/\

ANNONCE

Har du heller ikke noget at tage på? Bare rolig - du behøver ikke at tage et dybt greb i lommen med Sharewear. Foto: Shutterstock
Har du heller ikke noget at tage på? Bare rolig - du behøver ikke at tage et dybt greb i lommen med Sharewear. Foto: Shutterstock

Livsstil

At dele er det nye sort

Med mobiltelefonen kan du låne og dele tøj fra garderobeskabet over hele verden.

Dette scenarie kender alle: Du skal til fest. Du har intet at tage på. Intet. Indtil nu har du haft to valg: 1) Gå ud og køb noget nyt, ligesom du gjorde sidste weekend, 2) Lad være med at gå til festen (ikke en reel mulighed). Men nu kan du klikke dig ind på hashtagget #Sharewear på fotodelingstjenesten Instagram og vælge mellem kjoler, jakkesæt, tasker, sko og smykker.  Finder du for eksempel en kjole, du kan lide, tilføjer du en kommentar og kan låne tøjet i en uge. Du skal desuden lægge et billede op af det og bruge det samme hashtag, så andre kan låne tøjet efter dig. Bag hashtagget står den offentlige myndighed Svenska institutet, Visit Sweden, syv af Sveriges førende designere og organisationer i modebranchen.

Democreativity

Sharewear deler tøj under fanen democreativity. Den sproglige leg med ord har til formål at spejle de faktorer, som gør, at de skandinaviske lande gør det godt både kreativt og økonomisk.

 “Åbenhed, lighed og frihed giver grobund for kreativitet, og det er grunden til, at vi lykkes internationalt i kreative brancher som mode, design og musik”, siger afdelingschef på Svenska institutet Henrik Selin til Scandinavian Traveler.  “Men vores forbrug efterlader også et økologisk fodaftryk, og med Sharewear ønsker vi at inspirere til en ny måde at forholde os til tøj og mode på”.

Read more

I Oslo kastede journalist Marte Bratberg sig over hashtagget og lånte en nederdel fra Filippa K.

 “Jeg så, at modellen Caroline Winberg i London havde lagt en jakke fra House of Dagmar ud, som hun lånte videre og tænkte, at det var et smart koncept. Vi har for meget tøj og smider enorme mængder ud hvert år”, siger Marte Bratberg til Scandinavian Traveler. “Derfor forsøger jeg at bruge mindre, køber vintage og ringer gerne til en veninde for at låne en kjole, hvis jeg skal til fest”.

Deleøkonomi - en voksende trend

Det at enkeltpersoner tilbyder varer og tjenester, som virksomheder ellers har været ene om, kaldes deleøkonomi. Det er en stærk forbrugertrend, et paradigmeskifte. Mens den traditionelle europæiske økonomi stiger mellem nul og fem procent pr. år, vokser delingsøkonomien endnu mere. Europa-Kommissionen anslår, at delingsøkonomien vokser med 25 procent årligt, dvs. at den vil kunne fordobles hvert fjerde år.
 “Fænomenet deleøkonomi er ikke nyt, vi har altid byttet og udvekslet varer og tjenester med hinanden. Men i dag findes der globale markedspladser, hvor ny teknologi og integrationsvirksomheder gør det lettere for os at handle direkte med hinanden. På sådanne onlinetjenester finder krage mage”, siger professor i serviceinnovation ved Norges Handelshøyskole Tor W. Andreassen.

Lej tøj af Filippa K

Hos Filippa K er bæredygtighed en del af forretningsmodellen. Sidste efterår begyndte tøjmærket af udleje dele af kollektionen fra flere af butikkerne under navnet Lease. Kunderne kan låne et stykke tøj for 20 procent af udsalgsprisen i op til fire dage.

  “Filippa K's vision er ‘fashion where sustainability is the guide to growth’. For at være et attraktivt og relevant modebrand i fremtiden må vi tage hensyn til planetens forudsætninger og begrænsninger”, siger kommunikationskoordinator i Filippa K Simone Brenemark Molvidson. 

Sharewear-mærket. Foto: Sharewear.seVil du supplere din garderobe, kan du hos Klädoteket i Gøteborg leje tøj på samme måde, som du låner en bog.

“Vi udlejer tøj i god kvalitet af mærker, som værdsætter godt håndværk bag hvert enkelt stykke tøj. Derudover ønsker vi at være et sted, hvor man øger viden om modeforbrug og bæredygtighed”, siger Klädotekets grundlægger Sara Habte Selassie.

Hos Klädoteket får du ikke en fast mode, men du kan blandt andet låne tøj fra Nudie Jeans og Starry Eyes. 

Når du endelig har fået fat i et passende outfit på Instagram til aftenens fest, gør du som Marte: Poster et billede af dig selv med dit nye lånte tøj og deler det med hashtagget #sharewear.

 “Jeg har tidligere boet i et kollektiv med nogle andre piger, hvor vi deltes om klædeskabet. Som voksen er det anderledes. Derfor er det rigtig godt, at vi nu kan dele tøj på denne måde”.

Hvad med at låne denne kjole fra Filippa K? Foto: Sharewear.se

Vi shopper mere

Der er absolut ingenting som tyder på, at butikkerne er i fare for at gå konkurs som følge af, at vi deler og lejer mere. Ifølge Norges statistikbureau går detailsalget støt fremad. Det samlede forbrug stiger, siger professor i serviceinnovation ved Norges Handelshøyskole Tor W. Andreassen.

 “Paradokset ligger i, at dem som køber genbrugsting også gerne vil have nye ting som supplement til de gamle. Køb af brugte ting giver god samvittighed over at købe noget nyt. Det er som at drikke cola light for at kunne spise mere chokolade eller køre i el-bil til jobbet og en stor SUV til feriehytten i weekenderne”

Derfor bør du købe mindre tøj

Tøjproduktion kræver mange ressourcer og bidrager til store udslip af drivhusgasser, og dem som laver tøjet risikerer sundhedsskader.

  • Cirka 40 procent af alt tøj laves i dag af polyester, som er i familie med plast. Polyester udvindes af olie (den der hentes op af jorden) og er ofte ikke biologisk nedbrydeligt. Folk som producerer tøjet, risikerer sundhedsskader. 
  • For at lave en t-shirt i bomuld bruges der 5.000 liter vand, 134 gram gødning, 5 gram pesticider og ½ liter benzin samtidig med, at der udsendes 4,1 kg CO2. Bomuldsdyrkerne arbejder med sundhedsfarlige kemikalier. 


Kilder: Usagain.com, Textile Exchange, Fast Fashion
Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk