/\

ANNONCE

Foto: Bryan Versteeg
Foto: Bryan Versteeg

Livsstil

De vil bo på Mars – om ti år

Deres mål er at bosætte sig på Mars. De tager afsted om ti år. Rejsen er en frisk start, et eventyr – og et permanent valg. Der er ingen vej tilbage.

Det er torsdag aften lige efter klokken 18 i Somerville, Pennsylvania. Sara Director,  27-årig tekstredaktør, har haft en travl dag med at arbejde og gøre rent i huset, så nu slapper hun af i sin pyjamas, mens hun ordner negle og kigger på Netflix. Ca. 10 km herfra i Stoneham i Pennsylvania er it-ingeniør Peter Degen-Portnoy på 52 ved at forlade kontoret efter en lang dag. Han mødes med sin personlige træner til en workout-aftale, som varer 45 minutter, og som efterlader ham med arme og ben, der føles ‘som gelé’, før han sætter kursen hjemad.Sara Director

I England er klokken nu 23, og Hannah Earnshaw på 24 sidder i sin sofa i en varm badekåbe og drikker rooibos-te. På Durham University er en ph.d.-studerende i astronomi i gang med dagens nyheder. Og i New Delhi, Indien, er det klokken 4 om morgenen, og Dr. Bhupendra Singh, en 36-årig fysiklærer, er faldet i søvn.

I Taringa, en forstad til Brisbane i Australien, har matematik og naturvidenskabslæreren Natalie Lawler på 37 allerede været vågen i nogle timer. Hun stod op klokken 5 for at nå en Cross Fit-time før arbejdet. Samtidig er Sabrina Surovec på 37 ved at vågne i Asaka i Japan. Hun har sin egen musik-virksomhed, så hun arbejder om natten og ville gerne sove, men blev vækket af lastvogne med højttalere med kampagner for Japans kommende valg. 

Disse seks tilsyneladende tilfældigt valgte mennesker fra alle dele af verden er en del af en lille elite-gruppe, som gerne vil sendes op fra Jorden og slå sig permanent ned på Mars. De er Mars 100.
Bas Lansdorp

De seks er allerede kommet gennem nåleøjet til en gruppe på 100, valgt ud af 200.000 ansøgninger til Mars One. Den hollandske virksomhed blev grundlagt i 2011 af vindenergi-iværksætteren Bas Lansdorp. Hans vision er at sende de første kolonister til Mars med en enkeltbillet til den Røde Planet i 2026. En rejse, som vurderes at koste 6 milliarder amerikanske dollars.

Mars 100 består af 50 mænd og 50 kvinder fra hele verden med en meget forskellig baggrund og i en alder fra 20 til 61. I september bliver gruppen ifølge Mars One skåret ned til 24 endelige kandidater, som så skal bruge ti år på at forberede sig på missionen. Det drejer sig om et omfattende træningsprogram, som dækker områder der berører lægekunst, tandlægevirksomhed, landbrug, elektronik, politik, jura og naturvidenskab. De skal trænes på et fjerntliggende sted – Island og Antarktis er blevet nævnt – hvor man kan simulere forholdene på Mars.

Virksomheden håber, at den nødvendige teknologi, som kan få lasten med til Mars, vil blive udviklet tilstrækkeligt i løbet af denne tiårige træningsperiode. Lasten består bl.a. af robotter, som kan samle en række boliger til de første beboere.

Efter en rejse på ni måneder vil de første marsboere ankomme i 2027, fulgt af endnu en gruppe i 2029, og så en anden hvert andet år efter det, så kolonien støt vil stige i størrelsen.

Illustration: Bryan Versteeg

Mars er et utrolig barskt miljø at overleve i. Omkring 95% af den består af kuldioxid, og atmosfæren er 100 gange tyndere end på Jorden. Temperaturer svinger kraftigt. På en varm dag kan der være så varmt som 20 C nær ækvator. Men den gennemsnitlige temperatur er omkring -60° C. Og så skal man heller ikke glemme de radioaktive soleruptioner og støvstorme, som kan mørklægge planeten i månedsvis.

Bare de betingelser ville afskrække de fleste mennesker fra at tage derud. Og dertil kommer, at turen kun går den ene vej og betyder tab af familie og venner for altid.

“En masse mennesker har fortalt mig, at det her er en skør drøm, men så plejer jeg at svare, at alle drømme er skøre, indtil de bliver til virkelighed,” siger Sabrina Surovec.

Det kan ikke overraske, at Surovec er eventyrlysten og modig, og at hun har levet som en omrejsende nomade. Hun er født i USA og gik i skole i Tyskland, før hun slog sig permanent ned i Japan. Hun har studeret musik og teater og håber, at hun en dag vil blive den første musiker, som giver en koncert på Mars. Hun er en typisk Mars 100 kandidat. Det virker, som om det er folk, der allerede har levet mere end et liv.

Natalie LawlerDa hun var 16, kom den australske lærer Natalie Lawler ud for en bilulykke, der kostede hendes kæreste livet. Hun fik at vide, at hun måske aldrig ville kunne gå igen.

Lawler tog en forretningsuddannelse og blev ejendomsevaluar. Da hun var 24, havde hun startet og drevet virksomhed i mange år. Som 30-årig havde hun brug for forandring. Hun solgte sine firmaer, blev skilt og begyndte at studere pædagogik og matematik, så hun kunne undervise.

“Hvis jeg kan repræsentere menneskeheden på Mars, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det? Det ville inspirere flere studerende til at satse på videnskab og udforskning af rummet,” siger hun. “Vi kan ikke bare stå og sige ‘Hvorfor var der ikke nogen, der tog til Mars?’ for vi er denne ‘nogen’.”

Nogle af kandidaterne er tiltrukket af missionen ud fra en iboende trang til at udforske rummet og leve livet blandt stjernerne. “Det er et kald fra oven,” siger Dr. Bhuphendra Singh. “Jeg bestemte mig til at blive astronom, da jeg var ti år gammel. Jeg kørte ned af bakkerne på en slæde, så lagde jeg mig på ryggen og kiggede på stjernerne.”

De endelige 24 kandidater kommer i seks grupper på fire personer i den tiårige træningsperiode for at forberede dem på en fremtid, hvor de skal tilbringe al deres tid sammen. 

“Hvis et medlem af holdet skifter mening om at tage til Mars, bliver syg, eller bliver regnet for uegnet til missionen, så forlader hele gruppen programmet eller starter igen med et nyt medlem,” siger Lawler. “Vi vil vide i lang tid i forvejen, hvis vores personligheder, evner og kemi ikke fungerer sammen.”

Hvad angår at savne familien, siger kandidaterne, at det vil blive svært, men de tror på den moderne teknologi, også på den front.

“Du kan allerede holde dig i forbindelse med folk på lang afstand i dag, så det er ikke så endeligt slut, som folk tror, det er,” forklarer Hannah Earnshaw og tilføjer, at hun allerede nu kommunikerer mere med venner og familie online end ansigt til ansigt.

Hvis Peter Degen-Portnoy bliver udvalgt til den endelige mission, forlader han sin kone og sine fem børn på Jorden. “Jeg har fortalt mine børn, at jeg aldrig vil holde op med at være deres far. Jeg vil være deres far, som bor og arbejder på Mars,” siger han.

Illustration: Bryan Versteeg

Når de bliver spurgt, hvad de vil savne på Jorden, nævner Mars One kandidaterne en masse små ting, som vi som regel tager for givet, som f.eks. vores landskaber og selv vejret. Sabrina og Sara nævner deres katte. Peter Degen-Portnoy siger, at han vil savne stilheden på en forårsmorgen, lyden af et orkester, som fylder en koncertsal, og hans kones smukke øjne.

Men det er de ting, som de ikke vil savne, der måske betyder mest. “Krig, fordomme, vold,” siger Dr. Bhupendra Singh. Sara Director tilføjer: “Penge, og alt hvad der har at gøre med at skulle at tjene dem, bruge dem og fortjene dem.” Mens Sabrina siger: “Religiøst og politisk kævl. Jeg håber, at vi kan komme væk fra alt det og starte med en ren tavle på Mars.”

Tekst: Tea Krulos

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk