/\

ANNONCE

Paris. Foto: Shutterstock
Paris. Foto: Shutterstock

Livsstil

Det hotteste shoppingområde i Paris

I århundreder er skandinaverne rejst til Paris for at lade sig inspirere – og shoppe. Vi guider dig til byens hotteste og mest hippe shoppingområde.

På de lune sommeraftener samles de unge parisere ved Canal Saint-Martin med en flaske vin og take-away. Den smukke kanal fra 1800-tallet med sine grønne jernbroer tiltrækker flere og flere turister.

I de senere år er området, som er beliggende i byens 10. arrondissement, blevet et af de mest populære i Paris. Langs både Quai de Valmy og Quai de Jemmapes, som grænser op til kanalen på henholdsvis den vestlige og østlige side, ligger masser af barer, men selv om kvarteret er blevet hipt, har det beholdt meget af den gamle charme.

Selv i de kolde måneder er det rart at spadsere ved det stille vand, især om søndagen, hvor Valmy og Jemmapes er lukket for trafik. De nærliggende gader er et must for dem, der er blevet trætte af de sædvanlige shoppingstrøg langs Champs-Élysées, Rue de Rivoli og Le Marais.

Canal Saint-Martin er hjemsted for et væld af butikker, fortrinsvis i Rue de Marseille, et stenkast fra kanalen. Scandinavian Traveler har de bedste tips om de steder, du ikke må gå glip af. 

Antoine & Lili. Foto: Shutterstock

Antoine & Lili

Siden åbningen af deres første butik med farverigt tøj og indretning på Montmartre i 1997 er næsten 20 filialer af Antoine & Lili skudt op i Paris og andre franske byer. Vinterkollektionen til kvinder og børn går under navnet Babouschka og omfatter mange blomstrede kjoler. Dem, der er på udkig efter noget andet, kan finde smykker, legetøj, sofaborde, tallerkener, puder, lamper og russiske dukker.

Antoine & Lili

95 Quai de Valmy, Paris

Vis på kort

A.P.C.

Forkortelsen står for Atélier de production et de création, et fransk prêt-à-porter-mærke, der blev grundlagt i 1987 af Jean Touitou. Deres minimalistiske jeans kunne købes i Tokyo og New York tilbage i 1990'erne, og i dag har A.P.C. butikker i mere end 30 lande. Denim er stadig mærkets kendetegn.

A.P.C.

5 Rue de Marseille, Paris

Vis på kort

Medecine Douce

Marie Montauds mærke fik sit gennembrud ved årtusindskiftet med de såkaldte Charleston-halskæder. Siden da er Medecine Douce's bohemeagtige og elegante smykker blevet designet i atelieret i Paris i samarbejde med franske kunsthåndværkere. Siden 2007 har man kunnet købe smykkefirmaets ringe, øreringe, armbånd og halskæder i deres egen butik i Rue de Marseille.

Medecine Douce

10 Rue de Marseille, Paris

Vis på kort

Centre Commercial

Centre Commercial blev grundlagt ud fra en ide om at kombinere mode med et tydeligt miljøfokus og kunst. I det stilfulde hvide rum finder man mærker fra Frankrig, England og Danmark side om side med brugte cykler, antikke møbler og kunstværker. Der er også bøger og magasiner om mode, arkitektur og fotografi.

Centre Commercial

2 Rue de Marseille, Paris

Vis på kort

Les Petites

Her skal man hen, hvis man ønsker at klæde sig som en typisk pariser. Lige siden det hele begyndte i 1990'erne, har Isabelle Benichou haft den moderne, urbane, sensuelle kvinde i tankerne, når hun skabte sine kollektioner. I Les Petites finder du elegante kapper, farverige ponchoer, stilrene kjoler og tidløse bluser.

Les Petites

11 Rue de Marseille, Paris

Vis på kort

Babel

Lige over for kanalen ligger denne concept store på 100 kvm. Alt i Babel er til salg – her finder man en blanding af tøj, brocher, tasker, smykker, spejle, antikke stole, retro-fuglebure, plakater, kunstbøger og meget mere. Bag Babel står designeren Vanessa Doger, der også sælger sine egne kreationer i butikken.

Babel

55 Quai de Valmy, Paris

Vis på kort

Element Paris

Skaterfans kan slå sig løs blandt de enorme mængder t-shirts, baseball-caps, sneakers og skateboards, der dækker de 154 kvadratmeter, som åbnede her i 2011. Blandt mærkerne er Plan B, Nixon, Von Zipper, Dakine og RVCA. Butikken er åben syv dage om ugen, og hver anden måned inviteres kunstnere inden for til at udsmykke den ene af væggene.

Element Paris

7 Rue de Marseille, Paris

Vis på kort

Pop Market.

Pop Market

Den pink gavebutik ligger på den østlige side af Canal Saint-Martin. Her finder du alt det, du ikke vidste, du havde brug for, hvis du vil give festen eller hverdagen lidt krydderi og sjov. Her er mini-walkie-talkies og mønstrede madkasser side om side med falske tatoveringer, cykelmærkater og pynt til kagerne.

Pop Market

50 Rue Bichat, Paris

Vis på kort

Du Pain et des Idées.

Du Pain et des Idées

I Paris kan du finde bagerier i næsten ethvert kvarter, men den, der ligger på hjørnet af Rue de Marseille og Rue Yves Toudic, har vundet mange priser og får hædrende omtale i den franske presse. Bageren Christophe Vasseur overtog stedet i 2002, men har bevaret den oprindelige indretning fra 1889. Bag disken bager han surdejsbrød, croissanter, chaussons aux pommes og escargots rhum raisins med økologisk mel og frisk smør.

Du Pain et des Idées

34 Rue Yves Toudic, Paris

Vis på kort

Librairie Artazart

I 2000 åbnede Carl Huguenin og Jérôme Fournel det de kalder “Paris’ første concept store dedikeret til billeder.” Boghandelen med den orangerøde facade var sidste år på Huffington Posts liste over verdens 10 bedste boghandlere for kunst og design. På hylderne finder man et stort udbud af nøje udvalgte bøger og magasiner om mode, fotografi, grafisk design, arkitektur, graffiti og moderne kunst.

Librairie Artazart

83 Quai de Valmy, Paris

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk