Airplane engine

Spørg piloten: Hvad er forskellen mellem almindelige fly og propelfly?

Få svarene hos SAS' piloter.

september 2022
Selv de mest erfarne rejsende har mange spørgsmål til, hvordan fly fungerer. Hvordan reagerer fly på vejrforhold? Hvordan bliver de vasket? Hvordan lander de mest sikkert? SAS-piloterne har svarene.

”De flyver mere effektivt ved lavere hastigheder.”

Hej, Jeg lagde mærke til, at der står på min billet, at vi skal flyve med et propelfly. Mit spørgsmål er derfor, hvad er forskellen (udover det indlysende) mellem almindelige fly og propelfly?

/Aleksandra

Hej Aleksandra

I dit tilfælde er propelflyene turbopropfly. Disse fly har turbojetmotorer med en roterende propel udenpå, og de har mere tilfælles med jetmotorerne i store fly end med stempelmotorer, der er almindelige i mindre fly.

Turbopropfly bruges hovedsageligt til korte flyrejser, typisk op til 480 km. Det skyldes, at de flyver mere effektivt ved lavere hastigheder og forbruger mindre brændstof over disse distancer. Den maksimale flyvehøjde, såvel som den optimale marchhøjde, er lavere for turbopropfly end for jetfly såsom Boeing og Airbus.

Turbopropfly er bedre egnet til start og landing på kortere startbaner, fordi de er lettere og kan operere ved lavere hastigheder. Ikke nok med det, så giver propelfly ekstra modstand, der kan hjælpe med at bremse flyet ned over en kort afstand. Derfor er man mere tilbøjelig til at bruge disse fly, når man flyver ind og ud af mindre lufthavne.

Pernilla Nilsson
Senior First Officer


Pernilla Nilsson

Stilling: Senior First Officer
Bopæl: København
Flyver: A319, A320, A321
Flyvetimer: 13.500
Yndlingslufthavn: En smukt beliggende lufthavn, jeg regelmæssigt ankommer til, er Bergen. Landskabet er fantastisk med fjeldene og fjordene. Man bliver aldrig træt af den udsigt.