/\

ANNONCE

Governor's Ball Music Festival i New York. Foto: Governor's Ball Music Festival
Governor's Ball Music Festival i New York. Foto: Governor's Ball Music Festival

Livsstil

Guide til sommerens musikfestivaler

Antallet af musikfestivaler i sommerhalvåret er eksploderet de seneste år, og der er med garanti et stykke med grønt i nærheden af dig, som er ved at blive klargjort, så blomsterbørn og andre musikelskere kan danse og feste løs.Her er nogle af de største og mest populære festivaler, der løber af stablen i den nærmeste fremtid.

Governor’s Ball, New York,  3.–5. juni

New York Citys eneste store musikfestival finder sted på en ø i Harlem River. Festivalen byder på en kombination af genrer, og i år omfatter hovednavnene kunstnere som Kanye West, The Killers og Robyn

New York City, USA
governorsballmusicfestival.com 

Montreaux Jazz Festival, Geneve, 1.–16. juli

En af verdens mest berømte festivaler fejrer 50-års jubilæum i år. Festivalen var tidligere dedikeret til jazzmusikken, men har i de seneste år også lanceret navne som Bob Dylan og Muse, der vender tilbage i år.

Ved Genevesøen, Schweiz
montreuxjazz.com

Foto: Governor's Ball Music Festival

Roskilde,  25. juni–2. juli

Roskilde er Nordeuropas største musikfestival og blev grundlagt i 1971 i de hæsblæsende hippietider. I dag er festivalen langt mere mainstream og byder i år på navne som Red Hot Chili Peppers og New Order.

Roskilde, Danmark
roskilde-festival.dk

Fuji Rock, Niigata, 22.–24. juli

Japans største udendørs musikevent byder på flere scener og afholdes på et bjerg. Man kommer fx til Daydreaming-scenen via en 20-minutters tur med kabelbane. James Blake og Sigur Ros optræder her i år.

Naeba Ski Resort, Niigata, Japan
fujirock-eng.com Foto: Governor’s Ball Music Festival

Fez Festival of World Sacred Music (Fès des Musiques Sacrées), Fez,  6.–14. maj

Musikere og kunstnere fra hele verden samles i den 1200 år gamle marokkanske by Fez, hvor de fusionerer musik, religion og kunst ud fra devisen, at musik nedbryder barrierer.

Fez, Marokko
fesfestival.com

Way Out West, Gøteborg, 11.–13. august

Sveriges hovedfestival inden for populærmusik afholdes i en park midt i Gøteborg. Dette års lineup omfatter PJ Harvey, Massive Attack, SIA, Skepta og Seinabo Sey.

Gøteborg, Sverige
wayoutwest.se

Glastonbury, Somerset, 22.–26. juni

Storbritannien myldrer med sommerfestivaler, men Glastonbury, der startede i den klassiske rockæra i begyndelsen af 1970'erne, betragtes stadig af mange som den største og den bedste.

Somerset, Storbritannien
glastonburyfestivals.co.uk

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk