/\

ANNONCE

Ingrid Bergman med sine børn Roberto, Isotta og Isabella. Foto: Vittorio Zunino Celotto
Ingrid Bergman med sine børn Roberto, Isotta og Isabella. Foto: Vittorio Zunino Celotto

Livsstil

Isabella Rossellini fortæller historien om sin mor, Ingrid Bergman

Da Ingrid Bergman forlod sin mand og sit barn, skabte det stor skandale. Datteren Isabella Rossellini fortæller historien i Stig Björkmans dokumentar 'Jeg er Ingrid'.

Jeg traf Stig Björkman på filmfestivalen i Berlin for fire år siden. Jeg sad i juryen, og han var der, fordi der var en Ingmar Bergman-udstilling. Han kom hen til mig, mens jeg spiste middag med Harriet Andersson. Jeg havde set Stigs dokumentarfilm om Ingmar Bergman, og det var gået op for mig, at han var den rigtige til en ide, jeg havde fået. Så jeg spurgte ham bare, ‘skal vi lave en film om mamma?

Her er Isabella Rossellini

Alder: 63
Bor: New York
Familie: Datteren Elettra 
Filmografi (udvalg): White Nights, Blue Velvet, Wild at Heart, Wyatt Earp, Capote, Enemy
Aktuel i: Med-producent og medspiller i Stig Björkmans dokumentar ’Jeg er Ingrid’ om hendes mor, Ingrid Bergman

Read more

Mamma er et af de eneste svenske ord, jeg kender. Vi tilbragte mange somre på Dannholmen på den svenske vestkyst, da jeg var barn. Det var skønt, men så glemte jeg sproget. Vi talte aldrig svensk, da vi boede i Italien eller hvor det nu var.

Min far gik ikke særlig meget op i orden, men mamma gjorde. Det har jeg arvet fra hende, sammen med mit udseende. Folk spørger tit, om det ikke har været svært at ligne hende så meget, men det har det ikke. Det gav mig en karriere som model, da jeg var ung.

Jeg havde ikke brug for at have kontrol over filmen. Jeg stoler fuldt og helt på Stig. En af grundene til, at jeg lod ham lave filmen, er at han ved så meget om film generelt og kunne sætte mors karriere ind i en filmhistorisk kontekst. Jeg har aldrig ønsket, at det skulle være et fanportræt af hende. 

Mamma blev såret af alt, hvad der blev skrevet om hende, dengang hun mødte min far, blev gravid og forlod sin mand. Jeg tror aldrig, at hun tilgav Sverige dette. Den store skandale var, da min bror blev født; tingene var blevet lidt roligere, da min søster og jeg blev født tre år senere. 

Mamma plejede at optage meget med sit lille kamera, og hun gemte alt. Hver gang vi flyttede, tog hun alting med sig. Hun var altid helt nede på jorden, så jeg blev overrasket over hendes svar, da jeg engang spurgte hende, hvorfor hun gemte alting. ‘Fordi jeg altid har vidst, at mit liv ville blive vigtigt’, sagde hun. Jeg syntes, at det lød så arrogant.

Hun var en arbejdende mor, og det var ikke så almindeligt dengang. Men det, som hun måtte leve med, er hvad alle kvinder på arbejdsmarkedet oplever i dag

"Jeg bryder mig ikke særlig meget om at rejse, men mit arbejde kræver det – Jeg er i gang seks eller syv måneder om året. Når jeg flyver, beder jeg om en vinduesplads, og jeg bruger tiden på at læse."

Da vi kom til Hollywood, gjorde mamma hurtigt indtryk. Den legendariske filmproducer David O. Selznick ville gerne give hende et nyt image. Han ville gerne have hende til at ændre sit navn, som han synes lød for tysk. Og han ville oven i købet have hende til at ændre på sine øjenbryn. ‘Det er sådan, jeg ser ud, take it or leave it,’ sagde hun. Selznick vendte sig om og sagde, ‘Strålende, så lancerer vi Dem som den første naturlige skuespillerinde.’

Jeg har ikke fået mammas filmkarriere. Hvis skuespillet havde været mit eneste job, tror jeg det, at ville have gjort lidt ondt. Men jeg havde allerede haft succes som model. Jeg arbejder ikke længere som skuespiller. Jeg er gammel, og der er ikke nogen gode roller til ældre mennesker. Hvis mine venner ringer for at bede mig om at gøre noget, så gør jeg det, fordi jeg gerne vil være sammen med dem, men det er aldrig et karriere-træk. Jeg troede, at det ville være svært være skuespiller, fordi mamma blev så beundret. Hun havde en enorm passion. Hun følte, at det var et kald, men det gjorde jeg aldrig. Det gør jeg stadig ikke.

Jeg er single nu, og somme tider savner jeg selskab. Jeg går tit på museum eller i biografen alene. Det er okay, men det ville være rart at have nogen at dele oplevelsen med. Men det behøver man jo ikke en mand for at have.

Tekst: Gunnar Rehlin 

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk