræk er ikke usædvanlig. Man mener, at ca. 10 procent af befolkningen i Skandinavien lider af så intens flyskræk, at det er en hæmsko for dem. De siger måske nej til at tage på ferierejser med familien, eller de undlader at søge drømmejobbet, hvis lange rejser er en del af det. Man mener desuden, at 40 procent er så skræmte, at de tyer til at tage en drink eller anden medicin inden check-in. Og flyskræk kan mærkes af andre.

"Man mærker tydeligt, når en person er enormt anspændt og lukker sig inde i sig selv, for en skræmt eller angst person slapper aldrig helt af, men er spændt til bristepunktet," siger Henrik Nystedt.

Så gælder det om at få choktilstanden til at ophøre.

”Kender man medpassageren, kan man spørge ind til, om han eller hun er bange og måske lægge hånden venligt på skulderen. Det kan være gavnligt at få personen til at tale om et eller andet, så der fokuseres på noget helt andet. Måske kan I planlægge det arbejde, der skal gøres, eller tale om den forestående ferie.”

Det kan være nødvendigt at gøre det 10-20 gange undervejs eller næsten hele tiden.

"Kender du ikke personen, skal du nok være forsigtig med kropskontakt. En angst person ønsker mindst af alt at skrækken skal forsvinde, eftersom den opfattes som en livline. I så fald kan du spørge inde til skrækken og få en dialog i gang, som kan bevirke, at vedkommende ophører med at fokusere på den."

Flyskræk såvel som andre fobier opstår alle på samme måde.  Skrækken begynder enten via en ubehagelig oplevelse, f.eks. kraftig turbulens, hvorefter den bliver siddende i baghovedet. Eller også kommer den snigende. Først som en let følelse af ubehag, der i første omgang kureres med en drink eller en sovepille. Og næste gang der skal flyves, føler vedkommende, at pillen eller drinken nok skal sikre, at det går godt. Hver gang, der skal flyves, bliver skrækken så en smule værre, og drinken eller pillen bliver uundværlig, hvilket fører til, at efter 4-5 flyrejser er flyskrækken blevet en indgroet del af vedkommendes adfærd. 

”En drink eller pille er en kortvarig sejr, som dybest set forværrer skrækken og gør én endnu mere nedbrudt, når man endelig er ved vejs ende. I dag dokumenterer rigtig meget forskning, at terapi er effektivt mod flyskræk.”

Søg hjælp: Der er hjælp at hente, hvis din flyskræk hindrer dig i at leve livet, som du gerne vil leve det.

Der er nu mange behandlere i kognitiv adfærdsterapi, der er specialister i flyskræk, men metoderne er de samme som ved andre fobier.

Stil spørgsmål: Er du bange for noget helt konkret, f.eks. at vingerne kan knække af, eller at flyet pludselig kan falde, hvis motorerne stopper, så spørg personalet på flyet. Den slags spørgsmål kan de besvare.

Tekst af Emma Olsson