/\

ANNONCE

Livsstil

AirBnB’s milliard-idé

Fem år efter, at Brian Chesky og Joe Gebbia udlejede deres første luftmadras, kan deres virksomhed nu måle sig med Hilton-hotellerne, når det handler om antallet af ledige værelser. Og de ejer ikke et eneste hotel.

I 2007 kæmpede de to designstuderende Brian Chesky og Joe Gebbia, for at skaffe penge til huslejen. For at løse problemet besluttede de at starte et bed & breakfast-firma i den lejlighed, de delte. De lagde tre luftmadrasser i stuen og tilføjede en hjemmelavet morgenmad. I stedet for at reklamere på de etablerede websites, lavede de deres eget – ”Airbed and Breakfast”.

Idéen til Airbnb var født.

Fem år senere, takket være 3 millioner gæster, der booker overnatninger på Airbnb, kan de nu måle sig med Hilton-hotellerne, når det handler om antallet af ledige værelser – uden at eje et eneste hotel. 

Tilgængelige verden over

I dag er Airbnb-tilbuddet tilgængeligt i mere end 34.000 byer i 192 lande. Med 2 millioner registrerede boliger har platformen gjort en markant forskel i den måde, vi rejser på.

”Vores forretningsmodel bringer mennesker fra hele verden tættere sammen og giver en mere autentisk oplevelse”, siger Aja Guldhammer, der er Nordic Manager for Airbnb, over telefonen fra et regnvådt Amsterdam

Illustration af Erik Nylund

”Udvalget er så varieret. Man kan leje alt fra små og billige værelser til mere end 1.400 forskellige slotte. Der er noget for enhver smag, uanset hvad man er på udkig efter. En vært i København udlejer til en lav pris mod, at gæsterne tilbringer et par timer med hendes børn, så de møder mennesker fra hele verden.”

Kort efter, at de første madrasser var lagt ud på stuegulvet, og gæsterne begyndte at komme og gå, blev Chesky og Gabbia opfordret af mennesker fra hele verden til at sprede idéen til andre steder. De besluttede at udvide deres idé til en platform, hvor andre mennesker også kunne reklamere for deres hjem eller værelser, som de gerne ville udleje.

I 2009 ændrede de navnet til Airbnb og begyndte at opkræve et gebyr fra både de, der lejede værelser, og de, der udlejede dem. De begyndte også at tilbyde professionel fotografhjælp til kunder, som benyttede sig af deres service. Bare ét år senere, med hjælp fra millioner af dollars fra eksterne investorer, var antallet af udlejninger steget med 800 %, og Airbnb var allerede repræsenteret i 89 forskellige lande. 

I april 2015 citerede magasinet The Economist en undersøgelse fra Boston University om hotelindustrien i Texas, der estimerede, at Airbnb i 2016 – hvis de fortsætter med at vokse med samme hastighed – vil udgøre 10 % af branchens omsætning. 

Naboerne kan være bekymrede

Naboerne kan være bekymrede

Sofia Orrheim har haft adskillige Airbnb-gæster boende i sin  studiolejlighed i Stockholms Södermalm.

”Jeg ved, at det ikke altid er sjovt at bo på hotel, og jeg elsker at give folk tips om restauranter og barer, selvom de nogle gange ligger lidt væk fra centrum”, siger hun. ”Jeg elsker idéen om, at jeg giver nogen mulighed for at oplevelse det rigtige Stockholm, mens jeg tjener en lille skilling, mens jeg har været væk”. 
Illustration by Erik Nylund

Cirka 5 km fra Orrheims lejlighed har Alexander Widegren også lejet sin 1-værelses lejlighed ud i Östermalm. Hans bolig har været utroligt populær, især i forbindelse med alle de kongelige bryllupper de seneste år. Han har dog besluttet ikke længere at leje den ud.

”Selvom det var fint for mig at leje den ud, var jeg stadig bekymret over, at mine naboer ikke kendte gæsterne”, siger han. ”Vi låser ikke normalt vores hoveddøre i bygningen, men med fremmede i huset ændrede mine naboer adfærd.”

”Det var en god indtægt, men det krævede også en del arbejde Jeg gjorde rent i lejligheden før og efter gæsterne, flyttede alt mit tøj og personlige ejendele ud af lejligheden og tilbage igen, og jeg skulle opholde mig et andet sted eller ude at rejse. Så jeg spurgte basalt set mig selvom, om jeg ville sove godt eller tjene penge. Intet slår en god nats søvn”.

Deleøkonomien

Når folk begynder at bruge hinandens huse og lejligheder, er det en del af en større global trend, der kaldes deleøkonomien, som også handler om en ændring i forbrugsmønstre. I stedet for at købe serviceydelser fra virksomheder, bytter, lejer eller låner folk direkte af hinanden.

”Deleøkonomien sætter fokus på alt det, der er overreguleret og har høje faste omkostninger, og udfordrer gamle strukturer og forretningsmodeller”, siger Anna Felländer, der er Digitization & Future Economist hos Swedbank og medforfatter (sammen med økonomerne Claire Ingram og Robin Teigland fra Handelshögskolan i Stockholm) til The Sharing Economy.

Digitalisering har gjort det lettere for privatpersoner at udleje deres sofaer, lejligheder og biler til fremmede og at udbyde serviceydelser som at tilbyde andre et lift, hundepasning eller bladfjerning på en mere systematisk måde.

”Virksomheder som Uber og Airbnb har slået dørene op for deleøkonomien”

Transportnetværket Uber, der tilbyder transport i private biler, er et andet eksempel på en virksomhed, der med succes driver forretning på dette nye marked. Denne type virksomheder har ændret de traditionelle forretningsmodeller.

”Disse digitale platforme matcher folk, der ønsker at købe, leje eller dele produkter og serviceydelser, med personer, som tilbyder disse på en billig og effektiv måde”, siger Felländer. 

”Det, der gør det unikt, er, at transaktionsomkostningerne er så lave. Man behøver ikke at investere i et stort hotelkompleks. I deleøkonomien er der ingen faste omkostninger, så virksomhederne kan konkurrere på prisen”.

Felländer fortæller, at mens der er konkurrence mellem tilbuddene på de enkelte platforme, kan der let opstå monopollignende situationer mellem de forskellige platforme.

”Airbnb har været en af de første aktører, og de har opnået stor tillid på disse platforme, og der eksisterer en form for selvregulering”, fortæller hun. ”Det skaber en tøven hos brugerne mod af flytte til en platform, der er ’næstbedst’”.

Kopiering af forretningsmodellen

På trods af dette har en række virksomheder med succes kopieret Airbnb’s forretningsmodel, herunder Housetrip og Wimdu. Et succesfuldt eksempel er den onlinebaserede udlejningsservice HomeAway, som for nylig blev købt af rejsegiganten Expedia – for €3,5 milliarder. Et andet eksempel er den amerikanske virksomhed Wework, der begyndte at udleje fælles kontorlokaler i 2010 og i dag estimeres til en værdi på €8,5 milliarder.

I Sverige ser den nye startup-virksomhed Workaround ud til at gentage denne succes.

”Virksomheder som Uber og Airbnb har slået dørene op for deleøkonomien”, siger Rikard Hegelund, der er medstifter af og CEO hos Workaround, for nylig til Dagens Industri.

”Der er nu åbenhed i forhold til denne type løsning”.

Airbnb har også oplevet modstand. Noget af den kommer – ikke overraskende – fra hotelbranchen, som argumenterer, at websites som Airbnb sætter gæsternes sikkerhed på spil og fører unfair konkurrence. 

Illustration by Erik Nylund

Der har selvfølgelige også været tilbageslag.

I 2010 fik en kvinde sit hus raseret og alle sine værdigenstande stjålet af en gæst. Airbnb afviste til at begynde med at hjælpe kvinden, da virksomheden ikke havde noget juridisk ansvar for situationen, men bøjede sig efterfølgende. Kort efter kom endnu en skrækhistorie, hvor en vært fik sin lejlighed vandaliseret. Han blev også bestjålet og blev samtidig offer for identitetstyveri.

Kritikken begyndte at sprede sig, at virksomheden havde lokket folk med en falsk følelse af tryghed og derefter lod dem i stikken, hvis der skete noget grimt.

Koncernens CEO Chesky undskyldte offentligt til værterne, og Airbnb lancerede en ny Airbnb-garanti på $50.000 (der varierer fra land til land) for at dække vandalisme og tyveri. Beløbet er efterfølgende blevet hævet til $1.000.000.

Uoverensstemmelser med myndighederne

Virksomheden har også været i dialog med en række myndigheder i USA og Europa, som er bekymrede over den ukontrollerede vækst i udlejningen af private ferieboliger og vanskelighederne med at inddrive den skat, som boligejerne er påkrævet at betale for denne indkomst.

I New York er det ulovligt for privatpersoner at udleje deres hjem i periode, der er kortere end 30 dage, med mindre udlejer også bor der samtidig. I Berlin og Barcelona er private, kortvarige udlejninger kendt som ”illegale boliger”, og udlejere risikerer bødestraf.

I mange byer og lande kræver det en tilladelse, hvis man vil fremleje sin bolig. Uden en sådan tilladelse risikerer lejere, der udlejer deres bolig, som de selv lejer, at få ophævet lejekontrakten. I Stockholm afgjorde Hyresnämnden i 2015, at en lejerforening kan afvise at give tilladelse til kortvarig udlejning til turister. Det er dog uklart, hvilken effekt dette vil have i praksis. Guldhammer, der er Nordic Manager hos Airbnb, påpeger, at det altid er udlejers ansvar at sikre, at de overholder lovgivningen.

”Vi er repræsenteret i mere end 190 lande, og vi har retningslinjer, som værterne bør sætte sig ind i, før de udlejer deres bolig, herunder at kontrollere, om de har lov til at udleje”, siger hun. ”Hvis det ikke er tilladt, bør de ikke gør det.”

”Vi vil gerne tale med byerne om, hvordan vi kan samarbejde, og hvordan de kan opnå fordele af, at folk deler deres bolig til gæster”, siger hun. ”Det hele er så nyt, og vi skal samarbejde med hinanden om at løse det”.

”Ethvert økonomisk paradigmeskift involverer tab af job”

Ifølge Felländer er lovgivningen ganske enkelt ikke fulgt med deleøkonomien. Hun citerer en berømt udtalelse fra den svenske finansmogul Jan Stenbeck: ”Teknologien slår altid politikken”.

”Man skal have en fleksibel tilgang til reglerne for ikke at overregulere eller kvæle noget, som kan skabe en masse job og værdi for økonomien”, siger hun. ”Vi skal favne dette og stadig producere en juridisk rammestruktur, der sikrer, at folk ikke bliver udnyttet”.

Europa-Kommissionen besluttede sidste efterår at sætte deleøkonomien på dagsordenen, hvilket i løbet af de kommende år vil medføre en række udkast til ny lovgivning og retningslinjer for servicetilbud som Uber og Airbnb.

”Ethvert økonomisk paradigmeskift involverer tab af job”, siger Felländer. ”Etablerede industrier udfordres i stort omfang. Men dette er en stor mulighed for iværksætteri og integration, fordi opstartsudfordringerne er så små”.

Nogle byer har allerede valgt at tilpasse sig til den nye deleøkonomi. Sidste år vedtog Amsterdam en ”Airbnb-venlig lovgivning”, der giver tilladelse til udlejning i op til to måneder til op til fire personer ad gangen – forudsat, at udlejeren betaler skat af indkomsten. Frankrig har også slækket på reglerne for kortsigtede udlejninger. Storbritannien er angiveligt også på vej mod en ændring.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventer man 80 millioner bookede overnatninger i år – en fordobling i forhold til de 40 millioner i 2014.

Guldhammer peger på en anden fordel for byernes turisme.

”Værterne bor ofte ikke i de traditionelle turistområder, hvor hotellerne normalt ligger, og det spreder turismen til andre områder, der er knapt så centrale”, siger hun. ”Det betyder, at gæsterne bruger deres penge i nye og andre områder, køber deres kaffe på den lokale café osv.”

Man må aldrig undervurdere en luftmadras’ indvirkning på et økonomisk paradigmeskift.

Tekst: Michaela Möller

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk