/\

ANNONCE

Gavegivning i forretningssammenhænge kan være tricky, så husk at lave lidt research. Illustration af Kristian Ingers.
Gavegivning i forretningssammenhænge kan være tricky, så husk at lave lidt research. Illustration af Kristian Ingers.

Livsstil

De uskrevne regler, når man giver en gave

At give en gave i firmasammenhænge er at vise respekt, værdsættelse og venlighed. Research er nøglen til succes. Vi har skrevet nogle af de uskrevne regler ned.

I erhvervslivets travle verden glemmer man tit, hvor vigtigt det er at give gaver. At vide hvornår, hvor og hvordan er uvurderligt, når man driver forretning: Tag fejl af det, og du kan gå glip af en vigtig aftale. Forstå det, og du er på vej til at opbygge en langvarig og frugtbar relation.

Den internationale ekspert i etikette, Pamela Eyring, President of The Protocol School of Washington, siger, “Det er let at vide, hvad der virker, når du er i din egen kultur, men når du laver forretninger i andre lande, er der risiko for mange fejltagelser, og så det er vigtigt at lave research.”

Den internationale ekspert i etikette, Pamela Eyring.Eyring foreslår, at du taler med kollegaer i området, søger oplysninger på nettet eller snakker med en etikette-ekspert. Det kan også være nyttigt at tjekke officielle hjemmesider fra det pågældende land, da man kan finde masser af viden om kulturen her.

"Få noget at vide om tabuer, overtro og religiøse hensyn,” siger Eyring. “Hvis du giver en gave, som er upassende, viser du, at du ikke har lavet noget research, og at du bare tænker på dig selv. I kulturer, hvor det er vigtigt ikke at tabe ansigt, vil de ikke fortælle dig, at du har lavet en fejl – men du bliver heller ikke inviteret igen.”

Tænk mere på, hvad modtageren ønsker sig og mindre på, hvad du gerne vil give

Selv om en flaske whisky eller vin, som har lagret i mange år, ville være en meget passende gave i Europa eller USA, så giver man ikke alkohol i Mellemøsten. I nogle lande betyder knive, at forhold går i stykker, mens ure betyder, at tiden er ved at løbe ud. Hvide blomster kan betyde død, lommetørklæder sorg, og fire, ni og tretten kan være uheldige tal. At kende kulturelle betydninger kan hjælpe dig til at undgå uheldige sammenstød.

“Du skal ikke tænke på, hvad du selv gerne vil have, men på hvad modtageren ønsker sig. Prøv at skabe en kulturel forbindelse. Det er også vigtigt at forstå, at nogle lande, som f.eks. USA, sætter grænser for, hvad de ansatte må modtage og give af gaver. På den anden side lægger visse kulturer meget vægt på status. Hvis du tænker lidt over gaven, kan du opnå den rigtige balance,” siger Eyring.

“Tag noget med fra dit eget land, som også afspejler det land, du besøger. Engang, hvor jeg besøgte de Forenede Arabiske Emirater, forærede jeg et håndblæst glasfad med landets farver på. Det var den perfekte måde at afspejle mit lands kulturarv og at respektere deres kultur på samme tid.”

Hvornår du skal give en gave, og hvordan du giver den, er næsten lige så vigtigt som gaven, du vælger. 

“I Europa ville en gave ved det første møde ikke være passende – man venter, til relationen er mere etableret. I Asien er det normalt modsat: før det første møde kan man få at vide, at en gave ikke er nødvendig, men tro det ikke. Tag stikordet fra din vært, og hav en gave klar som reserve, fordi du i 99% af tilfældene vil få brug for den,” forklarer Eyring.

Hvis du ikke er sikker på, hvilken slags gave du skal give, er det bedst at gøre det enkelt. En stor coffeetable-bog fuld af billeder er altid en god begyndelse. De er smukke visuelt, og de er gode til at overvinde sproglige barrierer. Fordi mad er en ting, I har til fælles, er chokolade og konfekt også gode gaver sammen med business card-etuier eller penne med personlige indgraveringer. Få indgraveringerne lavet både på dit eget sprog og sproget i det land, du besøger (med mindre det f.eks. er en gave fra en svensker til en dansker – så kan du bruge de lokale sprog). 

Illustration af Kristian Ingers

“Men sørg for at få oversættelsen kontrolleret”, siger Eyring. “Hillary Clinton gav engang en gave med en gravering til den russiske udenrigsminister – og oversættelsen var forkert. I stedet for “reset” (perezagruka) stod der “overcharged” (peregruzka). Heldigvis kom alle til at grine, men den fejl kunne godt have smidt grus i maskineriet.”

Da Eyring var Chief of Protocol i USA’s Air Force, var et besøg fra en japansk delegation næsten ved at gå galt.

“Da vi kiggede på gaverne igen, gik det op for os, at de var fremstillet i Kina. Man skal altid tjekke, hvor gaverne er fremstillet, især hvis man arbejder med folk fra Asien.”

Illustration af Kristian Ingers

Hvordan du giver gaven

Hvordan man giver gaven er et andet vigtigt område. I Japan overrækker man gaver (både når man kommer og rejser) med begge hænder. I Egypten og Israel skal man modtage gaver med højre hånd. I Mellemøsten giver man gaver til hele gruppen – men man beundrer ikke andres gaver åbent, da de så vil føle sig forpligtet til at tilbyde den til dig. Man åbner ikke gaver, mens giveren er til stede i Indien, mens gaver i Sydamerika først skal åbnes, når man er færdig med at lave forretningsaftaler. 

At mødes med sine jævnbyrdige, som f.eks. CEO med CEO, er et tegn på respekt. Og man bør aldrig give en gave med samme værdi eller status til f.eks. både chefen for firmaet og hendes assistent

Hvis du er fra et stort firma og har brug for at sende en masse gaver på en gang, f.eks. i en ferie eller for at fejre, at en vigtig kontrakt er skrevet under, så kan det være svært at undgå at blive upersonlig. Men hvis der er en person, som du har haft meget kontakt med og har fået en relation til, så giv dem noget specielt og på en diskret måde, så de andre ikke føler sig overset. Send så et fint udvalg af te og småkager (helst noget, der kun kan fås i dit eget land) til kontoret – så kan du på en pæn måde takke alle, som har deltaget, og det bringer folk sammen.

Der kan sagtens opstå pinlige faux pas hen ad vejen, men når du laver den slags fejl, skal du give en oprigtig undskyldning. 

“En måde at glatte ud på er ved at fortælle om historien bag gaven, tanken eller betydningen bag den, og hvordan den kan sige noget om begge kulturer,” siger Eyring.

Ved at lave research, aflæse værternes tegn og skrue charmen på, kan du måske slå dine mindre kløgtige konkurrenter og få underskrevet den helt store kontrakt. 

 

Tekst: Judi Lembke

 

Sidst ændret: 7 december, 2015

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk