/\

ANNONCE

When selecting  travel outfit, think about the comfort of your fellow passengers as well as your own.
When selecting travel outfit, think about the comfort of your fellow passengers as well as your own.

Fly

Sådan vælger du det rigtige rejsetøj

Klæd dig, så både du selv og medpassagererne har det godt med det på rejsen, siger Norges førende rejseskribent, Christine Baglo, til Scandinaviantraveler.com.

Christine Baglo is a travel journalist and writer.Journalist og kommentator Christine Baglo fra mediehuset Dagsavisen er en af Norges mest berejste kvinder. Hun har besøgt cirka 55 lande på alle kontinenter, og hun er omtrent lige så meget ude at rejse som hjemme i Asker uden for Oslo. Til daglig står hun for rejsestoffet i mediehuset Dagsavisen, men hun er også rejseguideforfatter og foredragsholder. Når hun planlægger, hvad hun skal have på, tænker hun både på sin egen og medpassagerernes komfort. 

– "Det skal være blødt, let og komfortabelt. Jeg har helst bukser på med lidt stretch i – eller en kjole – det er meget mere behageligt end stive jeans og bukser. Inderst har jeg en tynd top eller et andet let stykke tøj på overkroppen og bruger gerne en strikjakke som lag nummer to. En jakke er meget lettere at tage af og på end en kraftig strikket trøje, og man risikerer ikke at bokse armene ind i sidemanden, når man gør det. Temperaturen inde i flyet kan variere, og så er det rart at kunne tage lidt tøj af eller på. En strikjakke kan også fungere som en dejlig, blød pude", siger Christine Baglo til Scandinaviantraveler.com

Et fint, bredt sjal ser ikke bare godt ud, men har flere funktioner.

– "Det kan bruges som nakkestøtte eller et dejligt tæppe. Eller bruges til at lukke lyset ude fra øjnene og lave et lille «privat» rum, hvis jeg vil have en lur." 
Ørepropper er uundværlige.

– "Det er genialt på flyture. Den høje, brummende lyd gør mig så udkørt og ør, når jeg flyver, men med små skumgummipropper sidder jeg i min egen lille boble."

På lange flyture kan benene let hæve, fordi man sidder i den samme stilling så længe. Det er som regel ufarligt og kan forebygges med støttestrømper og ved at bevæge sig jævnligt under flyturen. Men det er rart at have sko, som ikke er for trange. Baglo bruger helst sko, som giver godt med luft.

 – "Så kan jeg tage dem af uden at genere de andre passagerer med upassende lugte."

I håndbagagen er der altid ekstra tøj at skifte med.

– "Hvis uheldet skulle være ude, og der er nogen, som spilder på mig, eller bagagen skulle blive forsinket, så har jeg noget andet at tage på.

Husk også, at du skal gennem sikkerhedskontrollen. Du sparer både din egen, sikkerhedspersonalets og de andre passagerers tid, hvis du undgår store bæltespænder og sko med metaldetaljer og andre ting, som kan få metaldetektoren til at bippe."

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk