/\

ANNONCE

Livsstil

6 perfekte steder for første date i Oslo

Du har fundet et match på Tinder, og nu skal du på date. Men hvor tager du hen? Her er nogle tips til, hvor du kan tage din date med hen i nogle omgivelser, der gør, at I ikke løber tør for emner at snakke om.

Summit Bar på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Oslo er et besøg værd. Foto: Rezidor Hotel Group

Wow-udsigt

Bar Summit på toppen af hotellet Radisson Blu Scandinavia har fået et fantastisk ansigtsløft. Arkitektkontoret Snøhetta har åbnet baren på 21. etage op ud mod byen og skabt komfortable siddegrupper, både til grupper af venner og par. Er du bange for ikke at have noget at snakke om, kan I i hvert fald udpege den retning, hvor I bor, og diskutere byplanlægning. Baren har fantastiske cocktails både med og uden alkohol.

Bar Summit - Radisson Blu Scandinavia Hotel

Holbergs gate 30, Oslo

Vis på kort

At gå langs vandet fra Sørenga til Tjuvholmen byder på underholdning. Foto: CH - Visit Norway

Spadseretur med «talking points»

Der er gjort en hel del ud af at åbne Oslo ud mod fjorden. Nu kan du faktisk gå hele vejen fra Sørenga til Bygdøy. I kan starte med en kop chokolade eller et glas vin på Sørenga og gå langs Operaen og videre ud til Vippetangen. Måske stopper I op for en taco i torvehallen Vippa og vandrer videre op mod Aker brygge eller Tjuvholmen, hvor det ikke skorter på hverken barer eller restauranter. Langs hele strækningen er der masse at se på og snakke om, som f.eks. de nye fiskepladser og badstuebåde. I kan garanteret finde ud af, om I har matchende præferencer i løbet af en spadseretur langs denne rute. Og hvem ved, måske har I så mange fælles interesser at diskutere, at I havner helt ude på Bygdøy?

Fjordpromenaden

Bar Brutus ligger på Tøyen i Oslo.

Småt og godt

Lige bag fængslet på Grønland ligger vinbaren Brutus, som serverer trendy, nordisk mad og økologisk vin. Her kan du få østers, sild, klipfisk med knoglemarv og oste. Er kemien god, bliver det til flere retter. Er den ikke helt så god, så bliver det måske bare til kålroe og ostecreme, før du tager t-banen eller bussen hjem.

Bar Brutus

Eiriks gate 2, 0650 Oslo

Vis på kort

Spikersuppa er en fest ved vintertid. Foto: Tord Baklund - Visit Oslo Foto: Tord Baklund - Visit Oslo

Fremvis dine kunster

Imponér din date med piruetter og tricks på skøjtebanen i Spikersuppa. Er den ene af jer ikke helt sikker på skøjter, kan I støtte hinanden og holde hinanden i hånden. Det er desuden fuldstændig gratis, hvis du medbringer dine egne skøjter. Hvis du ikke gør det, kan du leje skøjter for 150 NOK i pavillonen lige ved skøjtebanen. Er I klar til mere? Der er jo ikke så få steder at tage hen lige i nærheden, hvad enten du gerne vil have et glas god vin (vinbaren på Grand Hotel) eller en kop chokolade (prøv den flotte Bar Boman på Hotel Continental).

Spikersuppa skøytebane

Start dagen sammen

Aftal at tage på date på et af de mange, fantastiske brunchsteder i Oslo. Hvis det viser sig, at du alligevel ikke var så heldig denne gang, kan du bare sige, at du skal til møde. Er der derimod en rigtig god stemning, er dagen kun lige begyndt. Uanset hvad, vil en portion fabelagtig egg benedict, juice eller en frisk mimosa give dig energi nok til at få en super dag. Prøv for eksempel Grådi på Tøyen, som byder på spændende brunchretter. Vi er fristet af jalapeño- og cheddarvafler, pocheret æg i stuvet spinat og Bali-pandekager med karamelliseret banan. Nam!

Grådi

Sørligata 40, 0577 Oslo

Vis på kort

For dem, som kan lide spil

BreakOut, Outrun, 720 Degrees, Star Wars og Street Fighter. På værtshuset Tilt i Torggata er der åbnet en hall med alt fra flippermaskiner til shuffleboard. Her kan I lege og få et godt grin. I det mindste kan du tjekke, om din date er en god eller dårlig taber!

Tilt

Badstugata 6, 0183 Oslo

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk