Badesteder Oslo

Seks flotte badesteder i Oslo

Tag en svømmetur i den norske hovedstad.

Foto: Unsplash
december 2022
Oslo er velsignet med fjorde og utallige naturskabte badesteder. Men nu er der kommet flere nye badesteder til som er blevet vildt populære blandt byens indbyggere.
Hvervenbukta
Foto: Unsplash

Et af Oslos smukkeste

Hvervenbukta

Kortmarkør
Ljansbrukveien 6
Oslo
Vis på kort

Sydøst for Oslo ligger Hvervenbugten, et af Oslos smukkeste badesteder med to små sandstrande og klipper. Der er også fine stier langs med fjorden, perfekte til en joggingtur eller en spadseretur sammen med gode venner. Bliver du sulten, kan du gå ind i café Anne på landet, som serverer lette frokostretter, lokalbrygget øl, rabarberslush og himmelske citrontærter.

Langøyene
Foto: Nordur film / Visit Oslo

Sandstrand på en ø

Langøyene

Kortmarkør
Langøyene
Nesodden
Vis på kort

Køb en is og tag med færgen fra Rådhuskajen til en af Oslos smukke øer. Det bedste sted til dem, der elsker vand og sand, er Langøyene, for her er der en rigtig lang sandstrand. Vil du hellere spille fodbold eller slå vejrmøller, er der en stor mark med plads til alle. Her er det også tilladt at slå telt op. Færgen sejler hver halve time og koster ikke mere end en sporvognsbillet. Bemærk, at der også er fine badesteder på de andre øer, såsom Gressholmen og Hovedøya.

Sørenga sjøbad
Foto: Didrick Stenersen / Visit Oslo

Ved siden af operaen

Sørenga sjøbad

Kortmarkør
Strandpromenaden fra Oslo-S via Operaen
Oslo

Du kan ikke alene gå oven på Operaens tag, men du kan også hoppe i søen lige i nærheden. På det nyudviklede område Sørenga med boliger og restauranter er der også bygget et delvist flydende badested. Her er der vippe, børnevenlig sandstrand og udendørs bruser. Området er almennyttigt designet. Og naturligvis vanvittigt populært på varme dage.

Nydalen badested
Foto: Didrick Stenersen / Visit Oslo

Kunstige bassiner og vandfald

Nydalen

Kortmarkør
Akerselva under Ring 3
Oslo

I gamle dage skulle man blot kaste et blik på Akerselven for at se, hvilken farve tekstilfabrikken Nydalens Compagnie var i gang med at farve tøjet med. Skyllevand i alverdens farver strømmede lige ud i elven. I dag er der rent i elven, og der er tilmed mange, som fisker her. Traditionelt har der været flere badesteder lige ved elvens udløb ved Maridalsvandet, såsom Stilla, der også er et nydeligt badested. Men nu har den nybyggede bydel Nydalen fået et nyt, fantastisk badested med kunstige bassiner og vandfald. Vil du have noget at spise og drikke, er der flere restauranter i nærheden.

Huk strand
Foto: Thomas Johannessen / Visit Oslo

Nøgen eller påklædt

Huk

Kortmarkør
Tag med busrute 30 i retning af Bygdøy ud til endeholdepladsen i Huk
Oslo

Badestranden på halvøen Huk er altid tætpakket med mennesker, så snart solen varmer. Her i udkanten af Bygdøy vest for Oslo er der nemlig to badesteder, et til naturisterne og et til dem, der helst bader påklædte. Sidstnævnte er populær blandt de unge, som ikke har noget imod at vise årets badetøjsmode. Her er stemningen altid høj. Her i området ligger også strandcaféen PaaHuk.

Tjuvholmen sjøbad
Foto: Unsplash

Perfekt bystrand

Tjuvholmen sjøbad

Kortmarkør
Kavringen brygge 4
Oslo
Vis på kort

I 1600-tallet var Tjuvholmen et rettersted. Senere har holmen bl.a. været brugt til godsterminaler, og den var absolut ikke et sted, det var værd at besøge. Men i de sidste år er den lille holm lige ved Aker Brygge blevet udviklet. Her ligger der nu boliger, restauranter, gallerier og hoteller. Ikke mindst har Astrup Fearnley Museet, tegnet af arkitekt Renzo Piano, fået adresse her. I tilknytning til dette kunstmuseum ligger der en bystrand, som er perfekt til en dukkert.