/\

ANNONCE

Foto: Gaute Gjøl Dahle
Foto: Gaute Gjøl Dahle

Livsstil

Find kærligheden – ved hjælp af videnskaben?

Hvad enten vi småsnakker, surfer eller flirter på kontoret, er jagten efter kærligheden altid i gang. Det findes der en videnskabelig forklaring på.

Ifølge sangen kan man ikke tvinge kærligheden – men takket være videnskaben kan vi faktisk måle den i vores blod. Hvad forskerne ikke kan måle, er hvorfor vi forelsker os, og hvad der driver os i jagten på den eneste ene. Men det drejer sig åbenbart om mere end biokemi.

“Se, hvor hun støtter kinden mod sin hånd!

Åh, gid jeg var en handske på den hånd

Og rørte hendes kind!”

Romeo Montague sætter ord på det, vi alle sammen føler, når vi er forelskede. For hvem ville ikke gerne røre ved den, vi elsker, hvad enten det så er i et skuespil fra 1600-tallet eller på en date på Tinder? Men forelskelsen er også et farefuldt felt, da vi ofte bliver skrupskøre og parat til at risikere liv og lemmer for den anden.

Men bag alle de fagre ord og videnskaber er kærligheden ifølge forskerne en blanding af biokemi og evolution.

Hvad angår biokemi, så styres vores forhold til andre mennesker af hormonet oxytocin, som dannes i hypothalamus i vores hjerne. 

Foto: Gaute Gjøl Dahle

“Oxytocin er et signalstof, som spiller en rolle for mange af kroppens funktioner. Det fungerer som et socialt kit, der forbinder os med andre mennesker,” siger Siri Graff Leknes, som er hjerneforsker ved Psykologisk Institut på Oslo Universitet.

Leknes har skrevet en række videnskabelige artikler om oxytocin, og sammen med kemikere ved Oslos Universitet har hun udviklet en ny metode til at måle, hvor meget af det vi har i vores blod. De udtrækker proteinet, som oxytocinen er knyttet til, og isolerer bagefter hormonet. Og så kan de præcist måle oxytocinindholdet i blodet.

Leknes beskriver nogle undersøgelser, de har foretaget med præriemus, som er interessante, fordi de også har oxytocin i deres kroppe og er afhængige af det for at opretholde deres “familiestruktur.” Præriemus er monogame, dvs. de finder en partner, danner familie og tager sig af deres unger sammen.

Musen danner også et stof, der hedder kappa-opioid, som gør dem frastødende for andre mus.Der er sådan, de skaber bånd.

“Men hvis vi blokerer oxytocinet i præriemus, holder de op med at være monogame,” siger Leknes. “Mennesker har tilsvarende funktioner – men vi har også en bevidsthed og en fri vilje. Vi oplever kærlighed, men hvis vi fjerner oxytocin fra mennesker, ville det øjeblikkeligt påvirke vores parforhold.”

Foto: Gaute Gjøl Dahle

Oxytocin er vigtig for os mennesker længe før fødslen, fordi niveauet stiger hos moderen under graviditeten, og det samme sker for faderen.

Før fødslen kan lægerne give kvinder oxytocin for at fremskynde veerne. Med andre ord har stoffet både en psykologisk og fysisk virkning.

“Det smelter vores hjerte og knytter os til barnet,” fortæller Leknes.

“Kærlighed er en stærk følelse, der kan gøre os fuldstændig ude af os selv. Den kan også føre os i forkerte retninger og få os til at tage store chancer,” siger Helen Fisher, en amerikansk antropolog, som har studeret hjerneaktiviteten hos forelskede mennesker.

“Vi har studeret aktiviteten i det såkaldte VTA-område i hjernen, som fungerer som en slags belønningscenter. Det fremstiller dopamin. Det er en del af vores reptilhjerne, som styrer begæret og reagerer på kokain. Men kærlighed er meget mere end en kokainrus. Vi bliver forblindede, og får den anden “på hjernen.” Den følelse bliver også stærkere, når vi ikke kan få den, vi vil have. Det gør os parat til at tage enorme chancer, og det er derfor, vi også kan se kriminalitet som en af følgerne af kærlighed,” siger hun i et Ted Talks foredrag.

Men i forhold til evolutionen er kærligheden også utrolig vigtig.

“Det handler om at videreføre arterne, at få børn, at blive sammen og tage sig af børnene,” siger professor Glenn Peter Sætre ved Center for Økologisk og Evolutionær Syntese på Oslos Universitet.

Foto: Gaute Gjøl Dahle

Men hvad er det, der får os til at vælge person A og ikke person B i et rum fuldt af mennesker? Psykologer plejer at sige, at vi er på udkig efter et godt match, det vil sige en person med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund, med tilsvarende værdier og et udseende, der kan leve op til vores eget. Men vi foretager også valg, som skal sikre, at vi får sunde og raske børn.

“Vi foretager smarte valg. Børn, som arver forskellige varianter af imunnogener fra deres forældre, er bedre beskyttede mod bakterier og virus end børn, som arver de samme varianter. Eksperimenter viser, at vi også kan snuse os frem til en potentiel partner, som enten har eller ikke har matchende immunogener. En tiltrækkende kropsduft gør det f.eks. lettere at vælge. Og når vi endelig har fundet den rette, er vi meget glade. Vi svømmer i endorfiner, som gør os ufølsomme over for sult og smerte.”

– Det är tydligt. När vi är förälskade klarar vi av att sova i en enkelsäng, men allt eftersom tiden går kanske vi börjar använda öronproppar för att slippa höra vår partner snarka, säger Siri Graff Leknes.

“Det er helt tydeligt. Når vi er forelskede, kan vi sagtens sove sammen i en enkeltseng, men som tiden går, begynder vi måske at bruge ørepropper for ikke at skulle høre på partnerens snorken,” siger Leknes.

De samme mekanismer er på spil, når vi kommer til kort og bliver afvist. Selv om det ikke er det samme som at brække et ben, så gør det alligevel forfærdelig ondt. Måske endnu mere.

“Det er risikabelt at være alene. I løbet af historien har vi været følsomme over for udstødning. At blive afvist skal føles slemt.”

Men den biologiske dagsorden hjælper os ikke altid i jagten på en ny partner. I Oslo bor over 48% af befolkningen alene ifølge Oslo Kommunes hjemmeside, mens Sveriges Statistik kan oplyse, at 38% af de svenske husholdninger kun består af en person.

Photo: Gaute Gjøl Dahle

Dating er utvivlsomt big business, med omkring 500 dating-apps til rådighed bare på iTunes. Tinder siges at have over 50 millioner brugere i 2014, og appen findes i 190 lande i dag. Folk bladrer løs på mobilen. Og det skal gerne blive noget fast.

Omkring 80% af Tinders brugere er på udkig efter et forhold ifølge stifteren Sean Rad i et interview med Tech Times.

App’en har selvfølgelig gjort ham rig. Markedsundersøgelsesfirmaet IBISWorld vurderer, at datingmarkedet i USA alene har haft en omsætning på 2 milliarder dollars i 2016. Og det er stadig et voksende marked, som øges med næsten 5% om året, og er langt foran USA’s økonomi generelt.

Marie, som er fransk, har været på Tinder i nogle år.

“Når man bliver ældre, bliver man mere kritisk, og mine krav er blevet højere. Det er bare ikke rigtigt, at man er nødt til at have en partner for at overleve,” siger hun. “Men Tinder er god, fordi man har flere valgmuligheder. Jeg er blevet positivt overrasket, selv om jeg stadig ikke ved, hvordan det vil gå med den sidste mand, jeg har mødt på den måde.”

Betyder vores økonomiske uafhængighed, at vi vil vælge ikke at leve i parforhold i fremtiden?

“De fleste ser parforholdet som en god måde at indrette sig på,” siger biologiprofessor Sæter. “Jeg tror ikke, vi vil ændre os så meget på den måde.” 

Hvad enten det er et videnskabeligt spørgsmål eller ej, vil balkonscenen med Romeo og Juliet nok vække genklang et stykke tid endnu.

Tekst: Inga Ragnhild Holst 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk