/\

ANNONCE

Aarhus har udnævnt sig selv til "smilets by" – et udtryk, der blev skabt af den lokale turistforening i 1938. Foto: Magnus Glans
Aarhus har udnævnt sig selv til "smilets by" – et udtryk, der blev skabt af den lokale turistforening i 1938. Foto: Magnus Glans

Livsstil

Er Aarhus verdens lykkeligste by?

Danmark ryger helt til tops i mange lykkelighedsundersøgelser, og Aarhus siges at være landets lykkeligste by. Sandra Carpenter drog ud på en ekspedition for at finde sandheden om den aarhusianske lykke.

Danmark lå på en førsteplads i FN's World Happiness Report både i 2013 og 2014 og på en tredjeplads i 2015. Vi blev også vurderet som lykkelige i analyser fra Gallup, World Values Survey og European Social Survey. 

Sandra Carpenter tog til Aarhus for at finde ud af, hvorfor folk er så lykkelige der. Foto: Magnus GlansOg som Happiness Research Institute forklarer: "Danmark hører til blandt verdens lykkeligste lande. Dette skyldes dels tilstedeværelsen af et stærkt civilsamfund, et velfungerende demokrati, en høj grad af sikkerhed, tillid, frihed og velstand kombineret med gode arbejdsbetingelser, som giver mulighed for balance mellem arbejde og fritid".

Danmarks yngste befolkning

I Aarhus har kunstmuseet en regnbue på taget. Den gamle by har et område fra 1970'erne, som hylder livskvaliteten fra det farverige årti – komplet med en frisørsalon, hvor du kan se i spejlet, om franskbrødsfrisuren klæder dig. Åh, og så er byen selvfølgelig også kendt som "smilets by".

Aarhus ligger på den jyske østkyst og er Danmarks næststørste by. Takket være Aarhus Universitet har den også landets største koncentration af studerende, og det giver byen landets yngste befolkningssammensætning. I 2017 bliver Aarhus europæisk kulturhovedstad, og i den forbindelse vil der blive organiseret arrangementer og events med temaet RETHINK. Målet er at skabe et kulturelt laboratorium og et progressivt mindset, hvor innovation og alternative løsninger kan blomstre. 

Regnbuen

For en by med 300.000 indbyggere har Aarhus et stort udbud af restauranter – fra Michelin-stjerner til traditionelt og trendy nordisk køkken. Jeg smagte vaskeægte dansk smørrebrød, latinamerikanske, nordiske tapas, mexicansk fingermad, vegetariske salater og den bedste hamburger, jeg har fået meget længe. 

I 2017 bliver Aarhus Europæisk Region for Gastronomi. Foto: Magnus Glans

Det lyder alt sammen lidt for perfekt, ikke?

Når man lander i lufthavnen, ser man ud over velholdte og frodige grønne marker med bugnende afgrøder og køer side om side med idylliske skovområder. Og når du nærmer dig centrum, er det umuligt at undgå at se den unikke regnbue. Der er i virkeligheden tale om et kunstværk med navnet "Your Rainbow Panorama" på toppen af kunstmuseet ARoS. Den blev designet specifikt til museet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Regnbuen er dog ikke bare et flot indslag i byens skyline. Den er også en 15 meter rund gangbro i alle spektrets farver. Det betyder, at man kan gå inde i regnbuen og se ud over byen gennem de regnbuefarvede glaspaneler. 

"Your Rainbow Panorama" er et kunstværk og udsigtspunkt skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Foto: Magnus Glans

Den dag, jeg besøgte værket, løb skolebørnene gennem regnbuen, mens de tog selfies og pressede sig mod glasruderne for at se helt ned på jorden, mens de grinede og hvinede. Det var så stor en oplevelse, at jeg vendte tilbage dagen efter for at opleve det hele igen.

Og mens vi havde det gode humør med fra museet, fortsatte vi til Den Gamle By. Den ikoniske by i byen rummer en samling danske bygninger fra 1597 og fremefter, samlet som en lille landsby, hvor man kan spise, drikke og få et indblik i livets gang i fordums tid.

 Det er både lærerigt og interessant, men det, der giver museet sin ekstra kant, er området fra 1974, hvor du kan hoppe med på bølgen og se, hvilke plader der blev solgt i pladebutikken, eller besøge frisørsalonen. 

“Den tætte beliggenhed ved havet og skoven gør os lykkelige”

Der skete noget dejligt gang på gang under mit besøg i Aarhus. Folk smilede og var venlige og spurgte om der var noget, de kunne hjælpe os med. Da vi undrede os over, hvad vores nordiske frokosttapas bestod af, kom en kvinde ved nabobordet over til os for at forklare de ting, vi havde fået serveret.

Aarhus. Foto: Magnus Glans

Og det var ikke bare hende. Overalt oplevede vi denne omsorg for andre og hinanden.

På den nyåbnede Kaffe 8 forklarede medejer Karina Roermand Jensen sin motivation for at åbne den lille restaurant: "Vi ville skabe et billigere sted, hvor familier har råd til at gå ud og spise. Her i Aarhus er vi én stor landsby. Vi kender hinanden og bekymrer os om vores naboer."

Uanset hvem jeg talte med, var historien den samme. Alle fortalte, at de var lykkelige, fordi de boede tæt på havet og skoven.

Har de alle sammen taget den samme lykkepille og fulgt instruktionerne: Tag én om dagen, vær sød ved dine naboer, tag ud til havet, gå en tur i skoven – og smil?

Lykke er en del af kulturen

For at få mere lokal og detaljeret information om lykken mødtes jeg med århusianeren Mads Munk, som er grundlægger og ejer af Aarhus M2 Film, der har kontorer i Aarhus, København, London og Bangkok. M2Film et et film-, tv-, reklame- og animationsfirma, der laver reklamer og kreativt indhold for virksomheder som LEGO, Coca-Cola og Samsung.

Hans kontor i to etager med panoramaudsigt over vandet er en elegant blanding af moderne danske 

designerborde og vintagesofaer og -stole. LEGO-fly, -raketter og -dinosaurer troner på bordene, og man bydes velkommen af en Star Wars-stormtrooper i fuld størrelse. Der er også et videolokale med en bar og øl på fad – og ikke mindst et loftslokale, hvor man kan tage sig en lur. 

Den indfødte aarhusianer Mads Munk, grundlægger og indehaver af Aarhus M2 Film foran regnbuen. Foto: Magnus Glans

Kort sagt er det et sted, hvor man har lyst til at hænge ud. Kontorlokalerne emmer af kreativitet og fashionabel dansk coolness.

"Det er svært at sige, præcis hvordan man skaber et lykkeligt kontor", siger Munk. "Én ting er sikker, detaljerne betyder noget. Hvis du er her, laver jeg kaffe som det første. Jeg vil gerne gøre det rart for dig.

"Lykke er en del af kulturen hos os. Hvis en designer er forsinket med sit arbejde, og en anden er færdig, er det helt naturligt for den anden at gå over og spørge, om man kan hjælpe – og blive en time ekstra eller to. Denne form for ansvarlighed mellem mennesker er meget respektfuld.

"En anden del af kulturen er, at vi, når en kunde har et problem, fokuserer på at løse det – det bliver virkelig værdsat. Vi må gøre noget rigtigt, for vi har haft næsten de samme kunder i de seneste otte år."

‘"Her i Aarhus er vi en stor landsby. Vi kender hinanden og bekymrer os om vores naboer."

Men hvordan fremelsker man denne stemning?
"'Du skal behandle alle, som om de betyder  noget', siger min mor, og det prøver jeg at efterleve. Jeg taler til alle – fra Dronning Margrethe til skraldemanden – på samme måde. Man skal være en god rollemodel for, hvordan vi skal behandle hinanden.

"Jeg vil mene, at vi har et ærligt miljø herinde. Vi begår fejl og lærer forhåbentlig af dem. Det handler også om at tage tingene til næste niveau og ikke bare acceptere dem, som de er. 

Er kreativitet en del af jeres lykkefølelse?

"En kreativ kultur spreder lykke", fortsætter han. "Kreativitet kræver en 'hvorfor ikke'-indstilling. Gå amok med bordene, og vær kedelig med stolene. Man har brug for det kedelige til at udfordre designet, øjet og sjælen.

"Når man kommer udefra, er det lettere at skabe denne form for miljø. Vi skal ikke slå resten af verden, men vi kan vise verden, at kun fantasien sætter grænser." 

Er der noget særligt ved lykken i Danmark?

"Jeg tror, Skandinavien generelt er en lykkelig region. Når det handler om Danmark, er vi måske lidt friere og mere accepterende rent socialt.

"Jeg er født og opvokset her, og jeg elsker det", siger Munk. "Jeg klager heller ikke over skatteniveauet." 

Ekspertens synspunkt

For at få et mere videnskabeligt indspark kontaktede jeg Christian Bjørnskov, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Bjørnskov er ekspert i lykke og har skrevet en afhandling om emnet.

"Forskningen viser, at det, der gør danskerne så lykkelige, er, at de er meget tillidsfulde over for mennesker, som de ikke kender", siger han. "Tillid er med til at gøre folk lykkelige. Det er også vigtigt, at danskerne føler, at de kan gøre noget ved det, hvis der er noget i deres liv, som de ikke bryder sig om. 

Danskerne er så lykkelige, fordi de i høj grad har tillid til folk, de ikke kender, viser forskning. Foto: Magnus Glans

"Jeg tror, det handler om en dybere tilfredsstillelse, både fordi det betyder, at der er bekymringer, som folk ikke behøver at have, og fordi det ændrer den måde, de interagerer med hinanden på. Især når man stoler så meget på folk, som danskerne – eller svenskerne og nordmændene – er relationer til fremmede ukomplicerede og enkle. Det betyder også, at man er villig til at hjælpe andre. Ganske enkelt fordi man forventer, at andre ville hjælpe en, hvis man havde brug for det.

 "Den gode ting ved det danske samfund er, at vi ikke dømmer andre menneskers liv. Det giver dem mulighed for at vælge den type tilværelse, de ønsker, hvilket ikke altid er muligt i andre lande, og det bidrager til den generelle tilfredshedsfølelse hos indbyggerne i Danmark." 


Jeg besluttede at tjekke de lokales forslag til, hvad man kunne lave i byen. Så jeg besøgte Sculpture by the Sea på åbningsdagen, som er en udendørs kunstudstilling, der opstilles på en 3 kilometer lang kyststrækning hvert andet år.

Omkring 60 unikke skulpturer fra hele verden i forskellige former, størrelser og materialer var placeret på stranden, i havet i vandkanten og i skoven. Udstillingen var gratis, og man kunne besøge den døgnet rundt i en måned. 

Jeg besøgte udstillingen på en fridag, og solen skinnede, så folk holdt picnic, joggede og hang ud ved skulpturerne. Afhængigt af værket, og om det var tilladt, sad og klatrede folk på og under skulpturerne og kyssede sågar en af dem. 

Med udgangspunkt i et australsk koncept, der startede i Sydney i 1997, bragte Kronprinsesse Mary idéen til Danmark sammen med Kronprins Frederik. Selvom det ikke var alle skulpturerne, der faldt i min smag, var det en af de bedre kunstudstillinger, jeg har oplevet i lang tid – både tankevækkende og underholdende. 

Ved et sjovt tilfælde løb en rejse-, shopping- og kulturfestival også stablen, og temaet for arrangementet var "Udforsk verdenen med Aarhus." Basalt set var det én stor gadefest på gågaden Strøget.

Der var et italiensk marked, spansk dans og kunstnere, der sang opera, rock, blues og sågar gospelmusik. Butikkerne havde åbent til midnat og havde borde og stativer med udsalgsvarer, og der var endda også en mand, der byggede en LEGO-version af Graceland i et butiksvindue.

Ikke overraskende var begge arrangementer meget underholdende.

Aarhus. Foto: Magnus Glans

Bjørnskov fortæller, at "smilets by" er et udtryk, som blev skabt af den lokale turistforening i 1938. "Den gang syntes folk, at det var lidt fjollet, men det blev hængende", siger han.

"Jeg tror, at opfattelsen af Aarhus som et lykkeligt sted primært er et marketingfænomen. Aarhus er dog en by, der er skøn at bo i – der er masser af kulturtilbud i betragtning af byens størrelse, og centrum er behagelig og tilstrækkeligt varieret. På den anden side er der ingen beviser for, at natur og tæt beliggenhed til skoven og havet er vigtige faktorer.

"Sidst, men ikke mindst tror jeg, at det er meget svært at skabe en lykkekultur", siger Bjørnskov.

"Det er ikke svært at ødelægge kulturer, men det har vist sig at være næsten umuligt at skabe noget, der ikke var er til at begynde med. Man kan sikre, at miljøet er til stede i form af gode institutioner – uafhængige domstole, politi osv. – men man kan ikke tvinge folk til at kunne lide det."

 

For mit eget vedkommende lærte jeg, at danskerne, som deres skandinaviske sidestykker, gør mange ting rigtigt, når det handler om lykke, og der er en grundlæggende tilfredshed med tilværelsen i denne del af verden. Vi mødte ganske rigtigt en masse glade, venlige mennesker i Aarhus.

Men det var en forlænget weekend, og solen skinnede, så jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan danskerne holder humøret oppe, når det bliver mørkt og koldt. Jeg spurgte Munk, hvordan han holdt fast i det gode humør om vinteren.

"Altså – jeg gør som resten af Skandinavien og tager et varmt sted hen." 

 

Tekst: Sandra Carpenter 

 

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 4 september, 2015

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk