/\

ANNONCE

Foto: Gaute Gjøl Dahle
Foto: Gaute Gjøl Dahle

Fly

SAS-talenter – Bjørn Wettre Holthe danser på skyerne

SAS-steward Bjørn Wettre Holthe lever et dobbeltliv. Når han ikke er i luften, suser han hen over gulvet foran publikum som professionel danser. Denne sæson er han endnu en gang med i den norske version af Vild med dans.

Her er Bjørn Wettre Holthe

Stlling: Flysteward
Alder: 36
Fokusområde:  Lang- og kortdistance, A330/340 og B737
Tidligere karriere: Professionel danser
Antal år i SAS: 2.5

Read more

Bjørn Wettre Holthe rejser over hele verden som steward hos SAS, og derfor stopper passagererne ham nogle gange for at spørge, om de har set ham før. Han smiler og siger, at det har de sikkert – men i virkeligheden er det mere sandsynligt, at de har set ham på tv. Holthe er uddannet danser og deltager i øjeblikket i Skal vi danse, som er den norske version af Vild med dans. Han var også med i 2006 og 2013. 

"Da de spurgte, om jeg havde lyst til at være med igen, tænkte jeg "Ok, jeg prøver, selvom jeg stoppede med at danse som professionel, da jeg blev ansat hos SAS. Og nu er det bare så sjovt!" 

Han har ingen planer om at forlade kabinen, men han er taknemmelig for den mulighed, han har fået for at tage danseskoene på igen.      

– Dans är min passion. Jag kan inte leva utan dans, säger han.

"For mig er dansen en passion. Jeg kunne ikke leve uden", siger han.

Holthe har danset, siden han var fem. Langsomt udviklede hobbyen, som han elskede, sig til en profession, og i 14 år levede han af at optræde på teatre, tv og ved store begivenheder som Melodi Grand Prix.

Han er særligt glad for minderne fra produktionen af West Side Story i Kristiansand i 2012, hvor han spillede Bernardo, lederen af Sharks-banden.

"Vi havde et komplet orkester med 45 musikere, der spillede hver aften, og vi dansede efter Jerome Robbins’ originale koreografi. Det var fantastisk".

For lidt over to år siden skiftede Holthe dansekostumet ud med kabineuniformen og begyndte at arbejde som steward. Lige så meget han elskede at danse, lige så stor en pris var livet som professionel fuldtidsdanser begyndt at koste.

"Som danser er du altid på vej til den næste audition. Du er freelancer. Jeg har altid haft arbejde, men det har været hårdt".

I dag kombinerer han timerne i luften med en aktiv livsstil på landjorden, hvor han danser eller træner, uanset hvilken by han befinder sig i. 

Den pensionerede politiker Trude Drevland er Bjørn Wettre Holthes partner i Skal vi danse. Foto: by Press

"Jeg kan godt lide at træne udendørs, især i byer som Bergen, Stockholm og København. Jeg pakker løbeskoene med og løber eller går en tur, og det er rigtig skønt, når man har været ombord på flyet hele dagen.

På mange måder, siger han, adskiller hans to job sig ikke meget fra hinanden. De kræver begge, at han står foran folk, der hele tiden kigger på ham og holder øje med, hvad han laver.

"Selv på flyet føler jeg, at jeg er lidt på scenen. Og sammen med de andre i kabinebesætningen går vi sammen, ja nærmest danser sammen som et team", griner han. "Så jeg kan bruge min baggrund som danser i mit arbejde".

Vild med dans kræver en stor del af Holthes tid under konkurrencen med daglig træning og et live tv-show lørdag aften. 

Denne gang danser han sammen med Trude Drevland, en pensioneret politiker og tidligere borgmester i Bergen, som med sine 70 år er den ældste deltager i konkurrencen nogensinde.

"Hun er en diva, på en god måde. Stort hår, store solbriller, stort al ting", siger Holthe, som tydeligvis er glad for sin nye dansepartner. 

Når konkurrencen er slut, vender han tilbage til skyerne. 

"Jeg er med glad for, at SAS gav mig mulighed for at deltage. Men jeg vender tilbage, for jeg elsker mit arbejde hos SAS". 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk