/\

ANNONCE

 New York er som en medina, en italiensk handelsgade og en skattekiste samlet på et sted. Foto: Shutterstock
New York er som en medina, en italiensk handelsgade og en skattekiste samlet på et sted. Foto: Shutterstock

Livsstil

5 særlige butikker i New York

Skulle det være en Valentino-kjole? Sko syet efter mål, slik i lange baner eller et indisk tæppe? På én ø i verden samles det hele - på Manhattan, selvfølgelig.

ABC Carpet & Home

Her får du hele verden serveret på et sølvfad. Du kan svælge i japanske møbler, indiske tekstiler, arabiske smykker, amerikansk keramik, sæbe, papir, tæpper og planter. Butikken bruger mange ressourcer på at skabe fantasifulde udstillinger. Butikken på Broadway er selve flagskibet og strækker sig over flere etager. Den ligger lige ved Union Square Market - og boghandlen Strand, kendt for sine specielle bøger, så her kan det være dejligt at bruge en dag.

ABC Carpet & Home

888 Broadway, abchome.com

Vis på kort

Gør det selv-paradiset

Hvis du elsker at sy eller bare gerne vil se en mærkelig butik, bør du lægge vejen omkring Mood, som ligger i Garment District. Før i tiden lå der mange tekstilfabrikker i dette område i Midtown. Hos Mood har tiden stået stille. Butikken kan ikke ses fra gaden, men en uniformeret elevatorvagt fører dig op i butikken, som har masser af stof, knapper, frynser og bånd. Du har garanteret aldrig set magen. Medmindre du lige har set realityserien Project Runway, hvor butikken blev brugt som location.

Mood Fabrics

225 W 37th St, NY 10018

Vis på kort

Få ballerinasko syet på mål hos Margaux i New York.

Sko på mål

Ballerinasko og komfort har indtil nu været to uforenelige størrelser. Men Margaux fremstiller ballerinasko med en lille hæl og behagelig indersål - på mål. Og som er smukke og fås i et utal af farver. Margaux blev grundlagt af Alexa Buckley og Sarah Pierson i 2015. Hvis du vil have et par af disse sko, skal du bestille tid til at prøve og eventuelt købe dem i showroomet i Chelsea, men de har for nylig også åbnet en butik i San Francisco. Priserne starter ved 1.500 kroner.

Margauxny.com

37 w 20th Street, Suite, 1206, New York

Vis på kort

Mandag til fredag 10 – 18, lørdag 12 – 18.

Vintage

I vintagebutikken 2nd Time Around finder du tøj fra berømte modehuse som New Yorks Diane von Fürstenbergs og Dolce & Gabbana. Men du kan også finde smart tøj, sko og tasker fra ikke helt så store navne, men stadig af høj kvalitet. Alt sammen sorteret efter størrelse. Mens Diane von Fürstenbergs slå-om-kjoler koster omkring 250 dollars i hendes butikker eller på Neiman Marcus, får du dem til omkring halv pris hos 2nd Time Around. Tøjet sælges i kommission. Det betyder, at folk sælger dit tøj der og deler salgsprisen med butikken. I USA og New York er alt convenient, og butikken kan faktisk hente det tøj, der skal sættes til salg, hjemme hos sælgerne. Men dette er ikke en enkeltstående butik, men en kæde bestående af i alt 40 butikker i 12 stater. I New York finder du butikker både i Chelsea og på Madison Avenue.

2nd Time Around

Dylan's Candy Bar, New York. Foto: Silveira Neto/Flickr

Søde sager

Designer Ralph Laurens datter Dylan Lauren var så glad for søde sager, at hun åbnede sin egen slikbutik, Dylan's Candy Bar, i 2001 - en lækkerbidsken for både mund og øjne. Dylan er nok Willy Wonkas hårdeste konkurrent. Her kan du få chokolade, slikkepinde, karameller, fudge, skum og kager i alle farver og størrelser. Prøv også slikautomaterne, de spiselige smykker og ikke mindst retroslikket sorteret efter de forskellige årtier. Butiksindretningen i sig selv kan give diabetes med træer lavet af slikkepinde og trapper, der ser ud til at være lavet af bolsjer. Dine børn vil kunne huske et besøg her i mange år.

Dylan’s Candy Bar

1011 Third Avenue, 60th Street, New York, NY 10065

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk