/\

ANNONCE

Brudekjolen, der blev båret af Sveriges Kronprinsesse Victoria, på udstilling på det kongelige slot i Stockholm.
Brudekjolen, der blev båret af Sveriges Kronprinsesse Victoria, på udstilling på det kongelige slot i Stockholm.

Foto: Sanna Argus Tirén, Kungahuset.se

Livsstil

En prinsesse værdig: Kongelige brudekjoler

Mens England jubler over Prins Harry and Meghan Markles bryllup, ser vi tilbage på kongelige brudekjoler for at spørge, hvad de siger om dem, der bærer kjolerne, om tidens mode og om tiden, vi lever i.

Getty ImagesDet øjeblik, hvor bruden træder ind foran de ventende gæster for første gang, er ofte det mest spændende øjeblik i ethvert bryllup – hvad enten det så er i en storslået kirke, på en tropestrand eller på en blomstereng et sted i Skandinavien. Men forestil dig så det samme øjeblik med i alt flere hundrede millioner af tilskuere i selve kirken, derhjemme foran deres tv eller ude i en park, hvor de følger begivenheden direkte på deres mobiltelefoner. Kongelige bryllupper er kæmpestore begivenheder – og det, der samler opmærksomheden allermest i netop det øjeblik og i mange år fremover, er brudekjolen.

I dette forår kan alle følgere af kongelig skrædderkunst berede sig på en særlig lækkerbisken, når Prins Harry og Meghan Markle giver hinanden deres ja i St George’s Chapel på Windsor Castle. I de tre skandinaviske kongedømmer – alle monarkier – er royalister blevet forkælet med oplevelsen af ikke mindre end syv bryllupper i løbet af de sidste to årtier. Den kongelige familie i Danmark har set begge prinser, Joachim og Frederik blive gift, nordmændene har fejret bryllup for både Kronprins Haakon og Prinsesse Märtha Louise, og i Sverige har de kongelige børn – Kronprinsesse Victoria, Prins Carl Philip og Prinsesse Madeleine – alle indgået ægteskab med deres udvalgte.

For den kongelige brud er brylluppet uden tvivl en stor dag på det personlige plan, men det er også en magtmanifestation, en national festdag og en mulighed for at støtte og præsentere en lokal modedesigners skrædderkunst. Sveriges Kronprinsesse Victoria valgte f.eks. sin landsmand Pär Engsheden til at skabe kjolen, mens Mette-Marit, som giftede sig med Kronprins Haakon i Norge, gik til designeren Ove Harder Finseth i Oslo for at få kjolen syet. Danmarks nuværende Kronprinsesse Mary betroede opgaven til danskeren Uffe Frank.

“Disse kvinder er omvandrende reklamer for deres lands modedesignere og bærer ofte tøj, som er skabt lokalt, og hvor billederne spredes over hele verden,” siger forfatteren Ebba Kleberg von Sydow, der har skrevet en bog om kongelig mode, og som har været vært på alle fjernsynstransmissionerne af de kongelige bryllupper i Sverige i de senere år.

 Norges Kronprinsesse Mette-Marit valgte en enkel silhuet til sin brudekjole. Foto: Getty Images“Igennem historien har kongelige brudekjoler været meget trendsættende. Det gælder især for Victorias kjole, som nu fem år efter stadig er et referencepunkt for mange svenske brude.”

Kjolerne siger også en masse om den person, der bærer dem. Victorias brudekjole var f.eks. fremstillet af cremefarvet silkeduschesse med korte ærmer, nedfoldet krave og et selvsikkert, voksent og tidløst udtryk i sin enkelhed, på linje med prinsessen selv. Da Ove Harder Finseth skabte brudekjolen til Norges Mette-Marit, arbejdede han tæt sammen med den kommende kronprinsesse for at frembringe en kjole, som ville være tro mod hendes stil.

“Hun var i høj grad involveret. Hun ville vælge stofferne og tage del i hele processen. Hun havde en vision om kjolen, også før hun kom til mig. Og så arbejdede vi frem og tilbage på ideen,” siger Harder Finseth. “Udfordringen var at skabe en smal silhuet, men samtidig at skabe en kjole, som var stor nok til at passe til lejligheden. Kongelige brudekjoler plejer at være store, men man må også tage personen i betragtning. Mette-Marit har en meget enkel stil.”

Harder Finseth løste dilemmaet ved at vælge et to meter langt slæb og et let seks meter langt slør, som skulle minde om de brusende bølger på det sydlige Norges strande, hvor prinsessen kommer fra. Selve kjolen blev syet af tyk silkecrepe og hele 125 meter silketyl.

“En kjole, som var for enkel, og med et lille slæb, ville let være forsvundet i en imponerende kirke,” siger han.

Prinsesse Dianas kjole fra 1981 med elfenbensfarvet silketaft, antikke kniplinger og et slæb, som var næsten otte meter langt, er et andet klassisk eksempel på en kjole, der lever op til sine omgivelser.

“Når man vælger og skaber en kjole, er stedet meget vigtigt,” siger modedesigneren Marina Kereklidou. Hun har skabt mange couturekjoler til svenske berømtheder, bl.a. til kulturministeren Alice Bah Kuhnke. “Prinsesse Dianas slæb var så langt, fordi det skulle tage sig ud i den enorme Westminster Abbey. Det gør en forskel, om man bliver gift i St. Peters kirken i Rom eller i et lille kapel i Dalarna. Det første sted kræver noget storslået, det andet et personligt udtryk.”

Når de kongelige brude begynder at bladre i bryllupsmagasiner for at få inspiration, må de også tage flere århundreders tradition med i betragtning. I Skandinavien forlanger etiketten f.eks., at kjolen altid skal være hvid. I 1700-tallet blev prinsesser ofte gift i sølv – den danske Prinsesse Sofia Magdalena giftede sig med Sveriges Prins Gustav i en sølvbrokadekjole i 1766,   Sveriges Dronning Silvia, som bar en kjole fra Dior til sit bryllup med Kong Carl XVI Gustaf i 1976. Kongelige bryllupper er en mulighed for at gøre monarkiet mere populært, siger Ebba Kleberg von Sydow. Foto: Elisabeth Bengtsson, Kungahuset.seog Prinsesse Lovisa sagde ja til Kronprins Karl iført en sølvfarvet silkekjole med sølvpailletter i 1850 – men i dag ville alt andet end hvidt være en sensation. Lange ærmer er mest almindelige, og de kongelige bør aldrig bære åbne sko med udsigt til tæerne på en dag som denne.

Formålet med at følge disse traditioner er selvfølgelig at beskytte monarkiet, som udelukkende har en ceremoniel og symbolsk magt i dag.

“Det spændende ved de kongelige brude er i dag, at eventyret her mødes med virkeligheden. Der er ikke så mange eventyrlige elementer tilbage i deres liv – takket være de moderne tider vi lever i – men her får eventyret lov at tage over. Med de kongelige bryllupper kan monarkiet vise sin eksistensberettigelse, det er en chance for de kongelige til at komme ud til folket, at blive set og at forøge deres popularitet,” siger Kleberg von Sydow. “Det britiske monarki holder stadig meget fast i traditionerne, mens vores skandinaviske prinsesser har mere frihed til at lade deres egen personlige smag skinne igennem, når de vælger en brudekjole. Det siger noget om den rolle, de kongelige har i deres respektive samfund.”

Mens mange kongelige brudekjoler falder i den klassiske kategori, er der andre, som afspejler tiden mere. Kjolerne kan faktisk reflektere nogle større tendenser i samfundet – hvad moden ofte gør, ifølge Marina Kereklidou.

“Hvis man ser på brudekjolen fra Dior, som Sveriges Dronning Silvia bar – minimalistisk, slank med en høj krave og lange ærmer – så er det lige præcis sådan, moden var i 1976. Prinsesse Dianas kjole er helt klart fra 1980’erne. Og se på Carolyn Bessette Kennedys brudekjole fra Calvin Klein – man kunne sige, at hun var en slags kongelig i USA, og kjolen emmer af 1990’erne. I dag er vi gået tilbage til mere traditionelle kjoler og er blevet mere konservative. Er det fordi, verden lige nu er så omskiftelig? Det er et muligt svar,” funderer hun.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk