/\

ANNONCE

Fly

Spørg Eivind om SAS - april

SAS' Executive Vice President og Chief Commercial Officer besvarer dine spørgsmål.

I de senere år har vi oplevet en gradvis forandring i kundernes indkøbsmønstre med en stor stigning inden for Business og Plus. De dage er forbi, hvor regnskabsafdelingerne var forfærdede over en sådan luksus.

Vi hører ofte, at det er paradoksalt, at medarbejderne på jorden næsten altid bliver betænkt med frynsegoder og komfort, mens forretningsrejsende ofte skal op kl. 5 om morgenen for at nå en tidlig flyver, sjældent kommer hjem tidsnok til at spise aftensmad sammen med familien og skal flyve Economy/Go, blot fordi det er selskabets politik at spare så meget som muligt på rejseomkostningerne.

Der er dog sket et skift i mange skandinaviske selskaber. Nogle har ændret deres sundheds- og sikkerhedspolitik og bestemt, at ingen skal flyve Go/Economy på flyvninger, der varer længere end 5–6 timer. Disse selskaber er mindre optaget af små omkostningsforskelle og mere optaget af, at medarbejderne opnår fordele i forhold til tid, arbejde og sundhedsfremmende tjenester såsom effektivt checkin, Fast Track, Lounges og behagelig siddekomfort på lange forretningsrejser.

 Da vi opgraderede vores kabiner hos SAS, satte vi funktionaliteten og effektiviteten i højsædet. På Business er sæderne (som også kan omdannes til senge) designet til at byde på et minikontormiljø, og vores Plus-kabine er øget til 56 store, behagelige sæder – men uanset hvor du vælger at sidde, kan du være sikker på, at vi gør alt, hvad vi kan for at få dig til at føle dig hjemme og sørge godt for dig. Velkommen ombord til en ny rejseoplevelse i vores opgraderede kabiner.

Hvem kan bruge SAS lounges?
Alle kunder med en Business- eller Plus-billet har adgang til vores lounges, eller hvis de har et EuroBonus Diamond- eller Gold-kort. Vores EuroBonus Silver-kortholdere kan også benytte vores lounges i sommerperioden samt juleferien. Du kan også betale for adgang til loungen, hvis der er plads.

Åbner SAS andre direkte ruter til USA fra Oslo,
hvis Oslo lufthavn får forhåndsgodkendelse?SAS's oversøiske destinationer bliver formodentlig udvidet i foråret 2016. Vi har meddelt markedet, at yderligere ekspansion vil ske over mod USA. Vi har også en liste over de amerikanske byer, som er interessante for os, men af forretningsgrunde kan jeg desværre ikke sige mere i øjeblikket. Vi har også sagt, at yderligere ekspansion højst sandsynligt kommer til at foregå fra Oslo, men dette afhænger helt af, om Oslo lufthavn får forhåndsgodkendelse.

Hvorfor kalder I jeres fly 'Viking', og hvordan navngiver I dem?Vikingenavnene er en SAS-tradition, som er næsten lige så gammel som luftfartsselskabet selv. Det er noget, som er ægte skandinavisk og forbundet med rejser og opdagelser. Vi har en liste over vikingenavne, som vi krydser af, hver gang der ankommer et nyt fly. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor der f.eks. ikke findes en Zlatan Viking, men vi er ret konservative og prøver at bevare vores tradition med kun at bruge "ægte vikingenavne".

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk