/\

ANNONCE

Gennem det Oslo-baserede firma Fjong.co kan du låne dit eget tøj ud eller leje andres.
Gennem det Oslo-baserede firma Fjong.co kan du låne dit eget tøj ud eller leje andres.

Foto: Anna Johansen

Livsstil

Lån og lej tøj

Delingstjenesten Fjong udlejer deres eget og andres tøj, også til besøgende i Oslo, som har kunnet få bragt tøj til døren. Nu vil du snart kunne abonnere på tøj i Oslo og Stockholm

Benedicte Brinchmann Eie fra Oslo skal ud og spise middag med veninder i weekenden. Så er det rart at kunne have nyt, smart tøj på. En ny buksedragt, måske? Men i stedet for at gå i butikken for at købe en buksedragt, har hun fundet en på nettet. Som kan blive hendes. Men kun i en uge eller en måned. På den nye tøjdelingstjeneste Fjong.co deler man tøj fra alt lige fra norske ByTimo til det eksklusive franske modehus Chanel. Du kan også svælge i sko, smykker og tasker.

– At bruge Fjong er som at have en god veninde med en kæmpestor garderobe, siger Eie.

Lige nu er hun ved at prøve en buksedragt med blomstermønster og dyb udskæring fra det amerikanske mærke Reformation. Hun ligner en million dollars i den. Men hos Fjong koster det kun 650 kroner at låne skruddet i en uge. Samtidig udlejer Benedicte sit eget tøj og sko. Når hun udlejer sit eget tøj, får hun 50 procent af Fjongs lejeindtægter, efter at det er blevet renset. 

– Nu 'arbejder' det tøj for mig, som jeg af forskellige grunde ikke bruger så meget længere. Jeg går cirka i nul.

Har du brug for en taske til en fest? Eller en varm jakke mens du er på besøg i Oslo? Du kan leje det på Fjong.

Miljøskadelige tekstiler

Det er selvfølgelig herligt at kunne komme til fest i smart tøj, der stadig er nyt, og stadig have penge i banken. Men der er en anden fordel ved at låne og leje frem for bare at købe nyt: Det er meget mere miljøvenligt.
For eksempel optager bomulden, som vi er så glade for, 2,4 % af den dyrkningsbare jord. Alligevel anslås det, at 11 % af verdens samlede forbrug af pesticider går til bomuldsmarkerne. Endvidere anslås det, at 25 % af verdens forbrug af insekticider bruges på bomuld, fremgår det af doktorafhandlingen Clothing consumption, som er blevet gennemført på NTNU i Trondheim. En del af disse sprøjtemidler kan skade arbejdernes sundhed, fremgår det af flere internationale studier. Også økologisk bomuld medfører store udledninger og kan give mindre afgrøder.  Bomuldsproduktionen steg fra 6,5 mio. tons i 1950 til 26,3 mio. tons i 2008. Polyester er et petrokemisk og ikke-genanvendeligt materiale (som dog har nogle fordele). Sådan kan vi fortsætte. Derfor bør vi bruge vores tøj længere, når det først er blevet fremstillet og købt. Men det er vi ikke ret gode til. I Norge smider vi hvert år hele 113.000 tons tøj ud, viser en rapport fra det norske Statens institutt for forbruksforskning.

– Det bedste ved Fjong er, at mange flere kan få glæde af den samme kjole, og vi får mere ud af de gode produkter.

Den grønne samvittighed, hun får, er dog ikke afgørende.

– Det geniale ved det er, at det er praktisk og enkelt. Fjong både henter og leverer tøjet på mit arbejde, hvis jeg vil. De renser og reparerer det. Det er dejligt for mig, som er lidt dovent anlagt.

Deleøkonomi

Sigrun Syverud startede tøjdelingstjenesten Fjong.co sammen med Marie Ameln i 2016. Det skyldtes ganske enkelt at de selv ønskede en sådan tjeneste. Foto: Anna JohansenTøjdeling kan betegnes som en delingsøkonomitjeneste. Deleøkonomi er en forretningsmodel, hvor udbydere af varer og tjenester og forbrugere kan finde hinanden, som regel via mobilapps eller online. Det at dele er ikke noget nyt. Det har man altid gjort, men nu gør teknologien det nemt for os at forbinde dem, som har noget at tilbyde, med dem, der har et behov. Med fremkomsten af internettet opstod der en delingskultur. Folk delte software, indsamlede penge og udviklede tjenester som Wikipedia, fremgår det af undersøgelsen "Deleøkonomi – muligheder og udfordringer". I alt omsættes der i denne branche for mellem 440 og 570 mio. norske kr., svarende til 0,02 % af Norges BNP. I EU er tallene betydeligt større. Omsætningen i EU var 28.100 mio. euro i 2015. Det vil sige, at hver nordmand brugte 100 kroner på delingstjenester og -varer, mens EU-borgeren brugte 500 kroner. I den nye økonomi kan forbrugeren spare penge.  

– Når du har et stykke tøj liggende i skabet, har du indefrosset kapital. Hvis du lader andre få adgang til dine ting, kan du "optø" kapitalen og måske sætte pengene i en fond, der giver højere afkast, siger professor i tjenesteinnovation Tor W. Andreassen ved Norgs Handelshøyskole.

Han siger, at der er et skift i, hvordan vi tænker på ressourcerne.

– Forældregenerationen har været optaget af at eje, mens dagens unge er optaget af at få adgang til ting uden at eje.

At vi udnytter ressourcerne bedre kan have et økonomisk potentiale.

– En EU-undersøgelse viser, at man kan øge bruttonationalproduktet i EU med 570 mia. euro ved at udnytte kapital og aktiver bedre.

Abonnement på arbejdstøj

For nylig startede Fjong en crowdfunding. Virksomheden fik 179 nye aktionærer. I Norge er kun 30 % af aktionærer kvinder, men hele 83 % af Fjongs nye aktionærer er kvinder. Med de nye aktionærer på holdet starter de et nyt projekt: abonnement på tøj. Det bliver stort set som at streame musik. Du betaler en fast pris, ca. 700-800 kr. om måneden og opefter, og får tøj leveret til døren i en kasse.

– Som abonnementskunde får du adgang til et bestemt antal tøjstykker fra Fjong om måneden. De fleste mærker, vi har, vil være inkluderet, men det sortiment, der tilbydes i abonnementet, vil være pænere tøj til hverdag og business, siger Marte Breigutu i Fjong. 

Når tøjet skal afleveres, lægger du det i den kasse, du fik det i, og så bliver det hentet.

Nu skal kvinder i Stockholm også have adgang til Fjongs store garderobe.

– Vi er på udkig efter lokaler, og vi planlægger at åbne i Stockholm, så snart det kan lade sig gøre, siger Breigutu.

Og der er også mulighed for, at der bliver et skab, som man også kan låne fra i København.

 Hvad angår delingstjenester, vil der komme flere. De tjenester er efterspurgte.

– Folk i dag er optaget af at leve sunde liv og sikre jordens overlevelse. Det er en innovationsordre til erhvervslivet, siger Andreassen.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk