/\

ANNONCE

Palazzo Versace. Foto: Palazzo Versace
Palazzo Versace. Foto: Palazzo Versace

Livsstil

6 hoteller, som ejes af berømtheder

Hvis det ikke er nok for dig at være smuk, rig og berømt og at have flere lækre boliger til din rådighed, hvorfor så ikke gå ind i hotelbranchen? Det gjorde disse kendte mennesker.

The Greenwich Hotel, Robert De Niro

Greenwich Hotel. Foto: The Greenwich Hotel

Dette landemærke i Tribeca har 88 værelser, som alle er specialindrettede, og hvor stilen spænder fra engelske læderdetaljer til tibetanske silketæpper. Blandt herlighedsværdierne på stedet er en japansk bambusgård med indhegnet indendørs pool og spa foruden et af Lower Manhattans hotspots for madører, Locanda Verde. 

377 Greenwich Street, New York

Mission Ranch Hotel, Clint Eastwood

Mission Ranch Hotel. Foto: Scott Campbell Photography

Den historiske Mission Ranch dækker hele 9 hektar og har vidunderlige udsigter over Point Lobos, Carmel River Beach og Stillehavet. Ranchen, som stammer fra 1800-tallet, blev renoveret af den forhenværende borgmester i Carmel, Clint Eastwood, og fungerer nu som hotel med 31 værelser, en restaurant med amerikansk cuisine og en piano-bar.

26270 Dolores Street, Carmel, Californien

The Clarence, Bono & The Edge

Dublins originale rock‘n’roll hotel ligger i hjertet af Temple Bar og blev opkøbt i 1992 af de to Dublin legender. Med sine 49 værelser tiltrækker boutique-hotellet besøgende fra hele verden – ikke mindst horder af U2-fans, som håber på at fange et glimt af deres helte, der stadig er stamgæster på Clarences fem barer og restauranter.

6-8 Wellington Quay, Dublin

Cromlix Hotel, Andy Murray

2013 var et travlt år for den skotske tennissuperstar Andy Murray. Han blev ikke blot den første britiske mand, som vandt Wimbledon i 77 år, han købte også Cromlix House, en viktoriansk ejendom i nærheden af Dunblane, som han konverterede til et fem-stjernet hotel. Hotellet rummer en Chez Roux restaurant og gør gæsterne i stand til at opleve den dekadente livsstil, som engang var dagligdag for Cromlix’ godsejere med overdådige omgivelser og konstant betjening.

Kinbuck, Perthshire , Skotland

Palazzo Versace, Donatella Versace

Stedet bliver hyldet som det oprindelige modemærke-hotel, og Donatellas “palazzo” oser af italiensk stil og barok luksus. Med sine spektakulære mosaikker, guld-detaljer og hvælvede lofter kan dette fantastiske hotel med 200 værelser tilbyde gæsterne en overdådig oplevelse.

94 Seaworld Drive Main Beach, Queensland

Hotel Rival, Benny Andersson

Hotellet ejes af den forhenværende ABBA-stjerne og hans partnere, og Hotel Rival (før Hotel Aston) startede på sin forvandling i 2003. Det rummer en Art Deco-filmsal med rødt fløjl fra 1930, og det var her, at filmen Mamma Mia havde premiere i Sverige. Bygningen ligger i det stilbevidste bohemeområde Södermalm på Stockholms sydlige ø.

Mariatorget 3, Stockholm

 

Tekst: Isabelle Kliger

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk