/\

ANNONCE

Fly

SAS og Noma udgiver en bog om skandinavisk mad

Hvis man elsker skandinavisk mad, kommer der nu noget nyt at savle over: “Flavor - A journey in Scandinavian taste” - en bog om skandinavisk mad.

Bogen bliver udgivet af SAS i samarbejde med Noma, som ofte kaldes verdens bedste restaurant. Arbejdet med udgivelsen varetages af OTW, Skandinaviens førende content-bureau.

“En bog, som udgives af SAS og Noma – et flyselskab og en gourmetrestaurant. Hvis man spørger hvorfor, er det såmænd forståeligt nok, men det er ikke så langt ude, som det lyder,” forklarer Eivind Roald, Executive Vice President og Chief Commercial Officer i SAS.

“Listen over det, som vi har til fælles, er meget længere end listen over forskelle. Vi har begge vores rødder i Skandinavien, og vi er stolte over vores kultur, tradition og vores vidunderlige naturressourcer. Vores kerneværdier ligner hinanden: Vi er skandinaviske, uhøjtidelige, glade og fællesskabsorienterede,” tilføjer han.

Bogen, som er rettet mod SAS’ premium kunder, vil også kunne fås i udvalgte SAS lounges rundt omkring i verden.

“Flavor” tager kampen op med forventningerne og udforsker betydningen af kerneværdier, råvarer, naturressourcer, kulturarv og lysten til at eksperimentere. Læseren får f.eks. et smugkig bag kulisserne på Noma – og bliver så fløjet 30.000 fod op for at se, hvad der sker med vores smagsløg i de høje luftlag.

“Både SAS og Noma vil gerne byde på en oplevelse, ikke en isoleret ydelse, der bare handler om at tage dig fra et sted til et andet eller om at fylde din mave. Vores mål er at overgå vores kunders forventninger,” siger Roald.

“Vores fælles kerneværdier har bragt os tættere sammen, og i dag dækker vores samarbejde alt, lige fra at udveksle ideer til konkrete opgaver som logistikken, da Noma åbnede sin pop-up restaurant på Mandarin Oriental i Tokyo.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk