/\

ANNONCE

Kodning kender ikke til køn. Foto: Martin Adolfsson
Kodning kender ikke til køn. Foto: Martin Adolfsson

Livsstil

Kvinder, der koder

Computerkoder er måske nok binære, men indtil for nylig blev langt de fleste koder skrevet af den ene halvdel af befolkningen. Nu er der kommet en ny bølge af kvinder, der lærer at kode, og det er godt for verden.

Der findes mange organisationer, der arbejder for at få piger til at få øjnene op for programmering. Her er nogle af dem:

Women Who Code

Mere end 30.000 medlemmer, findes i 18 lande.

womenwhocode.com

Girls Who Code

Et initiativ med base i New York, som hjælper piger ved at arrangere klubber og fordybelsesprogrammer over hele USA.

girlswhocode.com

Geek Girl Meetup

Dette netværk blev startet i Sverige i 2008 og organiserer events, som har til formål at få piger til at få øjnene op for teknologi. Geek Girls er aktive i Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Mexico og Storbritannien. 

geekgirlmeetup.com

Girls in Tech

Girls in Tech blev grundlagt i 2007 og har sit hovedkvarter i San Francisco, men har i dag flere afdelinger rundt omkring i verden, blandt andet i Frankrig, Italien, Luxembourg og Schweiz.

girlsintech.org

 

Read more

Adda Birnir mistede sit job i New Yorks medieverden i forbindelse med finanskrisen i 2008. Da øksen blev svunget på kontoret, så hun sig omkring for at danne sig et indtryk af, hvem der blev fyret, og hvem der fik lov til at blive.

“Jeg indså, at de holdt fast i alle de teknikkyndige medarbejdere,” siger hun. “Jeg sad en hel dag i parken og drak gravøl, og så meldte jeg mig til et kursus i kodning.”

Selv i 2008 var det usædvanligt for en kvinde at kaste sig ud i at kode. I dag er Birnir en af de klarest lysende stjerner blandt USA's kvindelige it-entreprenører, og hun driver sin egen virksomhed. Hvad den laver? Hjælper kvinder med at finde fodfæste i teknologiens verden. 

Ikke noget nyt

Kodning er, ligesom teknologi generelt, en af de ting, der i højere grad synes at interessere mænd end kvinder. Hvorfor er kvinder over hele verden så pludselig begyndt at kode?

For det første er det ikke sket pludseligt. Computerprogrammørernes moder anses for at være Ada Lovelace, som var datter til Lord Byron. Filmen The Imitation Game viste, hvor afgørende en rolle Joan Clarke spillede i forhold til at knække nazisternes Enigma-kode. Neil Armstrongs månelanding? Programmeret af Margaret Hamilton. COBOL? Delvist designet af Grace Hopper, kontreadmiral i den amerikanske flåde, som engang sagde til en journalist, at programmering var “præcis som at arrangere en middag. Man skal planlægge og sætte alt i system, så det er klar, når man har brug for det ... Kvinder er naturtalenter, når det gælder computerprogrammering.”

I computerens ungdom stod døren til softwareområdet faktisk på vid gab for kvinder, eftersom mændene var mest interesserede i at konstruere kredsløbene.

Drengene tager teten

Så skete der noget underligt. Efter at der for alvor kom skred i pc-revolutionen i midten af 1980'erne, styrtdykkede andelen af kvindelige computerprogrammører fra 40 til 17 procent, som er niveauet i dag. Men hvad skete der?

Nogle skyder skylden på forældrene. Hvis der var en computer i huset (og i 1980'erne var der som regel mindst én), gik man ofte ud fra, at det var sønnen og ikke datteren, der brugte den. Efter nogle få års intens eksponering havde drengene rundet 10.000 timers træning og var dermed kommet langt foran. I og med at de i gennemsnit havde brugt meget mere tid på at programmere, var de bedre til det end pigerne.

Samtidig steg efterspørgslen efter computerkyndige medarbejdere overalt, og takket være deres store forspring var det drengene, der snuppede de stillinger. Selv i dag er virksomheder som Apple, Twitter, Google, Facebook og lignende tilfredse, hvis bare to ud af ti programmører på arbejdspladsen er kvinder.

Adda Birnir forvandlede et tilbageskridt til en ny start takket være kodning. Foto: Martin Adolfsson

Sociale kompetencer er en konkurrencemæssig fordel

Marianne Lucy-Head, koordinator af den australske virksomhed City of Gold Coasts virksomhedsanalyser, besluttede sig som ung teenager i slutningen af 1960'erne for, at hun ville arbejde i computerbranchen.

“For 40 år siden var stort set alle udviklere og programmører mænd, men det var hovedsageligt kvinder, der stod for dataindtastningen,” siger hun. “Sådan ser tendensen stadig ud i Australien – kvinderne holder sig i de perifere roller og indtager sjældent rollen som nørdet programmør.”

Eftersom hun var kvinde, blev hun ofte udpeget som gruppens socialt kompetente medlem og bedt om at holde møder med kunderne, og dermed byggede hun bro mellem det tekniske og det forretningsmæssige.

Selvom Lucy-Head aldrig rigtig brød sig om at være "hende med de sociale kompetencer", kan evnen til at begå sig i sociale sammenhænge være det, der giver kvindelige programmører en konkurrencemæssig fordel i en virksomhed.

“I dag kan vi se, at hver eneste branche forvandles til en teknologibranche,” siger Alaina Percival, som er CEO for nonprofitorganisationen Women Who Code i Silicon Valley, som har mere end 12.000 medlemmer i 18 forskellige lande.

“Traditionelle sektorer som shipping, bankvæsen og sundhedsvæsen er alle sammen teknologibrancher i dag,” siger hun. “De fleste roller inden for softwareudvikling involverer problemløsning og kommunikation ud over kodningen, hvilket gør det til en meget dynamisk stilling.”

Den besked er nået ud til kvinder overalt. Titusindvis af kvinder vil, ligesom Adda Birnir, overleve deres virksomheds næste fyringsrunde, og derfor fremtidssikrer de deres karriere ved at lære at kode.

Paulina Modlitba Söderlund. Foto: Anna Gerden

Det er positivt for samfundet som helhed, siger den svenske medieteknologiudvikler Paulina Modlitba Söderlund, som er uddannet på MIT Media Lab.

“Vi har brug for mange forskellige typer mennesker,” siger hun. “Hvis alle, der arbejder på et projekt, har den samme baggrund, bliver der ikke så ofte sat spørgsmålstegn ved tingene, så de kan blive diskuteret. Jo større mangfoldighed, desto mere bliver tingene vendt og drejet og betragtet fra forskellige vinkler, og det giver bedre resultater.

“Men hvis du tilhører den gruppe, der har magten, har du ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved noget, som du synes fungerer fint. Det er kun folk, der ser tingene udefra, der gør det. Og når det gælder teknologi, ser kvinder altid tingene udefra, eftersom vi aldrig er normen.”

Mange vil naturligvis sige, at en virksomhed som Apple har klaret sig fantastisk godt, selvom de kun har 20 procent kvinder i deres medarbejderstab, men deres succes kunne være blevet endnu større, hvis de havde haft flere kvinder, mener Britt Griffith, som har været med til at grundlægge det amerikanske projekt She’s Coding, hvis mål er at eliminere kønsskævheden inden for datalogi.

“Set fra et avanceret virksomhedsperspektiv har praktiske eksperimenter vist, at grupper med en nogenlunde lige kønsfordeling klarer sig bedre end mandsdominerede grupper,” siger hun. “Det er værd at bemærke, at Apple har udvist opmærksomhed omkring og forståelse for kønsskævheden og behovet for at eliminere den.”

Derudover indebærer manglen på ingeniører på verdensplan, at teknologivirksomheder bliver tvunget til at ansætte kvinder, hvad enten de vil det eller ej, eftersom der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt mange ingeniører – hverken mandlige eller kvindelige.

EU-Kommissionen anslår for eksempel, at Europa kommer til at mangle en million programmører allerede i 2020, og amerikanske beregninger når frem til omtrent det samme antal for deres side af Atlanten. I et sådant scenarie er det ganske enkelt en dårlig strategi at lade halvdelen af befolkningen være så voldsomt underrepræsenteret.

En ny generation af programmører

Et stigende antal forældre lærer deres børn – denne gang både drenge og piger – at kode, fordi det er godt at kunne, og fordi det er sjovt. Camilla Askebäck Diaz arbejder for eksempel som skolelærer i Stockholm og er certificeret Apple Education Trainer, men hun er også en selvudnævnt “stolt nørdemor til tre piger.”

“Jeg har altid været interesseret i digital teknologi og nysgerrig efter at anvende den i klasseværelset til at skabe magi og en følelse af at gå på opdagelse,” fortæller hun. “Bare fordi man lader eleverne arbejde med programmering, betyder det ikke, at de behøver at blive programmører. Formålet er at udstyre dem med viden om vores samfund, som i høj grad er opbygget af koder.”

Askebäck Diaz ser sine egne døtre udvikle samarbejdsevner, kreativitet, logisk tænkning, problemløsning og analytiske evner.

“Min 4-årige datter skaber enkle, men abstrakte missioner i BeeBots, hvor hun programmerer en bi til at bevæge sig i et forudbestemt mønster,” fortæller hun. “Sammen med mine døtre på 7 og 9 år kan jeg diskutere vinkler, afstande og retninger, når de programmerer Elsa fra Frost til at bevæge sig gennem et koordinatsystem eller skaber et blokprogrammeret spil i ‘Hopscotch.’ 

Specialarrangementer som svenske Kodcentrums børne-hackathons tiltrækker drenge og piger til programmeringens verden. Foto: Maria Uhr

Jonas Boegård, softwareudvikler hos Ericsson i Kista nord for Stockholm, følger den samme tilgang, når det gælder hans 11-årige datter Tuva. De har gjort kodning til en fritidsaktivitet for Tuva gennem Kodcentrum, som er en nonprofitorganisation, hvis erklærede mål er at give 100.000 børn en indføring i programmeringens verden inden år 2020.

“Jeg forsøgte selv at gøre hende interesseret, men jeg kunne ikke trænge igennem,” fortæller han. “Drenge lærer ofte at kode ved at prøve sig frem på egen hånd, men piger har brug for et lille skub, og de frivillige her på Kodcentrum har været fremragende. I stedet for at ens kedelige far prøver at lære en at programmere, kan børnene lade sig inspirere af de unge drenge og piger.”

En af de piger, der fik et skub i denne retning for 20 år siden, er Sanna Tupala, som i dag er teknisk projektleder hos CGI i Stockholm. Hun arbejder ikke med kodning i sin nuværende stilling, men hun nyder at kunne tale om koder og teknologiløsninger.

“Computere har været en stor del af mit liv i de sidste 20 år, og uden kodningen ville min interesse ikke have stukket så dybt,” fortæller hun. “Jeg kan huske, at kodningen var som en helt ny verden – et magisk sprog, som byggede ting, der så ud eller fungerede på en bestemt måde. Det var sjovt.”

Virksomheder er nødt til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø

Virksomheder, der ønsker at tiltrække talenter som Sanna og Tuva – og det bør de gøre – skal gøre en større indsats for at skabe arbejdspladser, der appellerer til kvinder. Fremtidens kvindelige 'techies' blandt de unge i generation Y, som er vant til at få alting serveret på et splitsekund, vil måske vælge helt at droppe de traditionelle teknologimiljøer og følge Adda Birnirs eksempel: Starte deres egen virksomhed. 

‘Apple har klaret sig fantastisk godt, selvom de kun har 20 procent kvinder i deres medarbejderstab, men deres succes kunne være blevet endnu større, hvis de havde haft flere kvinder’

 

Hun grundlagde og er nu CEO i Skillcrush, som er en onlinebaseret læringsudbyder med fokus på at afmystificere teknologi og undervise såvel kvinder som mænd i digitale færdigheder.

“Jeg er ikke sikker på, at kvinder vil opnå ligestilling hurtigere ved at blive iværksættere,” siger hun. “Men jeg tror, at det i mange tilfælde kan være nemmere at starte sin egen virksomhed, som har en mere kønsneutral eller kønsfavnende kultur, end at afvikle en eksisterende diskriminerende kultur.”

Hvad vigtigere er, så har de kvinder, hun arbejder med på Skillcrush, åbnet hendes øjne for alle de forskellige måder, som digitale færdigheder kan styrke kvinders position på – uanset om deres endegyldige mål er at tjene flere penge eller at have et mere fleksibelt arbejde.

“Det optimale alternativ er ikke nødvendigvis, at man følger den slagne vej og får en grad i datalogi og begynder at arbejde for Google,” siger hun. “Jeg tror, at det er vigtigt for kvinder at være klar over, at deres økonomiske fremgang ikke afhænger af, hvad Google vælger at gøre eller undlade at gøre.” 

Tekst: Henrik Harr

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk