/\

ANNONCE

Foto: Karl Nordlund
Foto: Karl Nordlund

Fly

Takt & tone i 10 kilometers højde

Det er ikke altid nemt at skulle dele begrænset plads med hundreder af andre passagerer i timevis. Det glade feriehumør kan hurtigt gå fløjten, når et barn begynder at skrige, nogen skubber dig i ryggen eller sænker deres sæde, lige når maden er kommet. Etiketteeksperten Magdalena Ribbing giver tips til, hvordan du bedst klarer de forskellige situationer, der måtte opstå på flyrejsen.

Magdalena Ribbing det svenske dagblad ­Dagens Nyheters takt og tone-ekspert.

Hvem har mest ret til det fælles armlæn? Hvad skal jeg gøre, hvis personer ved siden af opfører sig, som om det kun tilhører ham eller hende?
Det enkleste er, hvis man siger til den, der selvrådigt har lagt beslag på armlænet, nogenlunde sådan her: ”Okay, armlænet er dit på halvdelen af rejsen, derefter er det mit, eller hvordan!" Sig det i et bestemt, men venligt tonefald, og når halvdelen af rejsen er gået, så sig lige så venligt: ”Nu er det min tur”. Sker der ikke andet, end at armlænsbesætteren ser uforstående ud, så skub simpelthen venligt til vedkommendes arm.

Det med at læne sædet tilbage er blevet en varm kartoffel på flyrejser. Hvis bekvemmelighed er vigigst - den, der vil læne stolen tilbage, eller den, der ønsker plads til benene?
Man må sige om dette, at det er som om stadigt flere dyrker selvoptagethed og barnlighed. Det er ret komisk at begynde at brokke sig over det - det man skal gøre er naturligvis at vende sig om og sige til den, der sidder bagved: ”Er det okay, hvis jeg hviler mig lidt og læner rygstødet tilbage?” Hvorefter man kan gøre det, når man har fået et venligt ”Ja, værsgo’" til svar. Siger personen bagved derimod: ”Kan du lige vente et kvarter, til jeg er klar med xxx?" - ja, så gør man det. At insistere på det, som en del ryglænere gør, er som at slås om spand og skovl i sandkassen. Det er utroligt, at der er voksne mennesker, som opfører sig så skamløst. Den, der forventer at alle skal sidde med ret ryg uden at justere på ryglænet, er lige så umoden -alle må tilpasse sig til en vis grad!

Jeg har en vinduesplads og skal på toilettet. Passageren ved siden af mig sover. Hvordan kommer jeg mest problemfrit ud, og skal jeg vende bagdelen eller forsiden mod medpassageren?
Ingen har ret til at sove helt uforstyrret på en rejse, beklageligvis kan man synes, men man kan ikke forlange det. Altså prikker man forsigtigt til den sovende, undskylder og forsøger at komme så diskret forbi vedkommende som vel muligt. Gerne med bagdelen mod personen, i modsætning til skik og brug på teatret.

"Ingen har ret til at sove helt uforstyrret på en rejse"

Hvordan håndterer jeg, at passageren ved siden af mig er meget snakkesalig, hvorimod jeg vil gerne sove, læse en bog eller bare se på skyerne? Kan jeg sige det på en høflig måde, uden at resten af flyrejsen bliver pinlig?
Mit standardkneb er at sige: ”Undskyld, men jeg er i gang med en kompliceret tankeproces og har ikke lige overskud til at snakke" - om denne proces kræver læsning, skybetragtning eller søvn må være ens egen sag. Det kan sludrechatollet ikke sætte spørgsmålstegn ved.

Hvis jeg havner i nærheden af et barn, der sparker mod ryglænet  eller støjer meget, hvordan håndterer jeg det så bedst? Hvornår skal jeg sige fra? Bør jeg tale med forældrene, flypersonalet eller sige det direkte til barnet?
Er barnet gammelt nok til at kommunikere, dvs. over 4 år, så begynd med venligt at sige sådan her til barnet: ”Hør her, nu har du sparket mig ti gange i ryggen. Jeg håber, du er færdig med det nu". Fortsætter barnet, siger man til de voksne ledsagere: ”Undskyld, men jeg vil være taknemmelig, hvis I kan forhindre jeres barn i at sparke mig”. Skriger barnet, skal man have stor forståelse for de sandsynligvis meget ulykkelige forældre, men man kan også sige nogenlunde sådan her til barnet: ”Ved du hvad, nu har jeg hørt, at du kan skrige rigtig længe, prøv om du kan være stille lige så længe? Det tror jeg sagtens, du kan, så dygtig som du er," eller noget i den stil. Er det helt håbløst, må man bede flypersonalet om at bytte plads.  Samtidig skal man gå ud fra, at ingen kan rejse helt uforstyrret - der gives ingen absolut ret til at slippe for højlydt snakken, ildelugtende medpassagerer, fulderikker, grædende børn, kedelig mad eller andet, man ikke bryder sig om.  

Tekst: Emma Brink 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk