/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Livsstil

Bæredygtig modetrend: Tøj til låns og byttemarkeder

Der er gået mode i bæredygtighed og bæredygtighed i moden. Større miljøbevidsthed og opgør med overforbrug har affødt en voksende forbrugstrend, hvor det sidste nye slet ikke er nyt, men gammelt, gratis eller bare til låns.

Tøj handler lige så meget om at udtrykke sig, som om at holde varmen, og om vi vil det eller ej påvirkes vi af moden og dens evige jagt på noget nyt. Men den uendelige tøjproduktion trækker store miljømæssige veksler, og selvom modebranchen er begyndt at sætte fokus på bæredygtighed i produktionen, er der lang vej endnu.

I mellemtiden er den mest bæredygtige (og økonomiske) måde at få nyt tøj på at købe mindre og bruge det, der allerede findes. Betyder det så, at man for evigt skal hænge på sin gamle garderobe?  Næ nej. Miljøbevidste modeelskere har nemlig skabt et væld af attraktive platforme til at få noget nyt ud af gammelt ved give, bytte og låne sig frem. Her er nogle af dem:

Delegarderobe på abonnement med KALO Kopenhagen

Kalo er et abonnementskoncept, hvor man mod et fast beløb hver måned får delt adgang til kæmpe garderobe og kan vælge mellem 3, 4, 5, 6 eller flere stykker tøj pr. måned, som leveres direkte til døren. Det bliver afhentet igen, når måneden er slut, og du behøver ikke selv vaske og rense - det ordner Kalo. I garderoben er brands som Day Birger et Mikkelsen, Filippa K og Vanessa Bruno.

Veras Market på Westmarket, København. Foto: Veras Market

Veras - byttekoncept og marked

Veras er et deleøkonomisk byttekoncept med webshop, fysiske butikker og loppemarkedet Veras Market. Her kan man give aflagte tøj videre og få et antal point, man kan shoppe for blandt det, andre har afleveret, og mod en fast abonnementspris pr. måned få ubegrænset adgang til nyt tøj. Man kan også shoppe direkte fra websitet, i de fysiske butikker i København og Odense (åbner 8. marts) eller det meget populære Veras Market, der afholdes søndag hver anden uge. Veras er både vintage og high street-genbrug, og tøjet er nøje tjekket for stil og kvalitet. Veras findes i Pogestræde 22, Odense og i Vendersgade 17, København.

Pogestræde 22, Odense og Vendersgade 17, København.

Vis på kort

Tøjtaske fra vigga. Foto: Vigga

Vigga - abonnement på økologisk børnetøj

Alle, der har børn ved, at de ikke udgør nogen beskeden post på budgettet. Men med Vigga bliver det meget mere overkommeligt. Her betaler man pr. måned for en pakke med økologisk designertøj til babyer og småbørn og bytter det til nyt, når det bliver for småt. Så sendes det tilbage, bliver renset, tjekket og repareret og kommer videre til næste familie, mens man selv får en ny pakke i næste størrelse. Pakken blander man selv, og man kan vælge mellem 3 pakkestørrelser efter behov. Vigga har vundet flere priser, heriblandt Danish Design Award og Sustainia-prisen.

Vigga

Marked på Stefansgade i København. Foto: Oliver Foerstner/shutterstock

Byttemarkeder - byt til nyt

Pengeløse byttemarkeder er en voksende trend i Danmark. De foregår i sportshaller, kulturhuse og biblioteker, og konceptet er at medbringe tøj, sko og andet, man ikke længere bruger, og bytte det til noget, man kan bruge blandt de ting, andre har haft med. Sådan får man hurtigt byttet sig til en ny garderobe ganske gratis. Byttemarkeder er også blevet populære i Norge og Sverige, og den 14. april holdes der Nordisk Byttedag for fjerde år i træk, hvor der forventes mere end 200 byttemarkeder over hele Norden.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk